Flere og flere søer skyder op på verdenskortet.
Det er den opsigtsvækkende konklusion i en stor international undersøgelse, der har kortlagt 3,4 millioner søer verden over og deres udvikling gennem de seneste fire årtier.
Men i modsætningen til, hvad man måske kunne forestille sig, er det ikke godt nyt for klimaet.
For søerne er store udledere af drivhusgasser.
Det skyldes, at søerne frigiver store mængder af gasser som CO2, metan og lattergas, når bakterier og svampe mæsker sig i døde dyr og planter på søbunden.
Faktisk står verdens ferskvandssøer sandsynligvis for, hvad der svarer til en femtedel af al fossil CO2-udledning til atmosfæren - og forskerne frygter, at klimaforandringerne vil få søerne til at frigive endnu mere drivhusgas.
Klimaforandringer påvirker temperaturen, så blandt andet isen på Arktis og Grønland smelter.
Verdens søer
49,8 procent af det totale antal søer i verden, og 23,6 procent af det samlede globale søareal findes nord for den 60. nordlige breddekreds.
Søer skabt af smeltede gletsjere eller tøende permafrost udgør 30 procent af verdens søareal. Hotspots for denne type søer er bl.a. Grønland, Det Tibetanske Plateau og Rocky Mountains.
I den undersøgte periode er der samtidig observeret søer, som er skrumpet ind på grund af bl.a. tørke og forbrug af vandressourcer. De findes bl.a. det vestlige USA, Centralasien, det nordlige Kina og det sydlige Australien.
Heftig vækst i små søer
Undersøgelsen er udgivet i Nature Communications og viser, at det globale søareal er vokset med godt 46.000 kvadratkilometer mellem 1984 og 2019.
Det er en vurdering, forskerne er nået frem til ved at bruge satellitbilleder i høj opløsning kombineret med kunstig intelligens.
Ifølge undersøgelsens beregninger er CO2-udledningen fra søer årligt øget med 4,8 teragram CO2 i perioden – det svarer til, hvor meget Storbritannien øgede sin CO2-udledning med i 2012 fra 2011.
Det er især de små søer, som måler mindre end en kvadratkilometer, som har været i heftig vækst.
Samtidig er det ifølge forskerne dem, der udleder mest drivhusgas set i forhold til deres størrelse.
Det er fordi, de typisk ophober mere organisk stof, som bliver omdannet til gasser, og fordi de ofte er lavvandede, og gasserne derfor nemmere når til overfladen og videre ud i atmosfæren.
Ifølge forskerne bag undersøgelsen er der to væsentlige årsager til de mange nye søer: klimaforandringer og menneskelige aktiviteter.
Godt halvdelen af areal-øgningen udgøres af reservoirer, altså kunstige søer. Den resterende halvdel er primært søer skabt af smeltede gletsjere eller tøende permafrost.