PFAS ophober sig i planter, dyr og mennesker
Når mennesker og dyr indtager føde og vand, der indeholder PFAS, ophober det sig i blodet og i de indre organer, fordi vi ikke kan nedbryde det. I for store mængder øger det risikoen for hormonforstyrrelse og visse typer kræft og skader immunsystemet.
Jana Johansson forklarer til Illustreret Videnskab, at grænseværdierne for PFAS, der sættes af sundhedsmyndigheder verden over, er blevet lavere og lavere, som sundhedsforskningen er skredet frem og koncentrationen i PFAS i overflade- og grundvand er steget. .
Og nu ser det altså ud til, at de hårdføre fluorforbindelser har endnu lettere ved at sprede sig, end man tidligere har antaget. Forskerne har fundet høje koncentrationer af PFAS nærmest overalt, hvor de har ledt - selv i Arktis.
“Konsekvensen er, at vi allesammen er udsat for de her stoffer i små mængder hele tiden. Vi kan ikke forudsige, hvordan eller hvor meget, det kommer til at påvirke os. Men vi ved, at vi ligger og balancerer på - og ofte overskrider - grænsen for hvor meget PFAS sundhedsmyndighederne mener, der må være i overfladevand,” udtaler Jana Johansson.
Der udvikles hele tiden nye typer PFAS
Selvom det ifølge Jana Johansson er en umenneskelig rengøringsopgave at rense alle bække, åer, floder, søer, grundvandsbassiner og havstrømme, kan PFAS heldigvis nedbrydes på vandrensningsanlæg.
Og der udvikles hele tiden nye processer, der gør det lettere og mindre omkostningsfuldt at rense drikke- og spildevand for PFAS.
“Men det kan ikke renses i naturen - og der udvikles også hele tiden nye typer PFAS. Industrien bruger slet ikke de fire molekyler, vi har ledt efter, i samme grad nu som for 20 år siden. De er kun spidsen af isbjerget, for der findes tusindvis af andre fluor-forbindelser, man nu bruger i stedet,” siger Jana Johansson.
Hun forklarer, at sundhedsforskningen har svært ved at følge med, når de skal undersøge de mange nye typer PFAS, og hun anbefaler derfor at styre udenom produkter, der blandt andet er lavet af PFAS.
“Vi skal ikke bare gøre det ulovligt at bruge én slags PFAS bare for at udvikle en ny, for vi ved, at det kommer til at ophobe sig i vand, i land, i dyr og mennesker. I kemikaliestrategien, der er udarbejdet af EU, står der, at vi skal stoppe med at bruge enhver slags PFAS - men hvordan og hvornår det kommer til at ske, ved jeg ikke.”