De blinker og lyser ikke som almindelige lyn, men såkaldte ”mørke lyn” finder sted overalt på kloden.
Disse mystiske fænomener kaldes mere præcist jordiske gammaglimt eller TGF (Terrestrial Gamma-Ray Flash). De er korte og kraftfulde gammastrålingseksplosioner fra tordenskyer, der skyder ud mod rummet.
Skønt videnskaben ikke helt kan forklare, hvorfor eller hvordan disse jordiske gammaglimt opstår, så kan disse glimt stadig påvirke os mennesker – i hvert fald hvis vi sidder i et passagerfly.
Det har en fransk forskergruppe offentliggjort på American Geophysical Union-messen.
Her præsenterede de resultaterne fra et forskningsprojekt, der viste, at ”mørke lyn” i sjældne tilfælde kan ramme forbipasserende fly og kortvarigt udsætte passagerer for usikre mængder gammastråling.
Gammastråling på rejsen
Jordiske gammaglimt opstår godt 10 til 15 kilometer over Jordens overflade, som tilfældigvis er de samme luftlag, mange passagerfly bevæger sig i.
Den franske forskergruppe har analyseret observationer af jordiske gammaglimt og flyruter, og deres beregninger antyder, at ”mørke lyn” kan udløses i nærheden af passagerfly en gang hvert 1. til 4. år.
I beregningerne er der dog ikke taget højde for, at de fleste piloter nok vil omgå sådanne uvejr, så risikoen for eksponering af gammastråling er nok mindre, mener forskerne.
Alligevel mener de, at vi skal tage de jordiske gammaglimt alvorlige, når vi rejser i de øvre luftlag.
En illustration af elektroner der accelerer opad fra en tordensky. Disse elektroner har meget høje energimængder, som udløses i form af gammastråling. De er ikke synlige for det blotte øje, men de kan være skadelige for mennesker i for store mængder.
I en række computersimuleringer fandt forskerne ud af, at passagerer, der flyver inden for 200 meter fra et kraftigt jordisk gammaglimt, kan blive udsat for doser af stråling på mere end 0,3 sievert.
Sievert er måleenheden for den mængde af ioniserende stråling, der indoptages i levende organismer. Mennesker må helst ikke blive udsat for mere end 0,02 sievert om året.
Mystiske mørke lyn
Mørke lyn eller jordiske gammaglimt blev første gang rapporteret i 1994, men selv i dag har forskere kun en tåget forståelse af, hvordan disse strålingseksplosioner opstår.
Fænomenet finder sted op til tusinde gange hver dag, og den generelle teori blandt forskere er, at disse gammaglimt udløses af de elektriske felter, der skabes i tordenvejr.
Disse felter kan udskyde elektroner med hastigheder, der nærmer sig lysets hastighed.
Mere præcist mener forskerne, at gammastrålingen skabes, når elektroner mister energi.
Noget i atmosfæren gør elektronerne energirige, og denne energi frigives ved, at der udsendes gammastråling oven over tordenskyerne.
Det er dette noget, forskerne endnu ikke har gennemskuet, hvordan opstår, men de kan måle, at gammastråling sendes ud i rummet fra skyerne.
Glimtene varer hundrede gange kortere tid end et sekund, men alligevel opstår der energier på op til 20 millioner elektronvolt.