Jordskaelv - Izmir Tyrkiet 2010

Hvorfor rammer jordskælv samme sted igen og igen?

Hvordan kan det være, at de samme lande og steder bliver ramt af jordskælv med få års mellemrum?

Hvordan kan det være, at de samme lande og steder bliver ramt af jordskælv med få års mellemrum?

Shutterstock

Store jordskælv rammer, når spændinger mellem de tektoniske plader, som jordskorpen består af, bliver udløst.

Pladerne skubber konstant til hinanden, og presset er størst, hvor to plader kolliderer. Det sker fx langs Sydamerikas vestkyst, hvor Nazcapladen dykker ned under den sydamerikanske plade.

De to plader bevæger sig mod hinanden med ca. syv cm om året og opbygger konstant spændinger, der altså i sidste ende udløses som jordskælv.

Uventede jordskælv skaber katastrofer

Peru ligger netop på den sydamerikanske plade og rystes derfor jævnligt af kraftige jordskælv.

Flere steder i verden bevæger klodens tektoniske plader sig mod hinanden. Bevægelsen ophober energi, som udløses i voldsomme ryk.

Juan de Fuca-pladen
© Claus Lunau

1. Havbund maser sig på

Store jordskælv er ekstra hyppige, hvor tung havbundsskorpe presser sig ind mod en lettere kontinentalplade. Det sker for eksempel ud for dele af både Nord- og Sydamerikas vestkyst.

Subduktionszone
© Claus Lunau

2. Kontinentet trykkes sammen

Presset tvinger oceanpladen ned i dybet under kontinentalpladen. Gnidningsmodstanden mellem de to plader trykker samtidig kontinentalpladen sammen, så den ophober spændinger.

Den nordamerikanske plade
© Claus Lunau

3. Bevægelse udløses i ryk

Når energien i den sammenpressede kontinentalplade bliver for stor, overvinder den gnidningsmodstanden, og de to plader bevæger sig i et voldsomt ryk, som skaber jordskælv på overfladen.

Hvert femte år oplever indbyggerne et jordskælv, der overstiger 7,0 på den såkaldte moment-magnitude-skala. Skalaen er baseret på, hvor meget energi et jordskælv udløser og er afløseren for Richterskalaen.

I Peru er befolkningen vant til at håndtere rystelserne, ligesom bygninger er konstrueret til at stå imod. Derfor er antallet af omkomne ved det enkelte skælv typisk ret begrænset – fx mistede kun to personer livet, da et skælv på 8,0 ramte landet i maj 2019.

Jordskaelv, Izmit, Tyrkiet, 1999.

17.100 blev dræbt, da et kraftigt jordskælv i 1999 ramte den tyrkiske by Izmit.

© Shutterstock

Omvendt krævede et skælv på 7,6 hele 17.100 omkomne, da det ramte et helt uforberedt İzmit i Tyrkiet i august 1999.

Klimaændringer medfører flere jordskælv

Jordskælv vil generelt blive hyppigere, da den globale opvarmning vil medføre mindre is og mere vand, hvilket ændrer trykket i jordskorpen.

Særligt kanterne af klodens kontinenter, som Sydamerikas vestkyst, er udsatte, fordi den stigende vandstand i verdenshavene øger trykket på kontinentalsoklen.

Det kan betyde, at spændingerne mellem kontinentalpladerne oftere bliver udløst, så store jordskælv, der ellers først ville forekomme om 20, 50 eller 100 år, rammer før tid.