Hvornår døde Det Døde Hav?

Det Døde Hav døde sandsynligvis for omkring 14.000 år siden. Dengang tørrede den mægtige Lisan-sø næsten helt ud, og på sit dybeste sted efterlod den Det Døde Hav som en isoleret sø uden afløb og med ekstremt høj saltholdighed. Søen havde dog muligvis en biologisk opblomstring for omkring 5000 år siden, da vandstanden steg med mere end 100 meter, og saltholdigheden samtidig faldt. I dag er Det Døde Hav en tyk saltlage, hvor der er op til 340 gram salt per liter, når man kommer ned i dybderne. Det er ti gange så meget salt, som man finder i almindeligt havvand. En liter vand fra søen vejer 1240 gram. Det er faktisk kun Assal-søen i Djibouti, der har en højere saltholdighed på op til 40 pct. Det Døde Hav har fået sit navn, fordi hverken små eller store dyr kan overleve i søens salte vand. Fisk transporteret med Jordanflodens ferskvand dør, når de bliver ført ud i Det Døde Hav. Men søen er dog ikke helt død. Nogle mikroorganismer trives i det ekstremt saltholdige vand, og voldsom vinterregn i ørkenen omkring søen kan fortynde saltet, så livet pludselig blomstrer op. Efter kraftig vinterregn i 1980 og 1992 forvandlede Dunaliella-alger og røde saltelskende bakterier vandet, så det blev rødt. Algerne kan overleve høje saltkoncentrationer ved at producere store mængder glycerol, som hæver det osmotiske tryk i algen og dermed forhindrer salt i at trænge ind. Hvis man går langs bredden af Det Døde Hav, bevæger man sig faktisk 418 meter under havets overflade – det er det lavest beliggende sted på Jorden. I årtusinder er det mineralrige vand blevet brugt i helsesammenhæng. Gennem tiderne har søen desuden leveret balsam til mumificering af egyptiske faraoer og potaske til gødning.