Mineralstøv lagrer kulstof i Jordens skorpe
Den kunstige forvitringsproces, der skal sætte fart på CO2-optagelsen, fungerer ved såkaldt carbonation, hvor pulveriseret silikat-mineralstøv sætter gang i en CO2-cyklus, der har endestation i undergrunden i stedet for i atmosfæren.
Silikatmineralerne, der udgør 95% af Jordens skorpe, består af ilt og silicum og er i stand til at forbinde sig med kuldioxid, når det regner.
Vanddråberne reagerer med luftens kuldioxid og danner en mild kulsyre, som – når det rammer silikatstøvet – omdannes til silicumdioxid, calcium og bicarbonat.
Stofferne fragtes med tiden af floder og vandløb ud i havet, og I her sker der noget magisk: Skaldyr benytter calcium og bicarbonat til at bygge skaller af, og når dyrene dør, synker skallerne til bunds. Her bliver størstedelen af kalken og bicarbonatet med tiden presset ned i Jordens skorpe igen.
På den måde gemmes det meste af kulstoffet væk i Jorden uden at gøre skade i atmosfæren.
Er du nysgerrig på hvad dit CO2-aftryk er? Få overblikket med vores CO2-beregner!
Kan opsuge en stor luns af vores CO2
Potentialet er stort, mener forskerne, der fremfører, at et stort forvitringsprogram i alt vil kunne fjerne to milliarder tons CO2 fra atmosfæren om året.
For at holde os til Paris-aftalens målsætning om ikke at overskride en temperaturstigning på 2 grader, er vi efter forskernes bedste skøn nødt til også at fjerne mellem 2 og 10 milliarder tons CO2 hvert år.
En yderligere fordel ved forvitrings-teknikken er, at indsatsen ifølge forskerne kan holdes til en pris på mellem $80-180 per ton støv, fordi mineralerne kan skaffes som restprodukter fra minedrift.
Den store risiko er dog, at en øget efterspørgsel på mineralstøv kan ende med at stimulere minedriften – hvilket i sig selv vil kunne øge CO2-udledningen med mellem 10 og 30% af den mængde CO2, som forvitringen fjerner.
Det problem skal adresseres undervejs. I første omgang er udfordringen dog at opnå politisk enighed om at sætte forsøget i gang.