Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Koralrevenes konge snyder døden

Udtørret, druknet og begravet. Great Barrier Reef har været i livsfare flere gange over de seneste 35.000 år. Men kerneboringer afslører, at det mægtige rev har en utrolig evne til at rejse sig fra sit dødsleje igen og igen.

Yen-Yi Lee/THE OCEAN AGENCY/ XL CATLIN SEAVIEW SURVEY/THE OCEAN AGENCY

Havet stiger i voldsomme ryk, mens et grumset inferno af ler og fint sand blander sig med saltvandet som et altopslugende mørke.

Midt i den undersøiske sandstorm kæmper en stor koloni af millimetersmå polypdyr med at få adgang til deres vigtigste energikilde: Solen.

Men strålerne kan ikke bryde igennem det grumsede kaos, og én for én må de encellede væsener opgive kampen, mens det mangefarvede rev, de har konstrueret, langsomt forvandles til et gråt og livløst dødsrige.

I en sidste desperat krampetrækning frigiver flokkens få overlevende dyr milliarder af kønsceller i det omkringliggende hav, i håb om at de små larver lander et sted, hvor betingelserne for liv er bedre – et sted, hvor deres afkom kan begynde forfra.

Den dramatiske druknescene foregik under afslutningen på den seneste istid for 10.000 år siden i det område, vi i dag kender som verdens største koralrev, Great Barrier Reef.

På få årtusinder blev kloden fem grader varmere. Iskapperne smeltede, klimabælterne flyttede sig, og havet steg i perioder med hele seks centimeter om året.

Mange dyr og planter nød godt af ændringerne, men klodens koralrev kæmpede en kamp for livet - og vandt, men kun med nød og næppe.

Forskerne fordelte 20 havboringer over to områder, som tilsammen kortlagde de seneste 35.000 år af revets liv.

© IODP

Kerner genfortæller revets historie

Forskerne har længe vidst, at det nuværende rev i Koralhavet ud for den australske provins Queensland ikke var det første i området.

Der har formentlig været rev i perioder i mindst 600.000 år.

Men den seneste undersøgelse viser ved hjælp af såkaldte kerneboringer, at selv de ekstreme påvirkninger, det blev udsat for under den seneste istid, aldrig helt formåede at tage livet af revet.

Great Barrier Reef er med andre ord mere modstandsdygtigt, end biologerne havde forestillet sig.

Revet er da også kendt som koralrevenes ukronede konge med sine imponerende 2300 kilometer, der består af skeletterne fra de blot millimeterstore polypdyr kaldet stenkoraller.

Mens dyret lever, bygger det en kalkskal omkring sig, og når det dør, bygger en ny koral sin skal ovenpå – sådan vokser revet.

Koraller er i familie med gopler og er dermed rovdyr som deres større slægtninge.

Men de får også en stor del af deres energi fra alger, der bor i korallernes væv og udnytter Solens stråler.

Dyk med ned under havoverfladen, og se, hvordan de sejlivede polypdyr får energi.

Fordi de levende koraller bor oven på resterne af de døde, er det muligt for forskerne at bore ned gennem havbunden og hente en kerne.

Kernen er en flere meter lang søjle med en diameter på ti centimeter, som forskerne efterfølgende kan analysere millimeter for millimeter.

Når alle data bliver sammenholdt med hinanden, genfortæller de historien om revet på det sted, hvor kernen stammer fra.

Hvilke betingelser levede revet under? Og hvorfor forsvandt det?

En kombination af mange kerner fra forskellige steder giver dermed overblik over hele revets fortid. Og det er netop, hvad forskerne udnyttede i deres undersøgelse.

Kalken i boringerne aldersbestemte forskerne ved at se på, i hvilket omfang radioaktiv uran-234 var omdannet til radioaktiv thorium-230.

Når kalken bliver udfældet af korallen, er der intet thorium, men en vis mængde uran. Jo længere tid der går, jo mere thorium indeholder kalken, fordi den radioaktive uran bliver omdannet.

Havboringer afslørede revets dramatiske historie

Da istiden toppede for mellem 20.000 og 25.000 år siden, lå Great Barrier Reef et andet sted, end det gør i dag.

Dengang var kæmpe områder i både Nordamerika, Skandinavien og Rusland dækket med op til tre kilometer tyk indlandsis, og isen bandt så meget vand, at det globale havniveau var mere end 120 meter lavere end det nuværende.

Det område, hvor Great Barrier Reef ligger nu, var altså tørt land. Derfor borede forskerne ved hjælp af forskningsskibet Greatship Maya i alt 20 kerner op fra 16 forskellige positioner fordelt på to linjer – en mod nord og en mod syd.

