Rå diamant

Diamanter kan forklare mystiske jordskælv

Små urenheder i diamanter har sendt forskere på sporet af, hvordan jordskælv dannes flere hundrede kilometer nede i undergrunden.

Små urenheder i diamanter har sendt forskere på sporet af, hvordan jordskælv dannes flere hundrede kilometer nede i undergrunden.

Shutterstock

Ved hjælp af computersimulationer har geologer nu fundet en mulig forklaring på en særlig type af jordskælv, som opstår nede i en dybde, hvor det slet ikke burde være muligt.

Normalt opstår jordskælv i ned til omkring 70 kilometers dybde. Faste plader af klippemateriale gnider mod hinanden, og der opstår en spænding.

Spændingen udløses som et jordskælv, der i værste fald kan forårsage en katastrofe på overfladen.

Længere nede i undergrunden betyder varmen, at klippematerialet er så blødt, at spændingerne ikke kan opbygges på samme måde, men alligevel udløses der skælv i 300-700 kilometers dybde.

Slebet diamant

Kun de fineste diamanter slibes og bruges til smykker.

© Shutterstock

3 facts om diamanter

Opskrift: Kulstof presses hårdt sammen ved 2000 graders varme i millioner af år.

Mængde: Indtil nu har vi i alt gravet ca. 28 tons diamanter op fra miner i hele verden.

Størst: En rå diamant på 633,4 gram blev fundet i Brasilien i 1895 og delt op i små stykker.

Forskere har haft mistanke om, at det må skyldes en anden proces, hvor vand pludselig frigives og efterlader hulrum, som får klippematerialet til at kollapse, og dermed udløser jordskælv.

Problemet med den teori har bare været, at geologerne ikke har kunnet gøre rede for, hvordan vandet skulle været kommet så dybt ned. Men nu har diamanter ledt et hold forskere på sporet af en forklaring.

Ædelstenene dannes af kulstof under høj temperatur og kraftigt tryk i flere hundrede kilometers dybde, og dannelsen kræver vand.

I diamanterne findes der små urenheder fra det omgivende materiale, og analyser har vist, at nogle af urenhederne er mineraler, som stammer fra overfladen.

Klippe holder på vandet

Det fik forskerne til at computersimulere de nedadgående geologiske bevægelser, og konklusionen er, at gammelt klippemateriale fra overfladen kan indkapsle vand og bringe det med ned i dybet.

Når temperaturen når 580 °C, kan klippen ikke længere holde på vandet, som så frigives, danner hulrum og forårsager de dybe jordskælv.