Shutterstock
Plastikgenbrug

Fem myter om affald: “Genbrug kan ikke svare sig”

Ender vores giftige affald i den tredje verden? Kan det betale sig at genanvende affald? Videnskaben har svaret!

“Kvaliteten daler ved genbrug”

Plastiksortering

Aluminium og jern kan genanvendes næsten fuldt ud, da metallerne kan sorteres præcist ud fra deres massefylde eller smeltepunkt.

© Shutterstock

Dom: Delvist sandt.

Hvor nemme materialer er at genbruge, er vidt forskelligt.

Grundstoffer som aluminium og jern kan sorteres præcist ud fra deres massefylde eller smeltepunkt, hvilket gør det muligt at genanvende tæt på 100 pct.

Fx er 75 pct. af alt det aluminium, som er produceret gennem tiden, stadig i brug. Heller ikke glas taber i kvalitet ved hyppig genbrug.

Med andre former for affald er det svært at undgå såkaldt downcycling, hvor kvaliteten forringes, for hver gang materialet genbruges.

Det gælder fx papir, hvis egenskaber bedømmes på længden af papirfibrene, som bliver kortere, tyndere og mindre stive, når de anvendes igen og igen.

I gennemsnit kan fibrene efter syv ganges genbrug kun anvendes til pap.

“Farligt affald ender i fattige lande”

Skraldeskib

Skrald – inkl. udtjente skibe – fra den rige verden ender tit i verdens fattigste lande. I Bangladesh dækker de ophuggede skibe ca. 20 pct. af behovet for stål.

© Shutterstock

Dom: Delvist sandt.

International handel med affald er en milliardforretning. Typisk går transporten fra rige til fattigere lande, og store mængder miljøskadeligt, farligt eller giftigt affald fra Vesten er endt på lossepladser i Østasien eller i Afrika.

I 2018 sagde Kina stop og nægtede at tage imod bl.a. plastaffald, medmindre det var sorteret til en renhed på mindst 99,5 pct. og dermed reelt var egnet til genbrug.

Fra 2021 har nye internationale aftaler desuden begrænset rige landes mulighed for at eksportere affald til fattigere lande.

Handlen med skrald – inkl. udtjente skibe – er dog stadig en økonomisk fordel for modtagerlandene.

Men arbejdet med at hugge skibene op kan være livsfarligt.

Skibene bliver ofte hugget op i Bangladesh og Indien og dækker hhv. 20 og 10 pct. af de to landes behov for stål.

“Genbrug kan ikke svare sig”

Mine

At udvinde litium fra malm kræver enorme mængder vand, der skal pumpes op fra undergrunden. Minedriften sænker grundvandsniveauet og fører til øget ørkendannelse.

© Shutterstock

Dom: Falsk.

Ofte giver genbrug af affald økonomisk gevinst.

Det gælder i høj grad genbrug af metal, som er let at sortere og forædle – her topper aluminium listen: Genanvendelse kræver blot 5 pct. af den energi, som skal bruges på at udvinde nyt aluminium.

Også miljøet vinder ved genbrug; fx viser beregninger, at hvis USA øger genanvendelsen af glas fra 33 til 50 pct., vil det i forhold til CO2-udledning svare til, at 300.000 benzinbiler forsvandt fra vejene.

Formålet med genbrug kan også være at lade knappe ressourcer af fx sjældne jordarter som neodym og praseodym forblive i undergrunden til vores efterkommere. De sjældne jordarter er bl.a. en afgørende bestanddel i halvledere, som indgår i al digital teknologi.

Genbrug kan desuden mindske omfanget af forurenende eller ressourcekrævende minedrift.

Udvindingen af metallet litium til de litium-ion-batterier, som stort set alle computere, telefoner og elbiler benytter, er fx en uhyre vandkrævende industri.

“Skrald udnyttes bedst til grøn energi”

Skovl med jord

Biokul består af over 65 pct. kulstof og kan bruges til at forbedre landbrugsjorden. Biokullet binder desuden store mængder CO2, som ellers ville være sluppet ud i atmosfæren.

© Shutterstock

Dom: Overvejende falsk.

Langt de fleste typer husholdningsaffald egner sig bedre til nyproduktion end til at producere energi.

Ca. 90 pct. af det tørre affald som glas, metal, papir og plast kan genbruges, hvis det sorteres og håndteres korrekt.

