En skraldebil ankommer til et sorteringsanlæg i udkanten af Helsinki. Skraldet tømmes ned på et transportbånd og føres hen til sorteringsafsnittet, hvor affaldet fordeles efter materiale.
Opgaven er normalt forbeholdt mennesker iført handsker og maske, men i dette sorteringsanlæg hersker i stedet robotter.
Med lynhurtige bevægelser plukker gribearmene metal, træ og beton op fra transportbåndet og smider det ned i de rette sorteringsbeholdere.
Det fuldautomatiske sorteringsanlæg åbnede i begyndelsen af 2022 og er et bud på, hvordan robotter i fremtiden kan hjælpe os med at sortere affald hurtigt og effektivt til gavn for klimaet.
Selvom genanvendelsen af fx plast, træ og beton er tredoblet i de senere år, ender en alt for stor del af Europas affald stadig på lossepladsen eller bliver brændt af.
Men nu kommer både de finske robotter, selvkørende skraldebiler og rørsystemer under gaderne os til hjælp.
Du smider 5,2 tons ud hvert år
Verden bugner af affald. I 2018 producerede hver EU-borger i gennemsnit 5,2 tons skrald. Kun knap 38 pct. af affaldet blev genanvendt.
I 2018 genererede hver EU-borger 5,2 tons affald i form af bl.a. mad, tøj og byggematerialer.
Det skyldes, at et produkts liv traditionelt har haft en ret linje, fra råstofferne blev udvundet, til forbrugeren smed det udtjente produkt i skraldespanden.
Men det skal begrebet cirkulær økonomi nu ændre.
Her bliver linjen forvandlet til en cirkel, hvor ét produkts død er direkte forbundet med tilblivelsen af et nyt. Før cirklen kan sluttes, skal fx byggeriaffald som beton, metaller, træ og gips sorteres fuldstændig fra hinanden, så materialerne kan genanvendes til at fremstille nye produkter af.
Hos det finske renovationsselskab Remeo tager 12 robotter fra virksomheden ZenRobotics denne form for affaldshåndtering til nye højder.
Normalt bliver ca. 50 pct. af finnernes affald genanvendt, men efter robotternes håndtering kommer genanvendelsesprocenten helt op på 90.
Fordelen ved robotterne er, at de kan arbejde i døgndrift og plukke og sortere omkring 2000 stykker affald i timen.
80 pct. af grækernes affald ender på lossepladsen. For de nordeuropæiske lande er tallet under 1 pct.
Derudover kan deres avancerede sensorer og kunstige intelligens trænes op til at genkende nye typer affald, så robotterne fx kan sortere drikkeflasker og plastemballage den ene dag og beton, metal og træ fra en byggeplads den næste.
Robotanlægget består af en serie transportbånd, som filtrerer affaldet efter størrelse og fordeler det jævnt ud. På den måde kan robotterne bedre danne sig et overblik og få albuerum til at gribe fat om affaldsstumperne.
Før affaldet når frem til robotternes gribekløer, føres det igennem en skanner, hvor bl.a kameraer og metalsensorer gransker de forskellige typer affald.
Skannerens fund bliver herefter registreret af en kunstig intelligens, som genkender affaldstypen og beregner, hvordan robotarmen skal samle affaldet op fra båndet og smide det i den korrekte affaldsbeholder.
Robotter styrer fremtidens losseplads
1. Transportbånd fodrer robotterne
I anlæggets ene ende fører et 1,8 meter bredt transportbånd affaldet frem mod de 12 sorteringsrobotter. Forinden har mindre transportbånd sorteret de allermindste og allerstørste genstande fra og spredt affaldet jævnt ud.
2. Sensorer skanner affaldet
Affaldet passerer under en skanner, der bl.a. indeholder et højopløseligt kamera og en metalsensor. Affaldets bestanddele analyseres af en kunstig intelligens, som beregner, hvordan det skal samles op, og hvor det skal flyttes hen.
3. Robotarme plukker affaldet
Den kunstige intelligens sender besked til robotterne. Op til tre robotarme kan arbejde samtidig, og hver arm kan bære affaldsstumper på op til 30 kg. Tilsammen sorterer armene 6000 stykker affald i timen døgnet rundt.
4. Affald sorteres efter materiale
Robotarmene dumper affaldet i specifikke skakter under sig. På den måde bliver byggematerialer som metal, træ og beton sorteret hver for sig. Affaldet er nu sorteret og kan blive kørt væk til videre behandling eller genbrug.
Robotterne arbejder hurtigt og effektivt og bliver aldrig trætte, og derfor kan de nå at sortere langt mere affald, end traditionelle renovationsarbejdere kan.
