Kød i petri skål i laboratorie

Sultne bakterier forvandler CO2 til protein

Det er nu muligt at hive CO2 ud af luften og forvandle det til spiseligt protein med hjælp fra nogle brintsultne bakterier. "Luftbaseret kød" indeholder mere protein end soyamel og kan blive en win-win for klimaet.

Det er nu muligt at hive CO2 ud af luften og forvandle det til spiseligt protein med hjælp fra nogle brintsultne bakterier. "Luftbaseret kød" indeholder mere protein end soyamel og kan blive en win-win for klimaet.

Shutterstock

Når du smider hakkekød i indkøbsvognen, koster det ikke kun i madbugettet. Klimaregnskabet lider også, for fødevareproduktion står for over en tredjedel af verdens samlede CO2-udledning.

En af de helt store syndere er kødproduktionen, bl.a. fordi dyrehold udleder masser af metan via bøvser og prutter. Derfor får verden brug for alternative proteinkilder, hvis vi skal redde klimaet uden at dø af sult.

Men nu har blandt andre et amerikansk firma ved navn Air Protein fundet en metode til at hive CO2 ud af luften og putte det ind i din bøf som spiseligt protein. De kalder det selv for “luftbaseret kød”.

Slår flere fluer med ét smæk

Inspirationen kommer fra NASA, som allerede i 1960’erne eksperimenterede med at forsyne astronauter i rummet med mad ved at bruge deres CO2-udånding som basis for ny føde.

Hvedeprotein på sort baggrund

Det færdige produkt er en smagsløs mel, der kan bruges til fx plantefars. Det indeholder hele 80 procent protein - dobbelt så meget som soyamel.

© Shutterstock

Teknologien bag: Brintsultne bakterier laver CO2 til protein

Luft består af 70% kvælstof og indeholder desuden en voksende koncentration af kulstof fra drivhusgassen CO2. De to stoffer udgør rygradden i de aminosyrer, som proteiner består af.

Air Protein vil ikke afsløre detaljerne i deres metode, men den foregår i grove træk sådan her:

Først splittes brint fra vand ved hjælp af et elektrolyseapparat, som sætter strøm til vandet og får brint til at boble op til overfladen.

Brinten føres ind i en slags fermenteringsbeholder, hvor en særlig type bakterier ved navn hydrogenotroper spiser den og danner protein - lidt ligesom når en plante laver biomasse gennem fotosyntese.

Hele processen tager kun et par dage, og slutproduktet er et proteinrigt mel, der kan bruges på samme måde som soya- og ærteprotein i fx plantefars.

Air Proteins metode slår flere fluer med ét smæk.

For det første suger den CO2 direkte fra luften og omdanner den til noget brugbart.

For det andet giver den besparelser i fødevareproduktionen, som nu kan producere protein med langt færre ressourcer end traditionelt landbrug.

Forskning har vist, at bakterieproduceret protein kun bruger en tiendedel så meget vand som soyabønner.

Samme princip bruger det finske firma Solar Foods. Solar Foods har allerede startet en pilotproduktion, som producerer nogle hundrede gram proteinmel per dag.

Air Protein er lidt længere i sit projekt. Firmaet har samlet mere end 200 millioner kroner i kapital til at optimere teknikken og indlede masseproduktion.

En af de store udfordringer er at bevise, at proteinet kan produceres i stor skala og på en måde, hvor energiforbruget er bæredygtigt.