Vådt affald, fx madaffald, kan dog med fordel benyttes til produktion af energi, fx biogas. 12 kg vådt affald frigiver ca. lige så meget energi som én liter råolie.

Tryk og varme forvandler mad til olie

Teknikken hydrothermal liquefaction kan på minutter skabe brændstoffer, som normalt er flere millioner år om at blive dannet.

© Ken Ikeda Madsen

1. Skrald bliver varmet op

Vådt organisk materiale, fx kloakslam eller madaffald, varmes op til 350 grader og udsættes for 250 gange trykket ved jordoverfladen i få minutter. Vand, gas og tørstof sorteres fra.

© Ken Ikeda Madsen

2. Brint renser råolie

Substansen behandles med brint, som går i forbindelse med overskydende ilt, kvælstof og svovl, der derefter sorteres fra. Resultatet er en råolie, der er næsten identisk med naturens.

© Ken Ikeda Madsen

3. Varme sorterer brændstof

Råolien varmes op og afgiver forskellige stoffer ved forskellige temperaturer. Benzin sorteres fra ved 65 grader, jetbrændstof ved 200 grader og diesel og fyringsolie ved 290 grader.

Teknologien pyrolyse kan bruges til næsten alle materialer, der indeholder organiske forbindelser – selv gummi i gamle bildæk.

Før pyrolysen tørres og pulveriseres affaldet, som herefter kortvarigt udsættes for mellem 400 og 800 grader C.

Resultatet er dels biogas og bioolie, dels et sort pulver kaldet biokul, som består af over 65 pct. kulstof.

Biokul kan spredes på marken, hvor det forbedrer landbrugsjorden. De forkullede biorester binder desuden store mængder CO2, som ellers ville være sluppet ud i atmosfæren. Ca. 12 pct. af vores årlige CO2-udledning kan neutraliseres med biokul.

“Plast er svær at sortere”

Mikroplastik

Mikroplast er bittesmå stykker plast, som måler mindre end 5 mm. Det meste mikroplast er betydelig mindre og kan ikke ses med det blotte øje.

© Shutterstock

Dom: Sandt.

Plast er en af de vanskeligste typer affald at sortere. Derfor er kun 9 pct. af al den plast, som nogensinde er fremstillet, blevet genanvendt.

Af de resterende 91 pct. er 12 pct. blevet brændt, men 79 pct. er endt på lossepladsen eller i naturen, hvor plasten nedbrydes til stadig mindre partikler og ender som mikroplast.

Jo mindre stykkerne er, jo større problemer skaber de. De finder nemlig vej ind i de dyr, der befinder sig nederst i fødekæden.

Varm stråling ser plastens kemi

Ingeniører har designet en robot, der vha. varmestråling og trykluft er i stand til at sortere affaldet efter type.

Genbrug af plastik
© Ken Ikeda Madsen

1. Plast brydes ned

Usorteret plastaffald fra forbrugeren bliver brudt ned til ensartede mindre stykker. Herefter spredes affaldet ud på et transportbånd, der bevæger sig med ca. 10 km/t.

Genbrug af plastik
© Ken Ikeda Madsen

2. Affaldet bestråles

Plaststykkerne bestråles med nær-infrarød varmestråling. Alt efter plasttype brydes strålingen lidt forskelligt, hvorved maskinen kan skelne mellem typerne.

Genbrug af plastik
© Ken Ikeda Madsen

3. Pistoler skyder med trykluft

Information om plasttyperne sendes videre til en række trykluftspistoler for enden af transportbåndet. Pistolerne beskyder plaststykkerne, så de sorteres efter type, fx PP, PS eller ABS.

Efterhånden som dyrene bliver spist af større dyr, hober plasten sig op i stadig højere koncentrationer – også i den mad, vi mennesker spiser. I marts 2022 meldte forskere ud, at de nu for første gang også har fundet mikroplast i lungevævet hos mennesker.

Udfordringen med plast er, at den findes i syv hovedtyper med forskellig kemisk sammensætning; fx er flasker til drikkevarer ofte lavet af polyethylentereftalat, mens plastposer er lavet af polypropylen.

Alle typer – og alle farver – skal skilles fra hinanden, før plasten kan omdannes til det granulat, der danner basis for nye produkter.