En gigantisk damprenser har formået at gøre det, som gifteksperterne har sukket efter i årtier: Fjerne stort set alle giftstoffer fra forurenet jord.
Siden september 2018 har kemiingeniører fra firmaet Krüger testet en banebrydende ny teknologi på en 40 tons stor sandbunke fra et giftdepot ved Harboøre på den jyske vestkyst.
Her deponerede kemikaliefabrikken Cheminova mellem 1957 og 1962 deres giftaffald i klitterne ud til Nordsøen, bl.a. 5 ton kviksølv og 15 ton pesticider.
Resultaterne af det stort anlagt forsøg er netop kommet ud – og de er forbløffende: 99,5% af kviksølvet og 100% af pesticiderne er forsvundet som, ja, damp for Solen.
Damp og vakuum suger giften ud
Metoden, der indtil nu kun har virket i laboratoriet, går ud på at opvarme jorden over lang tid, så giftstofferne fordamper og kan suges ud af jorden vha. kraftige vakuumpumper.
Tidligere er det lykkedes at rense pesticider – dvs. plante- eller insektgifte – på samme måde, men aldrig kviksølv, der nemt overgår til andre forbindelser og derfor er svært at kontrollere.
Men nu har kemiingeniørerne fundet den helt rette blanding af temperaturer og rensefiltre, så de for første gang kan fjerne stort set alle giftrester på én gang.
Sådan fungerer teknologien:
1. Varmelegemer bores ned
En strømførende metalstang i et stålrør bores ned i den forurenede jord. Metallets temperatur stiger pga. modstanden i materialet, og jorden bliver opvarmet til 300-350 °C.
2. Giftstoffer fordamper
Kviksølvforbindelserne i jorden fordamper langsomt, i takt med at molekylerne bliver varme nok til at rive sig løs fra væske og fast stof og overgå til gasform.
3. Borede brønde opfanger damp
Varmen tørrer og skrumper jorden, så der bliver bedre plads til, at den fordampede gift kan finde vej til opsamlingsbrønde placeret sammen med varmelegemerne.
4. Vakuumpumpe suger gift op
En kraftig vakuumpumpe skaber undertryk i opsamlingsbrøndene og suger kviksølvet ud af jorden. Tæt på 100 procent af giftstofferne kan indfanges sådan.
5. Kølekammer fortætter gas
De opsugede dampe bliver afkølet i et kammer. Rent kviksølv fortættes til væske, mens andre kviksølvforbindelser og fx vand og pesticider forbliver på gasform.
6. Separator skiller væsker
Kviksølv på væskeform adskilles ved centrifugering fra anden kondenseret væske. Det er muligt, da kviksølvet har langt større massefylde. Væsken bliver kørt til deponering.
7. Kulfilter renser gasser
Ekstremt porøst kulstof opfanger kviksølvmolekyler i tusinder af mikroporer. Det aktive kul er desuden imprægneret med svovl, som binder kviksølvet til sig og danner cinnober, et ret ufarligt kviksølvmineral.
Giftrenser kan få stor betydning
Potentialet for teknologien er stort, da oprensningen kan foregå på stedet og ikke, som tidligere, ved at den giftige jord skal graves op, køres væk og deponeres eller renses kemisk på et fast anlæg.
Det gør processen både billigere og mere miljøvenlig, da opgravning, transport og efterbehandling koster dyrt i mandskab og energi.
Alene i Europa findes der anslået 340.000 urensede giftgrunde, og netop tungmetaller – som kviksølv – udgør 37% af den samlede forurening.
16% af alle dødsfald i verden skyldes forurening af jord, luft og vand. Det svarer til ca. 9 millioner menneskeliv. Kilde: The Lancet
Den danske regering har umiddelbart efter den lovende test bevilliget 600 millioner kroner til at rense for såkaldt ’generationsforurening’, dvs. jordforurening, der primært skyldes udledning fra industrien for flere årtier siden.