Ved global temperaturstigning på 3 grader: Ekstreme hedebølger bliver nærmere regel end undtagelse

Ved global temperaturstigning på 3 grader: Hedebølger bliver nærmere regel end undtagelse

Ubeboelige byzoner. Udtørret, ødelagt landbrug. Millioner af sultende mennesker på flugt fra den bagende hede. Sådan kommer tørkeperioder og hedebølger til at påvirke os, hvis den gennemsnitlige globale temperatur bliver 3 grader varmere end før industrialiseringen.

Ubeboelige byzoner. Udtørret, ødelagt landbrug. Millioner af sultende mennesker på flugt fra den bagende hede. Sådan kommer tørkeperioder og hedebølger til at påvirke os, hvis den gennemsnitlige globale temperatur bliver 3 grader varmere end før industrialiseringen.

Shutterstock

Mere end 60 % af de klimaforskere, der har medvirket i den prominente undersøgelse af klimaforandringerne og deres konsekvenser i FN’s globale klimapanel, IPCC, mener, at den globale temperaturstigning - målt i forhold til temperaturen før industrialiseringen - sandsynligvis kommer til at nå mindst 3 grader frem mod år 2100.

Med udgangspunkt i den prognose får du her en gennemgang af, hvordan klimaforskerne forventer at tørke og hedebølger vil komme til at påvirke os i fremtiden.

Hvor det er varmt, bliver det varmere endnu

Selvom det kan være svært at sige med sikkerhed, hvordan stigende globale temperaturer kommer til at påvirke forskellige dele af kloden, findes der trods alt så tydelige sammenhænge i vores viden om klimaforandringerne, at vi med rimelig sikkerhed kan regne os frem til, hvor den bagende hede bliver særligt problematisk.

Det forklarer klimatologen Eigil Kaas fra Dansk Meteorologisk Institut og Københavns Universitet til Illustreret Videnskab.

“Hvis man tager den helt store pensel i brug, kan man sige, at de varme land- og vandområder bliver varmere, mens det vil blive mere vådt, hvor der i forvejen er masser af vand og nedbør,” udtaler han.

100-års-hændelser bliver 2- eller 5-års-hændelser

Tesen om, at de tørre områder vil blive endnu mere tørre, bekræftes ifølge IPCC, FN’s globale klimaforskningspanel, af den mest veldokumenterede forskning på området.

Blandt andet i en undersøgelse af ekstreme tørkebegivenheder foretaget af EU-kommissionens researchgruppe.

Undersøgelsen konkluderer, at tørkebegivenheder, vi normalt kun ville opleve hvert 100. år, i stedet kommer til at ske mellem hvert 2. og 5. år, hvis den globale gennemsnitstemperatur - som forventet - stiger med tre grader.

På grafikken ses den gennemsnitlige, oplevede temperaturstigning målt på det globale varmeindex fra 2 (gul) til 10 (mørkeblåt). Det globale varmeindex kombinerer den egentlige temperatur i luften med luftfugtigheden for at udregne, hvordan temperaturen i virkeligheden opleves. Det vil altså sige, at somrene i Europa blive 4-7 grader varmere, mens de køligere områder i det nordlige Canada og Sibiren bliver 10 grader varmere, målt med det globale varmeindex.

© Communications Earth & Environment

Ifølge undersøgelsen vil de ekstreme tørkebegivenheder især præge store dele af det afrikanske kontinent, Australien, det sydlige Europa, det sydlige og centrale U.S.A., Mellemamerika, Caribien, dele af Sydamerika, Kina, Mellemøsten og Indien.

Med andre ord kan cirka to-tredjedele af verdens befolkning komme til at opleve 100-års tørkebegivenheder mellem to og fem gange hvert årti, når vi rammer 3 grader i 2100 - 78 år fra nu.

Dust Bowl-lignende tilstand kan opstå 2 til 5 gange hvert årti

En af de allermest kendte tørkeperioder, man kan beskrive som en 100-års-hændelse, er “The Dust Bowl”.

The Dust Bowl-tørken begyndte i 1928 i det centrale USA og slap først sit greb 14 år senere i 1942.

Tørken var så ekstrem og langvarig, at vegetation i naturen og afgrøder på markerne døde i store dele af Kansas, Colorado, Oklahoma, Texas og New Mexico. Og med vegetationen forsvandt rodnettet, der holder på fugt og jord, lige så langsomt.

Det betød, at de øverste 15 centimeter af jorden endte med at blive blæst væk fra hele 10 millioner hektar land (et område på størrelse med Danmark), og mellem 2 og 2,5 millioner amerikanere måtte forlade deres hjem.

Tørkebegivenheder som Dust Bowl-tørken i U.S.A. vil blive mere almindelige i fremtiden, fordi global opvarmning får tørkeperioderne til at strække sig over længere tid, så jordlag og vegetation får kortere tid til at restituere. På billedet ses en støvsky nærme sig en mindre by i delstaten Kansas (1935).

