Milliard-virksomhed vil bringe kæmpe fortidsfugl tilbage til livet
Fuglen blev sidst set i det 17. århundrede, inden den menes at være blevet jaget til udryddelse.
En privat amerikansk virksomhed har sat sig for at genoplive en uddød kæmpefugl, der sidst blev set i det afrikanske ørige Mauritius for 350 år siden
Hvis du kom til den tropiske ørepublik Mauritius i Det Indiske Ocean for 350 år siden, kunne du være heldig at støde på en kluntet, venligtsindet kæmpefugl.
Den såkaldte dronte, der lignede en krydsning mellem en forvokset due og en kæmpekalkun, levede nemlig en fredelig tilværelse på den afrikanske ø.
Lige indtil nybyggere begyndte at ankomme til Mauritius' bredder.
Den ubehjælpsomme fugl, som var en meter høj og vejede omkring 20 kilo, var nemlig ikke bange for mennesker - selvom den havde god grund til det.
Arten menes derfor at have beseglet sin egen triste skæbne ved lystigt at have opsøgt de hollandske sømænd, der kom til øriget i løbet af 1500-1600-tallet.
Sømænd, som formentlig endte med at slå dronten ihjel, godt hjulpet på vej af andre arter som aber og rotter, der blev bragt til øriget af mennesker, og som formodes at have fortæret kæmpefuglens æg.
Surrogat-due skal lægge ægget
Nu vil en amerikansk milliard-virksomhed imidlertid råde bod på den evolutionære tragedie, der overgik dronten.
Tech-giganten Colossal Biosciences har nemlig svoret at bringe arten tilbage til livet ved hjælp af stamcelleteknologi.
Beth Shapiro, der er ledende forsker hos virksomheden, har overfor den britiske avis The Guardian forklaret, at hendes fascination af kæmpefuglen strækker sig mere end to årtier tilbage til dengang, hun studerede og så en dronte på en museumsudstilling.
Fuglen er seneste skud på stammen hos virksomheden, der tidligere også har bedyret at ville genoplive mammutten og den tasmanske pungulv.
Den fremadstormende techvirksomhed er med egne ord allerede lykkedes med at sekventere hele drontens arvemasse fra knogleprøver og andre fragmenter - med andre ord har de altså kortlagt samtlige af dens gener.
Næste skridt er at manipulere generne i en celle fra en nærtstående levende slægtning, i drontens tilfælde formentlig duearten nicobarduen, så duens genom svarer til den uddøde fugls.
Her er det en illustration af fuglen, der også går under kælenavnet "Dodo" - inspireret af det portugisiske "doudo," eller på dansk "sinke." Dronterne levede af frugter og nødder, og eftersom de ikke kunne flyve, byggede de deres reder på jorden, hvilket gjorde dem til et nemt bytte for mennesker og dyr.
Den genmanipulerede celle skal derefter bruges til at skabe et embryon - altså et tidligt foster - og bringes til verden i et æg, der lægges af en levende surrogatdue.
Forskerne håber på, at den fugleunge, der udklækkes, vil ligne en mellemting mellem nicobarduen og dronten.
"Meget, meget udfordrende"
En fugl, der er genskabt på den måde, vil altså være en hybrid, der ligner sin uddøde artsfælle uden at være en tro kopi.
Planen er ifølge vicedirektør for European Molecular Biology Laboratory, Ewan Birney, som ikke er involveret i projektet, “meget, meget udfordrende.” Det siger han til The Guardian.
Samtidig peger han på en række etiske spørgsmål, der melder sig i kølvandet på firmaets melding. For hvilket formål tjener genoplivingen? Og bør vi ikke fokusere ressourcerne på at redde de nulevende truede dyrearter fremfor at bringe de uddøde tilbage?
Ifølge Colossal Biosciences selv tjener genoplivningen af de uddøde arter et større formål, nemlig at vi kan blive klogere på, hvordan vi sørger for, at nulevende arter ikke udryddes.
Virksomheden vil bruge 150 millioner dollars på at bringe fuglen til live og sigter mod, at en drontelignende fugleunge udklækkes inden for de næste seks år.