Forskere opklarer 100 år gammelt meteormysterium

En ny teori kan endelig forklare, hvordan en meteor for 112 år siden skabte enorme ødelæggelser i Rusland uden at efterlade noget krater eller brudstykker af sig selv.

En ny teori kan endelig forklare, hvordan en meteor for 112 år siden skabte enorme ødelæggelser i Rusland uden at efterlade noget krater eller brudstykker af sig selv.

Claus Lunau

Eksplosionen over Tunguska i Sibirien i 1908 er en af geologiens største gåder. 80 millioner træer spredt over et område på 2000 km2 blev lagt ned, og øjenvidner fortæller om et lysglimt, som bredte sig over himlen i over et minut, efterfulgt af en trykbølge, som smadrede vinduer og slog folk omkuld i 60 kilometers afstand.

Den eneste forklaring, videnskaben hidtil har haft på begivenheden, som fandt sted kl. 7.17 den 30. juni, er et nedslag af en asteroide af klippe eller komet af is. Men problemet er, at der aldrig er fundet noget krater.

En trykbølge fældede 80 millioner træer i Tunguska i Sibirien en sommermorgen i 1908. Årsagen var formentlig en meteor.

© Sovfoto/Universal Images Group/Getty Images

Det kan muligvis skyldes, at meteoren er blevet slået i stykker, lige før den nåede jordoverfladen, men så burde der stadig være fragmenter af den, og de er heller aldrig blevet fundet.

Synderen var en lavtflyvende jernkolos

Nu har forskere fra Russian Academy of Sciences i Moskva endelig løst mysteriet. Ved hjælp af computersimulationer har de vist, at hvis meteoren bestod af jern i stedet for klippe eller is, og hvis den ikke slog ned, men fløj gennem atmosfæren i 10-15 kilometers højde, vil konsekvenserne passe med de registrerede ødelæggelser og øjenvidneberetninger.

Ifølge computersimulationerne er jernmeteoren, som har været op mod 200 meter i diameter, kommet ind i atmosfæren i en flad vinkel på 9-11 grader i forhold til jordoverfladen.

Over Tunguska, hvor meteoren var tættest på Jorden, har den skabt en brandvarm chokbølge, som har fældet skovene og svedet jordoverfladen af. Men på grund af meteorens størrelse og høje hastighed på 11 km i sekundet har den haft så meget bevægelsesenergi, at den ikke er slået ned. I stedet er den blevet afbøjet i atmosfæren og er fortsat ud i rummet igen.