Da en ny ø opstod i den sydlige del af Stillehavet i 2015, opstod der også en ganske særlig mulighed for både geologer og vulkanologer, men også for biologer og økologer.
Opdagelsen af den nye ø gav dem nemlig en unik mulighed for at studere, hvordan økosystemer opstår og udvikler sig.
Øen Hunga Tonga opstod efter et vulkanudbrud i 2015, men allerede i 2022 blev den udslettet af et endnu større udbrud fra selvsamme vulkan.
I løbet af de syv år, den eksisterede, gjorde et amerikansk forskerhold imidlertid en række bemærkelsesværdige opdagelser, som de nu har sammenfattet og udgivet i det videnskabelige tidsskrift mBio.
Mikrober i massevis
I en af undersøgelserne fandt forskerne, til deres store overraskelse, et helt samfund af mikrober, som fungerer ved, at de forbrænder svovl og atmosfæriske gasser, på samme måde som organismer, der lever i eksempelvis varme kilder og i såkaldte hydrotermiske ventilationskanaler, som er en slags sprækker i havbunden, der udleder opvarmet vand.
“Vi regnede for eksempel med at finde den slags organismer, der ofte findes, når en gletsjer trækker sig tilbage, men i stedet fandt vi denne unikke gruppe af mikrober, der forbrænder svovl og gasser,” siger Nick Dragone, som er økolog med speciale i mikrober fra University of Colorado, til Science Alert.
Dragone og de øvrige forskere indsamlede 32 jordprøver fra havniveau til toppen af vulkanøens krater, hvorefter de analyserede DNA fra de levende organismer i prøverne.
Ifølge Dragone ville det mening, hvis de første mikrober på en ny ø kom fra det omkringliggende hav eller via fugle, men det lader ikke til at være tilfældet på Hunga Tonga.
Han vurderer derimod, at de mikroskopiske bakterier har fundet vej til øen via undergrunden.
“Mikroberne mindede mest om dem, man finder i varme kilder som i for eksempel Yellowstone og andre vulkaniske systemer. Vores bedste bud er derfor, at mikroberne kommer fra kilder som disse,” siger Dragone.
Kort besøgstid
Selvom store jordskælv forekommer med jævne mellemrum, så er det uhyre sjældent, at forskere får mulighed for at observere nye og helt uberørte økosystemer.
Faktisk er Hunga Tonga blot den tredje ø af sin slags, som har overlevet i mere end et år, og som forskere dermed har kunnet observere over længere tid.
“Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at øen er væk, men nu har vi til gengæld en masse viden om, hvad der sker, når øer bliver dannet,” siger Dragone og uddyber:
“Så hvis noget lignende skulle ske igen, vil vi helt sikkert tage derhen og indsamle mere data. Nu har vi nemlig en klar plan for, hvordan vi vil gribe det an.”