Ny teknologi: Damp kan rense jorden for gift

For første gang nogensinde er det lykkedes at fjerne både kviksølv og pesticider fra et nedgravet giftdepot ved den jyske vestkyst. Nu kan det blive både billigere og mere miljøvenligt at rense giftforurenet jord overalt i verden.

Ritzau/Scanpix

En gigantisk damprenser har formået at gøre det, som gifteksperterne har sukket efter i årtier: Fjerne stort set alle giftstoffer fra forurenet jord.

Siden september 2018 har kemiingeniører fra firmaet Krüger testet en banebrydende ny teknologi på en 40 tons stor sandbunke fra et giftdepot ved Harboøre på den jyske vestkyst.

Her deponerede kemikaliefabrikken Cheminova mellem 1957 og 1962 deres giftaffald i klitterne ud til Nordsøen, bl.a. 5 ton kviksølv og 15 ton pesticider.

Resultaterne af det stort anlagt forsøg er netop kommet ud – og de er forbløffende: 99,5% af kviksølvet og 100% af pesticiderne er forsvundet som, ja, damp for Solen.

Damp og vakuum suger giften ud

Metoden, der indtil nu kun har virket i laboratoriet, går ud på at opvarme jorden over lang tid, så giftstofferne fordamper og kan suges ud af jorden vha. kraftige vakuumpumper.

Tidligere er det lykkedes at rense pesticider – dvs. plante- eller insektgifte – på samme måde, men aldrig kviksølv, der nemt overgår til andre forbindelser og derfor er svært at kontrollere.

Men nu har kemiingeniørerne fundet den helt rette blanding af temperaturer og rensefiltre, så de for første gang kan fjerne stort set alle giftrester på én gang.

Sådan fungerer teknologien:

1. Varmelegemer bores ned

En strømførende metalstang i et stålrør bores ned i den forurenede jord. Metallets temperatur stiger pga. modstanden i materialet, og jorden bliver opvarmet til 300-350 °C.

Claus Lunau

2. Giftstoffer fordamper

Kviksølvforbindelserne i jorden fordamper langsomt, i takt med at molekylerne bliver varme nok til at rive sig løs fra væske og fast stof og overgå til gasform.

Claus Lunau

3. Borede brønde opfanger damp

Varmen tørrer og skrumper jorden, så der bliver bedre plads til, at den fordampede gift kan finde vej til opsamlingsbrønde placeret sammen med varmelegemerne.

Claus Lunau

4. Vakuumpumpe suger gift op

En kraftig vakuumpumpe skaber undertryk i opsamlingsbrøndene og suger kviksølvet ud af jorden. Tæt på 100 procent af giftstofferne kan indfanges sådan.

Claus Lunau

5. Kølekammer fortætter gas

De opsugede dampe bliver afkølet i et kammer. Rent kviksølv fortættes til væske, mens andre kviksølvforbindelser og fx vand og pesticider forbliver på gasform.

Claus Lunau

6. Separator skiller væsker

Kviksølv på væskeform adskilles ved centrifugering fra anden kondenseret væske. Det er muligt, da kviksølvet har langt større massefylde. Væsken bliver kørt til deponering.

Claus Lunau

7. Kulfilter renser gasser

Ekstremt porøst kulstof opfanger kviksølvmolekyler i tusinder af mikroporer. Det aktive kul er desuden imprægneret med svovl, som binder kviksølvet til sig og danner cinnober, et ret ufarligt kviksølvmineral.

Claus Lunau

Giftrenser kan få stor betydning

Potentialet for teknologien er stort, da oprensningen kan foregå på stedet og ikke, som tidligere, ved at den giftige jord skal graves op, køres væk og deponeres eller renses kemisk på et fast anlæg.

Det gør processen både billigere og mere miljøvenlig, da opgravning, transport og efterbehandling koster dyrt i mandskab og energi.

Alene i Europa findes der anslået 340.000 urensede giftgrunde, og netop tungmetaller – som kviksølv – udgør 37% af den samlede forurening.

16% af alle dødsfald i verden skyldes forurening af jord, luft og vand. Det svarer til ca. 9 millioner menneskeliv.
Kilde: The Lancet

Den danske regering har umiddelbart efter den lovende test bevilliget 600 millioner kroner til at rense for såkaldt ’generationsforurening’, dvs. jordforurening, der primært skyldes udledning fra industrien for flere årtier siden.

Derfor er kviksølv og pesticid-gifte farlige

Stofferne kan ende i menneskekroppen gennem vores vand eller fødevarer.

  • Kviksølv:

    Tungmetallet ophober sig i fødekæden og kan fx overgå fra forgiftede alger i vand til krebsdyr og derfra til fisk og mennesker. Kviksølv kan hæmme centralnervessystemet og føre til lammelser og er særligt skadeligt for gravide, fordi stoffet binder sig til fosterets hjerneceller og kan medføre hjerneskade. På Cheminovas giftdepot er grænseværdien for kviksølv overskredet 1000 gange.

  • Pesticider:

    Plante- og insektbekæmpelsesmidler benyttes i landbruget og kan synke gennem jorden ned i grundvandet. Derfra kan det ende i vores drikkevand. Tidlige pesticider som fx ethyl-parathion – der blev produceret af Cheminova og deponeret i fabrikkens giftdepot nær Nordsøen – har senere vist sig at også at være giftige for mennesker og muligvis kræftfremkaldende. Ethyl-parathion er i dag forbudt i hele Europa.

Læs også:

Miljø

Er fyrværkeri skadeligt for miljøet?

2 minutter
Evolution

Livet opstod i en vandpyt

12 minutter
Miljø

Hvornår døde Det Døde Hav?

2 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!