Jordskaelv skaber tsunami

Forskere finder bevis for det største jordskælv i menneskets historie

Et jordskælv så voldsomt, at mennesker flygtede fra området i 1000 år. Det er, hvad forskere mener at have fundet beviser for dybt nede i Atacamaørkenens tørre sand.

Et jordskælv så voldsomt, at mennesker flygtede fra området i 1000 år. Det er, hvad forskere mener at have fundet beviser for dybt nede i Atacamaørkenens tørre sand.

Shutterstock

Et skrækindjagende megaskælv, der skabte en flere tusind kilometer lang tsunami og fordrev mennesker fra området i 1000 år.

Sådan kan den voldsomme virkelighed have udspillet sig for omkring 3800 år siden i det, der i dag er det nordlige Chile.

Det er konklusionen i en ny undersøgelse udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science, hvor arkæologer fra blandt andet Universidad de Chile har fundet beviser for det, de mener er det største jordskælv i menneskets historie.

Ødelæggelserne efter Valdivia-jordskælvet

Titlen som det største skælv i menneskets historie har indtil nu tilhørt Valdivia-jordskælvet, som ramte det sydlige Chile den 22. maj 1960 og kostede omkring 1700 mennesker livet. Rystelserne målte også dengang mellem 9,4 og 9,6 på momentmangitude-skalaen. Men selve brudzonen i jordskorpen var "kun" 800 kilometer lang - altså 200 kilometer kortere end ved det nyopdagede skælv.

© Wikimedia Commons

Kampesten på størrelse med biler skyllede ind over land

Jordskælvet var, ifølge undersøgelsen, et såkaldt megaskælv, som er den mest kraftfulde type af skælv, der findes. De enorme rystelser opstår, når en af Jordens tektoniske plader presses ned under en anden og udløser enorme kræfter.

Og netop det skete ifølge forskerne for omkring 3800 år siden, da den såkaldte Nazcaplade under Stillehavet kolliderede med de sydamerikanske plader. En kollision, der målte hele 9,5 på momentmagnitude-skalaen og skabte en såkaldt brudzone i jordskorpen på hele 1000 kilometer.

Skælvet forskubbede havbunden og udløste efterfølgende en kæmpetsunami med bølger på op mod 20 meters højde, som væltede ind over Atacamaørkenen og kastede kampesten på størrelse med biler flere hundere kilometer ind over kysten - i New Zealand vel at mærke.

Udgravninger i Atacama-ørkenen

Udgravninger af store skaller og sten hjalp forskerne med at sammenstykke det, de mener var det største jordskælv i menneskets historie.

© Universidad de Chile

Fordrev befolkningen i 1000 år

Forskerne sammenstykkede beviserne for den enorme naturkatastrofe ved at nærstudere småsten og havdyr, der var skyllet langt ind over Atacamaørkenens knastørre og ufremkommelige sand - så langt inde på land, at en storm umuligt kunne være skurken.

Herefter brugte de kulstof 14-metoden til at aldersbestemme 17 af fundene, som fordelte sig over en strækning på 600 kilometer langs Chiles nordlige kyst. Og det afslørede, at de alle var skyllet på land for næsten 4000 år siden.

På en tid, hvor Atacama-ørkenens kystlinje, ifølge de arkæologiske udgravninger, var beboet af jæger-samler-samfund. Forskerne kunne bl.a. se, hvordan de enorme bølger fra tsunamien og dens tilbageslag havde udraderet flere stenhuse og efterladt beboerne uden noget som helst.

Udgravningerne afslørede også, at der skulle gå hele 1000 år, før mennesker vendte tilbage til området - på trods af at de var afhængige af havet for at skaffe føde.

Udgravninger i Atacama-ørkenen

Nogle af væggene i stenhusene langs kysten var væltet mod havet. Højest sandsynligt på grund af den voldsomme kraft i tsunamiens tilbageslag.

Faren lurer i dybet

Hidtil troede forskerne ikke, at der kunne opstå jordskælv af den kaliber i den nordlige del af Chile.

Men med den nye viden mener forskerne at have fået et vigtigt indblik i den fare for jordskælv og tsunamier, der lurer i Stillehavsregionen. Og hvor alvorligt det kan gå, hvis et superjordskælv igen rammer området.