Krystaller findes overalt: I naturen, i skønhedsprodukter - ja, selv i din mobiltelefon.
Mange forbinder nok krystaller med de glitrende "sten", man finder i smykker og på farverige markeder verden over.
Men krystaller som for eksempel kvarts bruges også til fremstilling af de mikrochips, du finder i din mobiltelefon og computer.
Faktisk er de krystaller, der af nogen tillægges healende egenskaber, ofte udvundet fra den samme mine som de krystaller, der bruges i elektronik.
Her kan du blive klogere på kemien og magien bag krystaller.
HVAD ER KRYSTALLER?
Krystal er et fast stof, der er ordnet i en genkendelig struktur.
Tænk for eksempel på det salt, du drysser ud over dit æg eller sukkeret i din morgenkaffe.
Salt er et eksempel på en ionisk krystal, der er dannet af mineralet halit, mens sukker er en molekylær krystal bestående af sukkermolekyler.
Her kan man se hvordan natriumklorid (bordsalt) danner en enkel kubisk struktur.
Udover ioniske og molekylære krystaller findes der også metalliske krystaller og kovalente krystaller.
Den mest kendte kovalente krystal er diamant, der betragtes som det hårdeste materiale på jorden.
Fælles for den porøse saltkrystal og den hårde diamant er, at de består af et bestemt geometrisk mønster: En såkaldt krystalstruktur.
Der findes i alt syv forskellige krystalstrukturer:
- Trikline
- Monokline
- Orthrombiske
- Heksagonale
- Trigonale
- Tetragonale
- Kubiske
Krystaller er formet som geometriske mønstre. Her ser du de sju krystallstrukturene som finnes.
Hvordan opstår krystaller?
Krystaller dannes ved krystallisering.
I dag kan man dyrke krystaller som for eksempel diamanter på laboratorier, men langt de fleste krystaller bliver dannet i naturen.
Når en væske afkøles eller fordamper begynder partiklerne i væsken at samle sig og danne kemiske bindinger. Herved opstår de mønstre, vi kender som krystaller.
Mens saltkrystaller opstår ved, at vand fordamper fra en saltholdig væske, er bjergkrystaller resultatet af, at flydende stenmasse fra jordens indre i sin tid er blevet afkølet.
VIDEO: Her kan du se, hvordan det ser ud, når saltet magnesium sulfat opløses i varmt vand. I takt med at vandet køles ned, bliver der mindre plads til det opløste salt, hvorefter krystalliseringen begynder.
Krystaller kan opstå af alle de 92 naturligt forekommende grundstoffer, der findes på jorden. Diamant er for eksempel dannet af carbon, mens bjergkrystal er dannet af silicium.
Faktisk er både bjergkrystal og ametyst dannet af siliciumdioxid (SiO2), også kaldet kvarts. Kvarts er et mineral, der findes overalt i jordskorpen.
Det er altså mineraler fra jordens kerne, der har skabt den klare, gennemsigtige bjergkrystal og den fine lilla ametyst, der i dag er så populær.
HVORFOR ER KRYSTALLER SÅ POPULÆRE?
Krystaller har altid fanget menneskers opmærksomhed med deres glitrende og farverige udstråling.
De gamle grækere og egyptere pyntede sig med krystaller som ametyst og fluorit på samme måde, som vi gør i dag.
Siden 1970’erne er interessen for krystaller dog steget støt.
I denne periode vrimlede det nemlig frem med alternative behandlere, hvoraf nogle tillagde krystaller visse energier, som på forskellig vis siges at hjælpe krop og sind. Det kan dog ikke bevises videnskabeligt, at krystaller skulle have en healende virkning.
Samtidig voksede New Age bevægelsen og dermed interessen for krystallers spirituelle egenskaber.
Og populariteten er ikke blev mindre de sidste par år. Den spirituelle trend har nemlig fået medvind i takt med et voksende fokus på personlig udvikling.
Faktisk er krystalindustrien i dag blevet så stor, at miljø- og menneskerettighedsforkæmpere begynder at stille sig kritisk overfor den massive udvinding af de glitrende sten.
HVILKE KRYSTALLER ER MEST KENDT?
Krystaller bruges i stigende grad i spirituelle sammenhænge. Hver krystal siges at besidde forskellige energier, der kan gavne ejeren af krystallen.
Udover krystallernes smukke ydre, bliver de altså også vurderet på, hvilke egenskaber den enkelte krystal besidder.
Her er de syv mest populære krystaller:
Rosenkvarts
Rosenkvarts, også kaldet rosakvarts, er en krystal der er dannet af mineralet kvarts. Rosenkvarts har en heksagonal krystalstruktur.
Rosenkvarts siges at symbolisere kærlighed, harmoni og positiv energi. Den lyserøde sten kan derfor hjælpe mod hjertesorger og disharmoni i følelseslivet.
Bjergkrystal
Bjergkrystal er dannet af mineralet kvarts og har en heksagonal krystalstruktur. Modsat rosenkvarts er bjergkrystallen helt klar og farveløs.