© Bryant2000, Wikicommons

De kolossale mængder jord, der føg gennem luften under Dust Bowl i 30’ernes U.S.A., bragte ovenikøbet sygdomme som influenza, mæslinger og en lungeinficerende svamp med sig.

I risikovurderingen af den globale opvarmning, der blev udgivet af IPCC i april, bliver netop fødevare- og sundhedssikkerhed nævnt som nogle af de største farer forbundet med mere tørke samt flere og længerevarende hedebølger.

IPCC-rapporten konkluderer, at tørkeperiodernes varighed i områder, der i forvejen er ramt af tørke, stiger med 2 måneder om året per grad celsius, hvis den globale opvarmning er under 1,5 grad. Når opvarmningen når 3 grader, stiger tørkeperioden med 4,2 måneder per grad.

Allerede i 2050, hvor klimaforskerne anslår temperaturstigningen til at ligge lige under 2 grader, vil antallet af mennesker i alvorlig risiko for hungersnød stige med mellem 8 og 80 millioner alene i kraft af tabte landbrugs- og skovområder.

En direkte parallel til tabet af det frugtbare, øverste jordlag under Dust Bowl ses allerede i dag i Sahel-regionen i det nordlige Afrika ved grænsen til Sahara-ørkenen, hvor flere lande kæmper for at fastholde vegetation i området for at afbøde ørkenspredning og masse-emigration.

© Shutterstock

Glohede storbyer

Ifølge Global Heat Index (det globale varmeindeks), der bl.a. bruges af klimatologer over hele verden, er temperaturer på over 39,4 grader (målt i varmeindekset) farlige.

Ny forskning fra Harvard University og University of Washington viser, at farlige temperaturer vil blive hverdag for de mennesker, der lever i det tropiske klimabælte (cirka 40 % af verdens befolkning), hvis den globale opvarmning rammer 3 grader celcius.

“De vil blive udsat for farlig varme de fleste dage på året. Og de dødelige hedebølger, der før var sjældenheder i tempererede zoner, vil blive årlige begivenheder,” skriver forskerne.

Ifølge videnskaben vil godt halvdelen af verdens befolkning - 5,3 milliarder mennesker - opleve mellem 1 og 15 dage årligt med ekstremt farlige temperaturer (over 51,7 grader på varmeindekset) årligt.

Communications Earth & Environment

Grafikken er delt op i syv felter. Øverste felt (a) viser hvor mange dage (fra gult til lilla) med farligt høje temperaturer målt på varmeindexet (39,4-51,7 grader på varmeindexet). B illustrerer det samme, men her er vi i 2050, og den globale opvarmning ligger på 1,5 grader celcius. C, 2050, stigning på 1,8 grader celcius. D, 2050, stigning på 2,3 grader celcius stigning. E, 2100, stigning på 2,1 grader celcius. F, 2100, stigning på 3 grader celcius. G, 2100, stigning på 4,3 grader celcius. Ved en global opvarmning på 3 grader celcius befinder vi os altså i den del af figuren, forskerne kalder f). “Dangerous Days per Year” betyder, at den oplevede temperatur for mennesker er mellem 39,4 og 51,7 grader på varmeindekset.

Det er ikke kun mennesker, der kommer til at mærke varmen

Udover den direkte påvirkning, tørke og hedebølger vil have på os mennesker, vil den også komme til at ramme hele økosystemer med en ødelæggende kraft.

Allerede med opvarmningen på 1 grad, vi oplever nu, er 20 % af træerne i det vestlige U.S.A., Sahel-regionen syd for Saharaørkenen og i det nordlige Afrika bukket under for stigende tørke.

Og skovområder i europæiske lande som Tyskland er også hastigt svindende - alene i kraft af den tiltagende varme.

Derudover vil den tørv, der tidligere var opbevaret og fastholdt i jorden på grund af permafrost i områder som Sibirien og Canada, blive blotlagt og frigive enorme mængder CO2, hvis somrene bliver så varme, at der opstår brand.

Ifølge IPCC-rapporten, vil en global temperaturstigning på 3 grader også påvirke og reducere dyre- og planteliv til lands og i vand yderligere. Og vi vil komme til at se et økosystematisk kaos, hvor dyr og planter bliver presset væk fra de områder, der bliver ubeboelige, og flytter ind i andre økosystemer med mere acceptable levevilkår.

Derudover vil tørke og hedebølger gøre jorden så varm, at små mængder nedbør vil fordampe hurtigt, så atmosfæren bliver varmet endnu hurtigere op.

På samme tid vil det svække jordens evne til hurtigt at absorbere vand, så risikoen for oversvømmelser og jordskred bliver højere, når større mængder nedbør endelig falder.