Olie går op i røg
I dag ender affald, som ikke kan genbruges, enten i dynger på lossepladsen eller bliver brændt af i forbrændingsanlæg, hvor varmen bl.a. skaber elektricitet til gavn for borgerne.
Men afbrændingen kommer med en regning i form af CO2-udledning til atmosfæren.
Plastik består fx af kemiske forbindelser kaldet polymerer, der primlært fremstilles af olie. Når plasten brændes af, og røgen stiger til vejrs, bliver oliens indhold af kulstof udledt som CO2 i atmosfæren.
Undersøgelser viser, at afbrænding af et ton plastikaffald udleder ca. 2,8 tons CO2. Alene Danmark forbrænder hvert år ca. 370.000 tons plastikaffald, og fremskrivninger viser, at afbrændingen vil stå for ca. en million tons CO2 i 2030.
Netop derfor er plastik et af de materialer, som forskere vil gøre lettere at genanvende. Frem til 2015 havde verden produceret 6300 millioner tons plastik, hvoraf kun 9 pct. er blevet genanvendt.
Et af problemerne er, at omsmeltet eller genbrugt plast ikke har samme holdbarhed som den nyproducerede. Den bliver med et engelsk ord “downcyclet” til et ringere produkt. Derudover er det vanskeligt og dyrt at adskille de forskellige typer plast fra hinanden.
Men nu har forskere fra University of North Carolina, USA, udviklet en metode, der skal gøre genanvendt plast stærkere end den oprindelige.
Forskere fra University of North Carolina har skabt en metode, hvor plastaffald bliver forædlet til nye, stærkere typer plastik.
Plastens polymerer består af kulbrintebindinger, og ved at fjerne udvalgte brintatomer i bindingerne bliver plasten forstærket.
Forskerne er bl.a. lykkedes med at omdanne plast med den syntetiske olie polyolefin, der ofte indgår i elektronikemballage, til en plasttype af en højere kvalitet, kaldet ionomer, som fx bruges til fødevareindpakning.
Rør fragter affald under byen
Det øgede fokus på genanvendelse øger kravene til den videre transport, for jo flere forskellige skraldespande vi sorterer vores affald i, des flere skraldebiler skal der på gaderne, hvilket både øger mængden af trafik og udledningerne af CO2.
Derfor har den danske virksomhed Envac udviklet et affaldssugeanlæg, hvor byens skraldespande er direkte forbundet til et rørsystem i undergrunden.
Systemet fungerer som et gammeldags rørpostsystem, hvor trykluft suger kapsler med affald gennem rørene med 70 km/t.
Trykluft sender affald ud af byen
I fremtiden skal rejsen fra skraldespand til genbrug ske med automatiske rørsystemer under byens gader, selvkørende skraldebiler og robotstyret affaldssortering.
1. Byens skraldespande er forbundet
Affald smides i automatiske skraldespande, der befinder sig i lejligheder, kontorbygninger og byens gader. Metal, plast og restaffald sorteres i hver deres skraldespand, som er forbundet til et underjordisk rørsystem.
2. Affaldet skydes ud af byen
En indbygget sensor registrerer automatisk, når en spand er fyldt. En computer sender et signal om tømning, som starter et hold kraftige ventilatorer, som skaber et lufttryk gennem røret, der suger affaldet afsted med 70 km/t.
3. Skraldebiler fortsætter rejsen
Røret ender ved en opsamlingsstation i udkanten af byen. Her læsses affaldet på selvkørende skraldebiler, der sætter kursen mod et sorteringsanlæg. Rørsystemet mindsker på den måde mængden af tung trafik inde i byerne.
4. Sorteret affald får nyt liv
Materialer som metal og plast bliver sendt direkte videre til genbrug eller til et automatisk sorteringsanlæg. Her sorterer robotter affaldet yderligere efter fx type af metal eller sodavandsflasker efter farve.
Skraldespandene er placeret centralt i byen og opdelt efter forskellige typer affald.
Når en spand er fyldt, registreres det automatisk af en sensor. Ventilatorer skaber derefter en strømning af luft gennem røret, som transporterer affaldet ud af byen til et affaldscenter.
Herfra transporterer selvkørende lastbiler affaldet videre til sortering og genbrug.
VIDEO: Selvkørende skraldebil kanter sig gennem gaderne
Ifølge Envac kan teknologien reducere både skraldebilernes kørsel og affaldstransportens samlede CO2-udledning til en tyvendedel.
Sammen med de finske sorteringsrobotter kan systemet bringe os et skridt nærmere en fremtid, hvor vi ikke bare køber, smider væk og drukner i vores eget skrald, men i stedet genanvender materialerne nærmest i det uendelige.