Seismograf registrerer rystelser
Når geologer registrerer jordskælv, bruger de en seismograf – et fintfølende instrument, der omsætter jordrystelser til en zigzagkurve på et papir. Styrken beregnes ved at måle det maksimale udslag og sammenholde det med afstanden til jordskælvet. Ved at aflæse, præcis hvornår rystelserne nåede frem til forskellige seismografer, kan forskerne beregne afstanden til jordskælvets epicenter og dets beliggenhed.
Tusinder af jordskælv hver dag
Jorden oplever hver dag flere tusind små jordskælv. De mindste bliver kun registreret af lokale seismografer, mens jordskælv, som har en styrke på 4,6 eller mere, er så kraftige, at de kan registreres overalt på kloden. Fx blev jordskælvet, der ramte Danmark og Sverige i 2008, målt så langt væk som i Thailand. Den type jordskælv rammer ca. 2000 gange om året og opfanges af verdens 10.000 seismografer – tætheden er størst i Japan og mindst i Afrika.
Styrken af et jordskælv angives efter richterskalaen – opkaldt efter den amerikanske fysiker og jordskælvsforsker Charles Francis Richter. Skalaen blev taget i brug i 1935 og er siden blevet justeret en del, men grundlæggende kategoriserer richterskalaen den energi, der bliver frigivet ved et jordskælv.
Richterskalaen er logaritmisk opbygget
Den samlede frigjorte energi øges med 32 for hvert trin på richterskalaen – forskellen mellem to trin er derfor 32 x 32, svarende til en ca. 1000 gange større energiudladning.