Bjergkrystallen siges at være god til at skabe klarhed og overblik, samtidig med at den lyse sten kan hjælpe med at styrke koncentrationsevnen.
Ametyst
Ametyst er ligesom bjergkrystal og rosenkvarts dannet af mineralet kvarts og har en heksagonal krystalstruktur. Den lilla farve i ametyst kommer af bestrålet jern.
Den farverige sten kan efter sigende hjælpe mod tankemylder, søvnløshed og følelsesmæssige udfordringer.
Fluorit
Fluorit er dannet af calciumfluorid og har en kubisk krystalstruktur. En særlig egenskab ved fluorit er, at den kan have mange forskellige farver. De mest almindelige er lilla, blå, grøn og gul.
Udover dens mange farver er fluorit en populær krystal i kraft af dens rensende og fornyende energier.
Selenit
Selenit er en krystal dannet af mineralet gips, også kaldet calciumsulfat dihydrat. Selenit har en monoklin krystalstruktur.
Navnet stammer fra græsk og betyder månesten, fordi man troede, at krystallen voksede og skrumpede i takt med månens faser.
I dag tillægges selenit rensende og beroligende egenskaber, hvorfor krystallen blandt andet bruges til at rense rum for negative energier.
Citrin
Citrin er en sjælden variant af kvarts, der har en gullig farve. Ofte forveksles citrin med amethyst, der er blevet varmebehandlet.
Den gule krystal tillægges positive energier og kan efter sigende hjælpe med at opbygge selvtillid og overkomme mentale udfordringer.
Celestit (celestin)
Celestit eller celestin er en blålig krystal dannet af mineralet af samme navn. Celestit har en orthrombisk krystalstruktur.
Celestit siges at være en kraftfuld krystal, der er god at have ved hånden, hvis man søger indre harmoni og en større forbundethed med universet.
HVORDAN UDVINDES KRYSTALLER?
Krystaller udvindes fra jorden gennem minedrift.
Krystaller som kvarts udvindes for eksempel gennem åbne miner, hvor udgravningsudstyr som bulldozere bruges til at blotlægge krystalaflejringerne.
Eksplosiver bruges sjældent i kvartsminer, da det kan risikere at beskadige krystallerne.
Hvor finder man krystaller?
Der findes krystaller overalt på jorden - også her i Nordeuropa.
I alle sten og bjergarter er der krystaller, men mange af dem er så små, at vi ikke bemærker dem.
Verdens største producenter af kvarts er Kina, Rusland og Japan. Men også Brasilien, Storbritannien, Sydafrika og flere europæiske lande har betydelige mængder af det populære mineral.
Kvarts bruges i elektronik som ure, computere og mobiltelefoner.
Skyggesiden af krystalindustrien
Selvom de skinnende krystaller for mange symboliserer ro og harmoni, så er det ikke altid de ord, der bedst beskriver krystallernes rejse fra jord til hånd.
Krystalindustrien er nemlig langt fra bæredygtig.
For eksempel viser et studie, at udvinding af ametyst og citrin i Brasilien og Tanzania både udgør en trussel mod miljø og menneskerettigheder.
Med minedriften følger nemlig ofte skovrydninger og sprængninger, der kan have en negativ indflydelse på den omkringliggende natur.
Derudover er der en sikkerhedsrisiko forbundet med minedrift, der især gør sig gældende i områder, hvor minedriften foregår illegalt og derfor ikke kontrolleres.
En anden problematisk krystal er rosenkvarts. Rosenkvarts findes overalt, men nogle steder er man mere afhængig af minedriften end andre.
Det gælder for eksempel i Madagaskar, hvor man er afhængig af at eksportere krystaller og ædelsten. Problemet med denne voksende industri er, at en stor del af minearbejderne er børn.
BÆREDYGTIG KRYSTALJAGT
Så hvordan undgår man at støtte dårlige arbejdsforhold, miljøforurening og børnearbejde, når man køber krystaller?
Det er de færreste forhandlere, der med egne øjne har set, hvordan forholdene er i den mine, hvor deres krystaller er blevet udvundet.
Derfor kan det være svært at vide, om de krystaller, man køber, er produceret under ordentlige forhold.
Et alternativ til at tage på krystalmesser eller i krystalbutikker kan derfor være at arrangere sin egen krystaljagt. Som nævnt findes der nemlig også krystaller her i Nordeuropa.
For eksempel kan man finde både kvartskrystaller og fluorit i Norge, og derfor er derfor god grund til at starte krystaljagten i egen baghave.
Fem gode tips til at begynde krystaljagten:
- Undersøg, hvor du kan finde krystaller. Brug for eksempel skattekortet her.
- Medbring hammer, mejsel, sikkerhedsbriller og andet beskyttelsesudstyr.
- Undersøg, hvilke krystaller du kan forvente at finde i området, så du bedre kan genkende dem.
- Vær sikker på, at du må tage krystallerne med hjem. Af og til kan man finde krystaller ved gamle miner, men spørg altid om lov, før du tager dit fund med hjem.
- Hav tålmodighed, og husk at nyde naturen, når du er afsted.