Shutterstock
Megalodon

Mystisk haj-kirkegård opdaget på havets bund

5,4 kilometer nede i det indiske ocean har havbiologer gjort en besynderlig opdagelse.

I første omgang troede de australske forskere, at de havde trukket et net fuld af pløre og sedimenter op fra bunden af Det Indiske Ocean ud for det vestlige Australien. Indtil de kiggede bedre efter.

For inde i nettet, der havde været hele 5,4 kilometer nede under havets overflade, fandt de intet mindre end 750 fossile hajtænder, hvoraf nogle af dem var flere millioner år gamle og tilhørte forfaderen til et af de største monstre, der nogensinde har regeret verdens oceaner: Megalodon.

Hajtænder fra Australien

Forskerne fandt i alt 750 hajtænder fra en havdybde på omkring 5,4 kilometer. Nogle af tænderne stammer fra nyere hajarter, som hvidhajen og makohajen, mens andre er flere millioner år gamle.

© Museums Victoria-Ben Healley

Havets største dræber

Den mystiske hajkirkegård blev opdaget af forskere fra Australiens nationale forskningsinstitution, CSIRO, i forbindelse med undersøgelsen af to nye havparker omkring 2.500 kilometer ud for Australiens Vestkyst.

Forskerne bag opdagelsen forklarer, at de 750 forskellige hajtænder stammer fra en blanding af bl.a. nyere hajarter, som fx hvidhajer og de hurtigsvømmende makohajer.

Men også fra fortidshajer, som fx den direkte forfader til en af havets største dræbere, megalodon, der uddøde for omkring 3,5 millioner år siden og havde en vægt, der svarer til op mod 18 fuldvoksne hanelefanter.

Tænder er eneste spor

Hajers skeletter består af letnedbrydeligt, blødt brusk, og derfor er deres hårde tænder også noget af det eneste, vi har til at sammenstykke deres cirka 450 millioner år lange historie på kloden.

De australske forskere har ingen åbenlyse forklaringer på, hvorfor så mange af rovdyrenes tænder har samlet sig over det samme geografiske område. Men et af forslagene er, at der måske har været et lavt punkt i havbunden, hvor de med tiden er havnet.

Ifølge forskerne viser opdagelsen, at vi stadig har meget at lære i forhold til, hvad der sker i de dybeste og sværest tilgængelige områder af havbunden.