Fremtidens huse skal bygges af vores egen urin.
Forskere fra University of Cape Town i Sydafrika har opfundet en proces, hvor urinens indhold af forskellige stoffer kan genanvendes i to trin.
Forskere fra University of Cape Town i Sydafrika fremviser deres CO2-venlige mursten.
Først trækkes urinens indhold af fosfor ud, så den kan bruges som gødning. Restproduktet blandes herefter med sand og tilsættes bakterier, som producerer enzymet urease.
Enzymet nedbryder urinens indhold af urinstof, så der i stedet dannes kalciumkarbonat, hvilket bl.a. giver æggeskaller deres styrke. Kalciumkarbonatet virker som cement, der binder sandkornene sammen til en stærk mursten.
Urin-murstenen fremstilles ved stuetemperatur, så processen ikke udleder CO2.
Murstenens styrke kan nemt reguleres
Traditionelle mursten bliver brændt ved høje temperaturer, typisk omkring 1000 grader, og energiforbruget udleder store mængder af drivhusgassen CO2. Men urin-murstenen kræver langt mindre energi, da de kan “brændes" ved stuetemperatur.
En anden fordel ved urin-murstenen er, at det nemt kan reguleres, præcis hvor stærk den skal være. Jo længere bakterierne får lov at arbejde, desto stærkere bliver murstenen.
Cirka 35 liter urin kræver det at producere én mursten. Mængden svarer til omkring 100 ture på toilettet.
Forskerne understreger desuden, at hele processen giver mulighed for at genanvende flere grundstoffer, som urinen er rig på, fx kvælstof og kalium.
Selvom urinen udgør mindre end én procent af den samlede mængde spildevand fra en husholdning, står den bag 80 pct. af kvælstofindholdet og 63 pct. af kaliummet.