GUIDE: Sådan skærer du ned på dit affald

Mad, tøj og byggematerialer er nogle af de værste klimasyndere. Få overblikket over fire af de største CO2-udledere i hverdagen, og hvordan du undgår at smide så meget ud.

Mad, tøj og byggematerialer er nogle af de værste klimasyndere. Få overblikket over fire af de største CO2-udledere i hverdagen, og hvordan du undgår at smide så meget ud.

Shutterstock

Du kender det sikkert godt. Bagerst i køleskabet finder du en halv citron med mug på eller en pakke kødpålæg, der lugter mærkeligt.

Efter aftensmaden skraber du flere hundrede gram mad, som er blevet tilovers eller ikke spist op, af tallerkenen. Alt sammen ender som affald akkurat som billigt og masseproduceret tøj, der hurtigt slides op, store mængder plastaffald og andre produkter fra vores hverdag.

Selvom noget af affaldet kan genanvendes eller blive til nye produkter – fx sodavandsflasker og øldåser – ender hovedparten af Europas affald i dag på lossepladsen eller på forbrændingen.

Men sådan behøver det ikke at være.

Madaffald

Procenter, madaffald

20 pct. af alle mejeriprodukter, 30 pct. af kornprodukter og hele 45 pct. af alt frugt og grønt ryger direkte i skraldespanden.

© Shutterstock

Hver tredje fødevare bliver aldrig spist

Madspild er en af de helt store klimasyndere. På verdensplan bliver ca. 1/3 af de producerede madvarer aldrig spist. I stedet ender de i skraldespanden og på lossepladsen.

Her går det organiske materiale i forrådnelse og udvikler drivhusgassen metan, der er ca. 25 gange så potent som CO2.

Derudover udleder både landbrugsmaskinerne og den efterfølgende transport til butikkerne CO2.

Kvægavl belaster klimaet i særlig grad, da dyrene kræver plads og foder. Derfor bliver store landområder med fx skov ryddet og omdannet til fødevareproduktion.

  • Synden: Fødevarer udleder store mængder drivhusgasser under produktion, transport og på lossepladsen.
  • Klimaaftrykket: Ca. 8 % af de globale CO2-udledninger.
  • Sådan mindsker du aftrykket: Planlæg aftensmaden efter indholdet i dit køleskab. Husk, at mange madvarer kan spises selv efter datoen på datomærket, men vær opmærksom på fordærv i fx fisk og kød.

Byggeaffald

Affald, materialer

Materialer til et nyt byggeri udleder CO2 under produktionen og skaber store mængder affald.

© Shutterstock

Mursten og gips belaster klimaet

Hvis du overvejer at bygge et nyt hus i stedet for at købe og istandsætte et ældre, bør du gentænke boligplanerne – i det mindste for klimaets skyld.

Byggebranchen er ansvarlig for mere end 35 pct. af affaldet i EU, og livscyklusanalyser viser, at det er langt mindre CO2-udledende at renovere end at bygge nyt.

Affaldet fra byggeriet stammer bl.a. fra byggesjusk, fra fejlberegninger af de mængder materialer, der skal bruges, samt tiloversblevne materialer fra byggeprocessen, fx ubrugte stykker af gipsplader.

  • Synden: Byggeri skaber store mængder affald, bl.a. mursten, beton og gips.
  • Klimaaftrykket: 11 % af den globale CO2-udledning.
  • Sådan mindsker du aftrykket: Renovér i stedet for at bygge nyt. Vælg byggematerialer med mindre klimaaftryk – fx træ, som lagrer CO2 i sig.

Tekstiler

Graf, tekstiler, affald

I løbet af de seneste 20 år er vi begyndt at købe flere stykker tøj (stiplet linje), som vi bruger færre gange.

© Shutterstock

Dit klædeskab har en sort samvittighed

På 15 år er produktion af tøj fordoblet, men i samme periode er forbrugerne til gengæld begyndt at bruge T-shirten eller jeansene i 40 pct. kortere tid.

Hele 73 pct. af det tøj, vi kasserer, ender på lossepladsen eller forbrændingen, mens under 1 pct. bliver genbrugt. I alt skønnes 92 mio. tons tøj at blive smidt ud hver år.

Problemet er, at tøjet ofte indeholder flere forskellige materialer, fx bomuld blandet med polyestertråde eller elastan. Dertil kommer lynlåse og knapper, som i praksis gør det dyrt og besværligt at adskille og genbruge materialerne.

  • Synden: Tøj masseproduceres billigt og af dårlig kvalitet og er svært at genbruge.
  • Klimaaftrykket: 10 % af den globale CO2-udledning.
  • Sådan mindsker du aftrykket: Brug dit tøj længere inden kassering, og køb mindre nyt tøj. Vask tøjet på lavere temperatur, fx 30 grader i stedet for 40 grader.

Plastik

Plastikaffald, strand

Kun 9 pct. af vores plastik bliver genanvendt. Resten bliver fx brændt af eller ender i havet.

© Shutterstock

Flasker og emballage flyder i naturen

Plastik bruges i alt fra biler til sodavandsflasker og findes i forskellige kemiske sammensætninger, der afgør, om plasten er hård eller blød.

ABS-plast er fx hård og bruges til legoklodser, mens PET bruges til fremstilling af plastflasker.

Plast er i bund og grund et glimrende materiale. Det er fx lettere end glas og splintrer ikke lige så nemt, hvilket betyder, at transporten udleder mindre CO2.

Alligevel stod plastikproduktionen i 2015 for 4,5 pct. af den globale CO2-udledning, fordi produktionen overvejende sker med elektricitet fra fossile brændsler som kul.

  • Synden: Plast er overalt i vores hverdag, og produktion og transport udleder CO2.
  • Klimaaftrykket: 4,5 % af den globale CO2-udledning.
  • Sådan mindsker du aftrykket: Sortér plast til genbrug, så det bliver genanvendt til nye produkter. Køb produkter med genanvendelig emballage.