Luften kan være tyk af røg efter et fyrværkeri, og lokalt kan røgen også være et problem.
Men totalt set regnes fyrværkeri ikke for noget stort miljøproblem. Dels varer et fyrværkeri som regel kun i kort tid, dels foregår meget af forbrændingen så højt til vejrs, at røgen bliver stærkt fortyndet.
Fyrværkeri efterlader tungmetaller
Røgen indeholder ikke nogen af de gasser, der kan skade ozonlaget, men til gengæld kan den indeholde en del kemiske forbindelser af natrium, barium, kobber, aluminium, titan og strontium.
Også tungmetallerne bly, kviksølv og cadmium forekommer i fyrværkeri, hvor de – ligesom de øvrige stoffer – bruges til at give fyrværkeriet farve.
I værste fald kan små partikler fra de kemiske forbindelser føre til midlertidig luftforurening, særligt når mange raketter affyres på samme tid.
En undersøgelse fra tidsskrifttet Atmospheric Environment peger fx på, at man ser en mærkbar stigning i såkaldte PM2,5-koncentrationer på den amerikanske uafhængighedsdag den 4. juli.
🔎 MIKROPARTIKLER: 24 gange tyndere end et menneskehår – og skadelige:
PM2,5-partikler er bare 0,0025 millimeter – eller 2,5 μm – i diameter, hvilket er 20 gange mindre end et menneskehår. De fine småpartikler sætter sig sjældent fast i eksempelvis næsen og kan dermed trænge langt ned i lungerne.
PM2,5 bruges til at beskrive partikler, der måler mindre end 2,5 mikrometer i diameter – eksempelvis udstødningspartikler eller ekstremt små stykker metal.
De små partikler er sundhedsskadelige for mennesker, fordi de kan finde deres vej dybt ned i lungerne, hvor de kan irritere og nedbryde de helt små luftrum, der normalt sørger for at sende ilt ud i blodet. De kan med andre ord hæmme lungefunktionen.
Tilsvarende peger undersøgelser fra blandt andet Holland og Colombia på, at luftforureningen i større byer bliver forværret nytårsaften.
Allerede få dage efter nytårsfejringen ser partikelforureningen fra raketterne dog ud til at være forsvundet igen.
Flere lande regulerer fyrværkeri
Udover den umiddelbare luftforurening kan nedfaldet fra tungmetallerne også skabe problemer.
I Stockholm, hvor der gennem fem dage tidligere blev afbrændt ni tons fyrværkeri i forbindelse med Vattenfestivalen, har beregninger eksempelvis vist, at nedfaldet af tungmetaller fra fyrværkeriet lå på lidt knap én procent af det årlige nedfald i byen.
Andre undersøgelser indikerer, at tungmetaller fra raketter kan forurene søer og floder.
Da affyringen af raketter også skaber støjforurening og mange årlige tilskadekomster, har flere lande valgt at begrænse brugen af det farverige krudt.
Sidste år vedtog Sverige fx, at man nu skal have en særlig tilladelse af kommunen, hvis man ønsker at affyre nytårsraketter. Og i New Delhi i Indien valgte man i år at forbyde kanonslag, så man bedre kunne begrænse luftforureningen under lysfestivalen Diwali