Hvor meget forurener krig?

Miljøet er nok det sidste, en soldat i krig tænker på. Men hvor meget forurener tunge køretøjer, sprængstof og brændende oliedepoter egentlig?

Miljøet er nok det sidste, en soldat i krig tænker på. Men hvor meget forurener tunge køretøjer, sprængstof og brændende oliedepoter egentlig?

Shutterstock

Krig forurener på mange måder. Satellitbilleder fra konflikten i Ukraine har fx vist, hvordan luftangreb på brændstofdepoter og raffinaderier i bl.a. Lviv, Odessa og Myrhorod har startet voldsomme brande med giftig røg.

Rapporter kan også fortælle om udslip fra kemivirksomheder og fra en ammoniakrørledning i Tjernihiv, der blev ramt af beskydning.

Ukontrollerede skovbrande omkring den forulykkede atomreaktor Tjernobyl i marts 2022 kan desuden have spredt radioaktive stoffer som Cæsium-137 og Strontium-90.

Forurening kan være formålet

Særligt voldsomme forureninger opstår, når kemiske våben tages i brug. Selvom både produktion, oplagring og anvendelse i dag er forbudt, dukker brug af fx sennepsgas, klorgas og nervegassen sarin ofte op i rapporter fra krigszoner.

Det skete bl.a. under krigen mellem Iran og Irak i 1980’erne.

Brændende olie og beskidte kneb kan påvirke klimaet lang tid efter, at krigen er overstået.

© Shutterstock

1. Udslip slog alle rekorder

Da Irak blev drevet ud af Kuwait under Golfkrigen, blev alle oliebrønde efterladt åbne og i flammer. Det førte til verdens hidtil største olieudslip på 11.000.000 tønder.

© Shutterstock

2. Gift blottede fjender

Under Vietnamkrigen brugte USA 75 mio. liter Agent Orange og andre plantegifte. Løvet fra træerne forsvandt, så fjender ikke kunne skjule sig, og giften findes stadig i miljøet.

© Shutterstock

3. Stråling er forsvundet

Selvom radioaktive stoffer kan forurene i millioner af år, er der ikke længere forhøjet stråling efter atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i slutningen af anden verdenskrig.

Op mod 10.000 omkom pga. kemiske våben, og forskerne har dokumenteret, hvordan 56.000 iranere fortsat lider under følgerne i form af bl.a. permanente sår, ødelagte hornhinder og kræft.

Militæret sviner voldsomt

Militære styrker forbruger desuden fossile brændsler og udleder dermed CO2 fra skibe, fly og køretøjer.

I en undersøgelse fra 2019 regnede fire forskere under ledelse af miljøforskeren Oliver Belcher fra Durham University i England sig frem til, at den amerikanske hær i 2017 udledte drivhusgasser svarende til 23.367.000 ton CO2.

Hver af de 1,5 mio. ansatte udledte dermed 16,5 ton CO2 alene i kraft af deres job. Til sammenligning udledte en gennemsnitlig svensker under fem ton.

Var det amerikanske militær et selvstændigt land, ville det være klodens 47. største udleder af drivhusgasser.