Fører klimaforandringerne til flere jordskælv?
Har den globale opvarmning en effekt på Jordens geologi? Altså kan den øgede temperatur fx udløse flere jordskælv?
Ændringer i klimaet giver med stor sandsynlighed flere jordskælv – og faktisk også vulkanudbrud. Det dokumenterede den britiske geologiprofessor Bill McGuire i 2013.
Koblingen opstår, når højere temperatur får de store iskapper til at smelte, så havet stiger. Det ændrer på, hvordan vægten er fordelt på jordskorpen, så de stive skorpe-plader, der flyder rundt på klodens bløde indre, synker ned nogle steder og stiger op andre. Begge dele kan udløse jordskælv.
Vulkanudbrud udløses af en lidt anden proces. Når en stor vægt flyttes, mindskes trykket nede i skorpen, hvilket sænker smeltepunktet for klippen, så mere magma bliver dannet.
Smeltet is rystede Skandinavien
Processen bag hyppigere jordskælv er bl.a. dokumenteret i det nordlige Skandinavien, som var dækket af op til tre km is under den seneste istid.
Kædereaktion udløser naturkatastrofer
Klimaændringer flytter rundt på vand og is, hvilket ændrer trykket i jordskorpen med voldsomme konsekvenser.
Vand trykker på havbunden
Når havet stiger, øges vandtrykket i havbundens jordskorpe. De to sider af en brudzone, kaldet en forkastning, presses væk fra hinanden og åbner op, så jordskælv lettere udløses.
Pres på kontinenterne stiger
Havstigningen giver ekstra tryk på randen af kontinenterne. Det kan både skabe helt nye forkastninger og udløse voldsomme undersøiske jordskred, som giver tsunamier.
Smeltende is letter trykket
Vægten fra en gletsjer eller en indlandsis kan låse en forkastning i jordskorpen med sin vægt. Når isen smelter, letter trykket på jordskorpen, hvilket fører til flere jordskælv.
Ismangel giver vulkanudbrud
Når gletsjeris smelter, falder trykket i jordskorpen, hvilket fører til, at klippens smeltepunkt daler. Dermed opstår ny eller mere magma, så risikoen for vulkanudbrud stiger.
Da isen smeltede, eksploderede antallet af jordskælv – også voldsomme skælv som dem, der ramte Tyrkiet og Syrien den 6. februar 2023.
Heldigvis ebbede skælvene ud igen, efterhånden som trykket normaliserede sig. I dag oplever vi sjældent jordskælv kraftigere end ca. Mw 5 i Nordvesteuropa. Mw står for "moment magnitude" og svarer nogenlunde til den mere kendte, men forældede, Richterskala.
Jordskælv har naturlig cyklus
Selvom meget peger i den retning, er sammenhængen mellem menneskeskabte klimaændringer og hyppigheden af jordskælv ikke endeligt dokumenteret. Det er geologernes dataserie stadig for kort til. Samtidig bliver sammenhængen overdøvet af en naturlig cyklus i antallet af store jordskælv.
Forskerne er usikre på, præcis hvad den naturlige variation skyldes, men statistik over store jordskælv har vist, at de topper i antal ca. hvert 32. år.