I perioden mellem juli og september 2022 foretog et hold forskere en ekspedition kaldet AleutBio i det nordlige Stillehav ombord på det tyske forskningsfartøj Sonne.
På turen foretog de en række prøver fra tre lokationer i Beringshavet. Bagerst på skibet blev en række nedadvendte kameraer slæbt tusindvis af meter under havoverfladen.
Efterfølgende undersøgte forskerne hundredvis af billeder af havbunden, og på disse fandt de godt 200 forskellige men meget lige spor af huller fra tunnelsystemer. De havde dog ingen idé om, hvordan de var skabt.
Hullerne på billederne var ovalformede, målte to til tre centimeter i diameter, og var del af længere tunnelsystemer på op til en halv meter.
Mistanken faldt først på havbørsteorme, men hullerne havde en forkert form, og dernæst på søpindsvin, men hullerne var for små til, at de kunne komme derned.
Nu har holdet måske endeligt fundet svaret: Små tanglopper. Det skriver de i en forskningsartikel i tidsskriftet Ecology and Evolution.
Spor i 40 år gammel optagelse
Mens forskerholdet nærstuderede de mange billeder, fik teamlederen Angelika Brandt fra Senckenberg Museum i Tyskland en åbenbaring.
Ved et tilfælde fik hun øje på et lillebitte lyserødt krebsdyr på et af billederne på vej ud af et af hullerne. Noget tid senere dukkede hun op med en 40 år gammel optagelse, som hun var kommet i tanke om.
På optagelsen ses en art amphipoda (tangloppe-slægtning) fra Antarktis i fangenskab, som er i fuld gang med at grave huller med sine forreste lemmer i et akvarium, som til forveksling lignede dem i Beringshavet.
Forskellige billeder af den nye tangloppeart i familien amphipoda Maera, der endnu ikke har fået et officielt navn. Forskerne mener, at dette lille krebsdyr bruger sine forreste lemmer til at skovle havbund væk for at lave disse tunnelsystemer.
Herefter fik holdet fanget et af de smalkroppede krebsdyr, som ser ud til at være af slægten Maera. De mener, der er tale om en helt ny art, som de nu formelt er ved at beskrive og navngive.
Selvom forskerne endnu ikke har set arten fra Beringshavet lave hullerne, er de sikre på, at dette to centimeter store krebsdyr bruger huller til at spise sediment i næringsrige lag af havbunden, mens de graver tunnellerne.
Derudover kan de bruge hullerne til at gyde, da unger kan leve uden for fare fra større rovdyr, og samtidig trives i et næringsrigt levested. Hunnerne har poser under kroppen, hvor de opdrætter deres unger.
Efter ungerne er født, flyder laverne ikke væk, som mange andre havdyrsunger gør, men bliver i forældrenes huller i op til flere uger.