tre køer

Tang redder klimaet fra kvægbøvser

Tang i foderet fjerner 80% af de skadelige metan-gasser fra køernes bøvser. Og klima-venlige bøffer i køledisken kan bliver afgørende for en bæredygtig fremtid.

Tang i foderet fjerner 80% af de skadelige metan-gasser fra køernes bøvser. Og klima-venlige bøffer i køledisken kan bliver afgørende for en bæredygtig fremtid.

Shutterstock

Når du fylder indkøbskurven er der især én ting, du kan gøre for at hjælpe klimaet: drop bøffen.

Oksekød topper nemlig listen over klima-belastende madvarer. Det skyldes først og fremmest de store mængder metan i kreaturernes bøvser og prutter.

Men der er godt nyt.

En håndfuld tang i foderet kan reducere køernes metan-udledning med mere end 80 procent. Det er konklusionen i en ny undersøgelse fra forskere på University of California, Davis.

En håndfuld tang mod drivhuseffekten

Fødevareproduktion står for godt en fjerdedel af den globale udledning af drivhusgasser. Ifølge FN kommer 14,5 procent direkte fra dyrehold.

Metan hænger ikke i atmosfæren lige så længe som CO2, men til gengæld har gassen en 28 gange større opvarmende effekt.

I undersøgelsen blandede forskerne 80 gram tang i en besætning af Angus-kvægs daglige diæt i fem måneder.

Hver dag blev dyrene desuden fodret med en lille godbid via et apparat, som tog en måling på deres ånde. På den måde kunne forskerne se, hvor meget metan køernes bøvser indeholdt.

Og resultaterne var imponerende. I løbet af perioden udledte kvæget 82 procent mindre metan end en kontrolgruppe, som ikke blev fodret med tang.

© shutterstock/ ken ikeda madsen

Tang sætter prop i koens giftige prutter

Ko udsender metan

En ko udleder ca. 500 liter metangas om dagen. Metan har en opvarmende effekt, der er ca. 28 gange højere end CO2.

Drivhuseffekten øges

Drivhusgasserne fanger Solens stråler og sender dem tilbage mod Jorden, hvilket får temperaturerne til at stige.

Tang gør ko metanfri

Forsøg viser, at daglig indtagelse af tang, sænker køernes udledning af metan med 82 procent.

Tangfoderet havde ingen negativ indvirkning på køernes næring – de tog lige så meget på som kontrolgruppen. En blindsmagning viste desuden, at der ikke var smagsforskelle på hverken kød eller mælk.

Rød tang bekæmper metan med dobbeltgængere

Den store effekt opstår, fordi nogle typer af rød tang er metan-fjendtlige. Som en del af deres selvforsvar danner de metan-lignende stoffer - fx bromoform.

I koens mave fungerer dobbeltgængerne som en slags stopklods for de enzymer, der danner den ægte metan.

Bromoform er skadeligt for mennesker i større doser, men ifølge forskerne er de i stand til at holde koncentrationen under det målbare niveau i kvægets kød.

Forskere: Kød er også på fremtidens menu

Men hvorfor overhovedet beskæftige sig med kød? Burde vi ikke i stedet skifte til plantebaseret kost for klimaets skyld?

Jo, men forskere påpeger, at ikke alt land på kloden egner sig til agerbrug.

Til gengæld er der rigelig plads, hvor dyr kan græsse. Så hvis der skal tages hensyn til både fødevaresikkerhed og klima, bliver en bæredygtig kødproduktion nødvendig.

Men kritikere har tre anker mod tang som kødproduktionens store redningsplanke:

  • det er urealistisk at dyrke nok tang til klodens 1,5 milliarder køer
  • foderet er upraktisk, når køerne græsser - og det er her, de udleder mest metan
  • den nye diæt ændrer ikke på udledningen fra andre led i produktionen af oksekød

Ifølge skeptikerne er der kun én løsning, som for alvor batter: skær ned på kødforbruget.

Alligevel er de californiske forskere bag tang-foderet optimistiske. De er allerede i gang med at undersøge, hvordan man bedst fodrer græssende køer med tang.