Fem myter om affald: “Genbrug kan ikke svare sig”

Dom: Delvist sandt.

Hvor nemme materialer er at genbruge, er vidt forskelligt.

Grundstoffer som aluminium og jern kan sorteres præcist ud fra deres massefylde eller smeltepunkt, hvilket gør det muligt at genanvende tæt på 100 pct.

Fx er 75 pct. af alt det aluminium, som er produceret gennem tiden, stadig i brug. Heller ikke glas taber i kvalitet ved hyppig genbrug.

Med andre former for affald er det svært at undgå såkaldt downcycling, hvor kvaliteten forringes, for hver gang materialet genbruges.

Det gælder fx papir, hvis egenskaber bedømmes på længden af papirfibrene, som bliver kortere, tyndere og mindre stive, når de anvendes igen og igen.

I gennemsnit kan fibrene efter syv ganges genbrug kun anvendes til pap.

Dom: Delvist sandt.

International handel med affald er en milliardforretning. Typisk går transporten fra rige til fattigere lande, og store mængder miljøskadeligt, farligt eller giftigt affald fra Vesten er endt på lossepladser i Østasien eller i Afrika.

I 2018 sagde Kina stop og nægtede at tage imod bl.a. plastaffald, medmindre det var sorteret til en renhed på mindst 99,5 pct. og dermed reelt var egnet til genbrug.

Fra 2021 har nye internationale aftaler desuden begrænset rige landes mulighed for at eksportere affald til fattigere lande.

Handlen med skrald – inkl. udtjente skibe – er dog stadig en økonomisk fordel for modtagerlandene.

Men arbejdet med at hugge skibene op kan være livsfarligt.

Skibene bliver ofte hugget op i Bangladesh og Indien og dækker hhv. 20 og 10 pct. af de to landes behov for stål.

Dom: Falsk.

Ofte giver genbrug af affald økonomisk gevinst.

Det gælder i høj grad genbrug af metal, som er let at sortere og forædle – her topper aluminium listen: Genanvendelse kræver blot 5 pct. af den energi, som skal bruges på at udvinde nyt aluminium.

Også miljøet vinder ved genbrug; fx viser beregninger, at hvis USA øger genanvendelsen af glas fra 33 til 50 pct., vil det i forhold til CO₂-udledning svare til, at 300.000 benzinbiler forsvandt fra vejene.

Formålet med genbrug kan også være at lade knappe ressourcer af fx sjældne jordarter som neodym og praseodym forblive i undergrunden til vores efterkommere. De sjældne jordarter er bl.a. en afgørende bestanddel i halvledere, som indgår i al digital teknologi.

Genbrug kan desuden mindske omfanget af forurenende eller ressourcekrævende minedrift.

Udvindingen af metallet litium til de litium-ion-batterier, som stort set alle computere, telefoner og elbiler benytter, er fx en uhyre vandkrævende industri.

Dom: Overvejende falsk.

Langt de fleste typer husholdningsaffald egner sig bedre til nyproduktion end til at producere energi.

Ca. 90 pct. af det tørre affald som glas, metal, papir og plast kan genbruges, hvis det sorteres og håndteres korrekt.

Vådt affald, fx madaffald, kan dog med fordel benyttes til produktion af energi, fx biogas. 12 kg vådt affald frigiver ca. lige så meget energi som én liter råolie.

Teknologien pyrolyse kan bruges til næsten alle materialer, der indeholder organiske forbindelser – selv gummi i gamle bildæk.

Før pyrolysen tørres og pulveriseres affaldet, som herefter kortvarigt udsættes for mellem 400 og 800 grader C.

Resultatet er dels biogas og bioolie, dels et sort pulver kaldet biokul, som består af over 65 pct. kulstof.

Biokul kan spredes på marken, hvor det forbedrer landbrugsjorden. De forkullede biorester binder desuden store mængder CO₂, som ellers ville være sluppet ud i atmosfæren. Ca. 12 pct. af vores årlige CO₂-udledning kan neutraliseres med biokul.

Dom: Sandt.

Plast er en af de vanskeligste typer affald at sortere. Derfor er kun 9 pct. af al den plast, som nogensinde er fremstillet, blevet genanvendt.

Af de resterende 91 pct. er 12 pct. blevet brændt, men 79 pct. er endt på lossepladsen eller i naturen, hvor plasten nedbrydes til stadig mindre partikler og ender som mikroplast.

Jo mindre stykkerne er, jo større problemer skaber de. De finder nemlig vej ind i de dyr, der befinder sig nederst i fødekæden.

Efterhånden som dyrene bliver spist af større dyr, hober plasten sig op i stadig højere koncentrationer – også i den mad, vi mennesker spiser. I marts 2022 meldte forskere ud, at de nu for første gang også har fundet mikroplast i lungevævet hos mennesker.

Udfordringen med plast er, at den findes i syv hovedtyper med forskellig kemisk sammensætning; fx er flasker til drikkevarer ofte lavet af polyethylentereftalat, mens plastposer er lavet af polypropylen.

Alle typer – og alle farver – skal skilles fra hinanden, før plasten kan omdannes til det granulat, der danner basis for nye produkter.