Boringerne løb fra det nuværende rev og ud mod havet, hvor de tidligere rev befandt sig i perioder med lavere vandstand.

Revet overlever fem nærdødsoplevelser

Prøver med organisk materiale kunne ligeledes dateres med den såkaldte kulstof-14-metode, hvor forskerne analyserede, hvor meget af det radioaktive kulstof-14 der var omdannet, siden det organiske materiale var levende.

Fortællingen, forskerne nu har stykket sammen, går cirka 35.000 år tilbage i tiden og afslører til deres overraskelse, at der har været rev forskellige steder ud for det nordøstlige Australien i hele perioden.

Tidligere var opfattelsen, at revet helt forsvandt i perioder under istiden, når havet stod særligt lavt eller steg særligt hurtigt, og at nye rev først opstod, når larver af koraldyr var drevet til med havstrømme.

De seneste data afslører da også, at revet har været voldsomt udfordret. Forskerne identificerede hele fem nærdødsoplevelser, hvor revet kun med nød og næppe slap med livet i behold, og store dele forsvandt.

To gange tørrede det ud, mens havniveauet faldt, fordi store områder med indlandsis byggede sig op på kontinenterne.

Det skete for 34.300 år siden og igen for 21.870 år siden, hvor revet måtte genopbygge sig selv på dybere vand.

To andre gange steg vandet så hurtigt, at store dele af revet druknede, fordi havdybden pludseligt oversteg 25 meter, som er smertegrænsen for, hvor langt nede korallerne kan vokse.

Det skete for 19.220 år siden og igen for 13.720 år siden. Revet kan til en vis grad følge med ved at vokse opad, i takt med at vandet stiger, men kun med op til to centimeter om året.

Går det hurtigere, er den eneste mulighed, at den levende del af revet flytter tættere på kysten. Også den udfordring klarede Great Barrier Reef dog.

Revet genskaber sig selv fem gange

Istiden pressede Great Barrier Reef til det yderste, da havtemperaturen blev hele fire grader koldere, og vandstanden faldt drastisk. Men nu ved vi, at de små koraldyr byggede ivrigt videre på trods af oversvømmelser, udtørring og dårlig vandkvalitet.

Nye trusler venter forude

Den sidste af de fem nærdødsoplevelser finder forskerne imidlertid særligt interessant.

Den afslører nemlig, hvilke konsekvenser menneskets nuværende påvirkning af Great Barrier Reef kan få.

For 10.140 år siden blev revet udsat for massive mængder ler og fint sand i vandet, også kaldet sediment.

Mængden af sediment steg til det tredobbelte og blokerede for Solens lys, så algerne i korallernes væv ikke længere kunne producere energi, og polypperne ikke længere kunne fange føde.

Forskernes bedste bud på en årsag til hændelsen er, at det stigende hav hurtigt oversvømmede store tidligere tørre områder på kontinentalsoklen, som afgav en masse ler og sand.

Også det nuværende rev er udfordret af, at havet igen bliver mere og mere uklart. Denne gang skyldes det dog ikke kun sediment, men i høj grad også forurening med næringsstoffer fra landbruget, som får mængden af skyggende alger i vandet til at eksplodere.

Samtidig er havtemperaturen omkring Australien faretruende høj i sommermånederne som følge af den globale opvarmning, der har lagt omkring en ekstra grad til klodens temperatur.

Varmen resulterer i, at store områder af revet pludselig dør, fordi koralkolonien i fællesskab smider de logerende og energigivende alger ud.

Bliv klogere på, hvad der sker med korallerne, når de smider deres logerende alger ud.

Grumset vand og et hav, der igen stiger, har før fået biologer til at ringe med de store alarmklokker. Den seneste undersøgelse viser imidlertid, at koralrevenes konge tidligere har været særdeles robust, selv overfor istidens voldsomme hændelser.

Forskerne bag undersøgelsen understreger dog, at deres arbejde ikke nødvendigvis betyder, at revet kan klare de belastninger, mennesket udsætter det for i dag, da de indtræffer i en grad og et tempo, som ikke er set tidligere.

Men koloniens overlevelsesevner efterlader alligevel håb for fremtiden.

Læs også:

Medicinsk teknologi

Ny teknik sorterer sædceller efter køn

2 minutter
Kroppen

Din krop er ukendt territorium

13 minutter
Galakser

23. februar: Tusinder af galakser vrimler frem på himlen

4 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din emailadresse for at modtage en email med anvisninger til nulstilling af kodeord.
Ugyldig e-mailadresse

Indtast kode

Vi har sendt en email til med en kode

Ny adgangskode

Enter a password with at least 6 characters.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul