Jordskælvet stod på i ti minutter og målte mindst 9,5 på richterskalaen.
De underjordiske rystelser var så kraftige, at de ændrede på Jordens massefordelingen, accelererede planetens rotation om egen akse og barberede 1,26 mikrosekunder af døgnets længde.
“Det var, som om Jorden var forvandlet til et reb, som Gud havde taget fat i og givet et ordentligt svirp,” fortalte et øjenvidne senere om jordskælvet.
I kølvandet på det kraftige jordskælv opstod der tsunamier med bølger på helt op til ti meters højde.
Først bragede bølgerne ind på kysterne ved Chile. Senere hærgede tsunamien så langt væk som Hawaii, Filippinerne og Japan.
Se videoen: Jordskælv i Chile udløser tsunami
Animeret tidslinje over tsunamien, som opstod i kølvandet på det kraftige jordskælv i Chile i 1960. Tsunamien rejste tværs over Stillehavet med adskillige hundrede kilometer i timen. Bølger på over ti meter bragede ind på kysterne. Værst gik det ud over Hawaii og Japan, hvor henholdsvis 61 og 139 mennesker blev dræbt af vandmasserne.
Hvordan opstår et jordskælv?
Jordskælvet i Chile i 1960 endte med at såre over 3000 mennesker, tage livet af knap 1700 og gøre mere end to millioner hjemløse. Uheldigvis for Chile var det hverken første eller sidste gang, landet blev rystet af jordskælv.
Ud for den sydamerikanske vestkyst grænser tre af jordskorpens tektoniske plader op til hinanden.
Jordens skorpe består af syv store plader af klippe samt flere mindre plader. De stive plader i skorpen “driver” rundt oven på kappen, som er nærmere Jordens indre og derfor varmere og blødere. Enkelte steder rammer pladerne ind i hinanden. Jordskælv opstår ved at pladerne enten trækker sig væk fra hinanden, støder sammen eller skurer mod hinanden.
Det er ved disse pladegrænser, at alle jordskælv opstår. Rystelserne sker, når opbyggede spændinger i jordskorpen udløses, ved at pladerne enten trækker sig væk fra hinanden, støder sammen eller skurrer mod hinanden.
De kraftigste jordskælv opstår typisk, når pladerne støder sammen, og en oceanplade, som danner bunden af oceanerne, skubbes ind under en langt tykkere kontinentalplade, der udgør Jordens overflade.
Sådan en pladegrænse hedder også en subduktionszone, og det er sådan en zone, Chile ligger ud til.
Sådan opstår et jordskælv
Plader trækkes væk fra hinanden
Flydende klippemateriale stiger op fra Jordens indre og skubber pladerne væk fra hinanden. Dette kaldes også for spredningszoner. Jordskælv udløses i pladen mellem overfladen og ca. ti kilometers dybde.
Plade presses under en anden
De kraftigste jordskælv opstår, når en plade presses ned under en anden. Dette kaldes også for subduktionszoner. Her kan jordskælv forekomme fra overfladen og ned til ca. 700 km’s dybde.
Plader skurrer mod hinanden
To plader, der glider vandret langs hinanden og skurrer op ad hinanden, kaldes bevarende pladegrænser. Her er risikoen for jordskælv stor. Et berømt eksempel er San Andreas-forkastningen i Californien.
Hvordan måles et jordskælv?
Jordskælv måles ved hjælp af seismografer. En simpel seismograf består af et lod, der er hængt op i en fjeder. Når jorden ryster, bevæger rammen af seismografen sig i forhold til det ophængte lod.
Jordskælvets styrke beregnes ved at måle det maksimale udslag i seismografen og sammenholde det med afstanden til jordskælvet. Ved at aflæse, præcis hvornår rystelserne nåede frem til forskellige seismografer, kan forskerne beregne afstanden til jordskælvets epicenter og dets beliggenhed.
Størrelsen på et jordskælv beskrives ud fra den såkaldte richterskala, der blev skabt i 1935 af seismologen Charles Francis Richter.
Siden 1900 er Jorden blevet rystet af lidt mere end 10.000 kraftige jordskælv – med en styrke på 6 eller derover på richterskalaen. Det viser en gennemgang, som U.S. Geological Survey har foretaget.
Richterskalaen
Jordskælvets styrke måles på den såkaldte richterskala ved hjælp af en seismograf. Styrken angives ofte med et helt tal og en decimal.
- Styrke 1-2: Svage skælv uden materielle skader. Det mærkes sjældent af mennesker.
- Styrke 3: Svage skælv, men med en energi svarende til et lynnedslag.
- Styrke 4: Kan mærkes af mennesker. Der er mulighed for ødelæggelse, fx kan løst puds falder ned.
- Styrke 5: Vibrationerne kan mærkes. Skorstene og svage bygninger tager skade.
- Styrke 6: Rystelserne kan skabe store ødelæggelser, hvor almindelige bygninger tager betydelig skade.
- Styrke 7: Kraftige skælv med omfattende skader. Solide og stærke konstruktioner tager betydelig skade.
- Styrke 8: Jordskælvssikrede konstruktioner tager betydelig skade. Energien svarer til en stor atomsprængning.
- Styrke 9: Voldsomme, omfattende og altødelæggende rystelser.
Hvor ofte rammer jordskælv?
Et par af de værste jordskælv i nyere tid har fundet sted i dette årtusind.
Det dødeligste jordskælv ramte Indonesien i 2004 og sendte en tsunami gennem Det Indiske Ocean, der endte med at tage livet af op mod 230.000 mennesker.
Og i 2010 og 2011 blev henholdsvis Chile og Japan ramt af nogle af de kraftigste jordskælv i nyere tid, der også krævede tusinder af menneskeliv og forårsagede ødelæggelser i milliardklassen.
Men selvom det måske føles, som om vi oftere bliver ramt af jordskælv, er hyppigheden af jordskælv på verdensplan temmelig konstant – den varierer bare meget fra år til år.
Ifølge National Earthquake Information Center (NEIC) forekommer der omkring 20.000 jordskælv hvert år. Det svarer til 50 jordskælv om dagen.
Statistisk set rammer et meget stort jordskælv, som måler 8 eller derover på richterskalaen, typisk mellem 0 og 2 gange om året.
Jordskælv, der måler over 7 på richterskalaen, rammer 10-20 gange om året, mens jordskælv over 6 rammer cirka 150 gange om året.
Kan man forudsige et jordskælv?
Det gælder om at tage de nødvendige forholdsregler og indstille sig på det værste for indbyggerne i de byer, der ligger i et område, hvor kraftige jordskælv hyppigt opstår.
På nuværende tidspunkt er det nemlig stadig umuligt at forudsige, nøjagtig hvor og hvornår der opstår et kraftigt jordskælv.
I Japan og særligt hovedstaden Tokyo har man taget konsekvensen af at ligge i et af verdens værste jordskælvsområder.
Ni ud af ti større bygninger i millionbyen er sikrede mod jordskælv. Højhusene har penduler på taget, der sættes i svingninger ved et jordskælv. Det udligner rystelserne, så bygningen ikke styrter sammen, men blot svajer frem og tilbage.
For katastrofen vil komme, det er forskerne sikre på. De anslår, at der er 70 procents risiko for, at Tokyo vil blive ramt af et jordskælv med en styrke på 7,0 eller derover på richterskalaen inden 2050.
Som der står i den jordskælvs-instruktionsbog, der er hustandsomdelt i millionoplag i Tokyo:
“Dette er ikke en ‘hvad nu hvis’-fortælling. Den vil med sikkerhed blive til virkelighed i den nærmeste fremtid.”
Jordskælv i Norden
Kraftige jordskælv er sjældne på vores breddegrader.
Det skyldes, at Skandinavien ligger forholdsvis trygt midt på den såkaldte Eurasiske Kontinentalplade – langt fra de store forkastningszoner i Atlanterhavet, som udklækker de største jordskælv.
Svage skælv og rystelser, der måler mellem 1 og 4 på richterskalaen, forekommer i ny og næ. De kan dog sjældent mærkes og får nærmest aldrig alvorlige konsekvenser.
Fra tid til anden slår jorden under vores fødder dog også revner. Det skete bl.a. i 1904, hvor Oslo-området i Norge blev ramt af et skælv med en styrke på 5,4 på richterskalaen. Det største jordskælv i Norge nogensinde var i 1819 i Nordland. Det målte 5,8 på richterskalaen.
Når så voldsomme jordskælv en sjælden gang rammer Norden, skyldes det en aktiv geologisk fortid, der har efterladt ar i det 3,5 milliarder år gamle grundfjeld.
Disse ar ligger fortsat som svage zoner, der kan udløse jordskælv, når de udsættes for tryk, stræk og vrid fra forskellige retninger.
Jordskælv i Norge, 2008
Den 21. februar 2008 blev Svalbard rystet af det kraftigste jordskælv, siden Norge begyndte at registrere rystelser i undergrunden for lidt over 100 år siden. Skælvet ramte ifølge norske seismologer 6,0 på richterskalaen.
Jordskælvets epicenter lå ude i Norskehavet mellem Svalbard og Fastlandsnorge. Havde det fundet sted i et bebygget område, havde det ifølge norske seismologer forårsaget store ødelæggelser og mange døde.
Jordskælv i Danmark, 2008
Mindre jordskælv rammer relativt ofte Danmark. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, har registreret 2666 jordskælv i Danmark siden 1930.
Et af de kraftigste jordskælv ramte Danmark den 16. december 2008. Epicenteret lå cirka 40 kilometer øst for Malmø, og skælvet målte 4,7 på richterskalaen. Ifølge GEUS kunne rystelserne registreres så langt væk som i Thailand.
Jordskælv i Sverige, 2014
Om eftermiddagen den 15. september 2014 blev Midtsverige ramt af et jordskælv, som sendte kraftige rystelser gennem landet. Ingen kom til skade, men flere rapporterede om, hvordan deres huse rystede.
Tæt ved øgruppen Koster blev jordskælvet målt til 5,5 på richterskalaen. Hvis den måling står til troende, gør det jordskælvet til det kraftigste i Sverige i mere end 100 år.
Jordskælv i Finland, 2000
Finland rammes af adskillige jordskælv hvert eneste år. Det er blot de færreste, som gør noget væsen af sig på jordens overflade.
I området Kuusamo, som ligger omkring 200 km nordøst for byen Oulu, er den seismiske aktivitet høj. Og ifølge University of Helsinkis institut for seismologi forekommer der mellem 15 og 30 jordskælv i dette område hvert år.
Det største jordskælv i Finland i nyere tid ramte Kuusamo i år 2000 og målte 3,0 på richterskalaen. Ingen mennesker kom til skade under rystelserne.
Top 5: De kraftigste jordskælv
Historien er rig på gigantiske jordskælv, der har forvandlet hele byer til grus og krævet tusinder af dødsofre.
Illustreret Videnskab har samlet de kraftigste jordskælv fra 1900-tallet og frem.
Kamtjatka, Rusland, 5. november 1952
Styrke: 9,0 på richterskalaen
Omkomne: ca. 2500Tohoku, Japan, 11. marts 2011
Styrke: 9,1 på richterskalaen
Omkomne: ca. 18.000Sumatra, Indonesien, 26. december 2004
Styrke: 9,1 på richterskalaen
Omkomne: ca. 227.000Prins William Sound, Alaska, 27. marts 1964
Styrke: 9,2 på richterskalaen
Omkomne: 140Valdivia, Chile, 22. maj 1960
Styrke: 9,5 på richterskalaen
Omkomne: ca. 1700