Hvornår er det mindst skadeligt at tænde op i brændeovnen?
Jeg har ikke lyst til at fryse, men jeg vil heller ikke genere mine naboer med skorstensrøg. Er der nogle vejrtyper, som er bedre at tænde brændeovnen i end andre?
Det er mindst skadeligt at tænde op i brændeovnen, når vinteren er mild og blæsende. Vejrtypen giver nemlig et tykt såkaldt grænselag i atmosfæren.
Grænselaget kaldes også blandingslaget, fordi det er den mængde luft, som partikler udsendt fra jordoverfladen hurtigt blandes op i. I et tykt blandingslag er luften meget turbulent, hvilket betyder, at vinden ikke alene blæser vandret, men også lodret op og ned højden.
Brændeovnsvejr samler partikler
Jo tykkere blandingslaget er, jo mere luft bliver de skadelige partikler fra brændeovnen blandet op i. Hurtig opblanding i en stor mængde luft giver en lavere koncentration af partikler og mindre gene for naboen.
Tykkelsen af blandingslaget varierer fra sted til sted, mellem årstider og fra dag til dag. På en blæsende sommerdag kan overgrænsen ligge i flere kilometers højde, mens den på en stille vinterdag kan ligge så lavt som 100 m over jorden.
Desværre er vi mest tilbøjelige til at tænde op i brændeovnen, når vejret er koldt og stille. Så ikke alene øger det kolde og stille vejr behovet for at tænde op i brændeovnen – det er også dér, hvor naboen generes mest af skorstensrøgen.
Kolbøttevejr kvæler os i røg
1. Temperaturfald øger opblandingen
Normalt er atmosfæren varmest ved jordoverfladen og koldere højere oppe, hvilket får luften til at stige opad. Opstigningen driver en opblanding, som hiver fx røg op og væk.
2. Udstråling slår kolbøtter i luften
Vintervejr og skyfri himmel kan vende temperaturforløbet i atmosfæren, når varme fra jordoverfladen uhindret stråler ud til verdensrummet. Det afkøler jordoverfladen og luften lige over den.
3. Røg støder mod loftet
Det omvendte temperaturforløb kaldes en temperaturinversion. Fænomenet lægger et loft i atmosfæren, så røgen ikke kan passere, men i stedet når høje koncentrationer nær jorden.