Richter magnitude scale

Richterskalaen bruges verden over til at måle styrken af rystelser. 

Sådan virker Richterskalaen

Et jordskælv beskrives ofte med et tal på richterskalaen. Men hvordan læses skalaen?

7. oktober 2018 af Redaktionen

Hvad betyder det egentlig, at et jordskælv har målt 7,5 på richterskalaen? Hvad svarer 7,5 til i forhold til andre jordskælv?  Og hvordan måles det?  

Det er spørgsmål, der bliver stillet, hver gang vi bliver ramt af naturkatastrofen. 

Hvad er richterskalaen?

Richterskalaen bliver brugt verden over til at beskrive, hvor stort og kraftigt et jordskælv er. Skalaen er skabt i 1935 af seismologen Charles Francis Richter. 

Skalaen bruges til at klassificere jordskælv efter deres såkaldte "magnitude" - hvilket vil sige deres størrelse i forhold til andre jordskælv. Richterskalaen måler vibrationernes styrke, for at bestemme hvor kraftigt skælvet er.

Hvordan er richterskalaen opbygget?

Richterskalaen er en logaritmisk skala baseret på grundtallet 10. Et jordskælv der måler 6 richter, er altså ti gange kraftigere end et jordskælv, som måler 5. Og et skælv på 7 richter er hundrede gange kraftigere end et på 5, mens et skælv på 8 richter er 1.000 gange kraftigere, og så fremdeles.

Richtertallet bestemmes ved at aflæse et jordskælvs kraftigste udslag på en seismograf og omregne det til, hvad en anden seismograf 100 km fra skælvets udgangspunkt på jordoverfladen ville vise.

Skalaen er kendt i hele verden, men til forskning anvendes dog en nyere skala, kaldet moment magnitude-skalaen. Den afspejler mere direkte den energi, der udløses ved et jordskælv.

Styrkeangivelserne minder om richterskalaens, så der er ikke stor forskel for ikke-eksperter.

Richterskalaen ved jordskælv

Skematisk seismogram af rystelserne fra et fjernt jordskælv. De forskellige jordskælvsbølger når seismografen med en tidsforskel, der er afhængig af afstanden til skælvets epicenter.

© Shutterstock

Har richterskalaen en grænse?

Der er ikke noget teoretisk loft for, hvor kraftige jordskælv kan være. Men skælv på over 9,5 på richterskalaen anses for at være geofysisk umulig, da spændingerne vil udløse et skælv, inden de bliver så kraftige.

Richterskalaens tabel

Richterskalaen måles ofte i et helt tal og en decimal. Skalaen er inddelt på følgende måde:

  • Styrke 1-2: Svage skælv uden materielle skader. Det mærkes sjældent af mennesker.
  • Styrke 3: Stadigvæk svage skælv, men med en energi svarende til et lynnedslag.
  • Styrke 4: Kan mærkes af mennesker. Der er mulighed for ødelæggelse f.eks. løst puds falder ned.
  • Styrke 5: Vibrationerne kan mærkes. Skorstene og svage bygninger tager skade.
  • Styrke 6: Rystelserne kan skabe store ødelæggelser, hvor almindelige bygninger tager betydelig skade.
  • Styrke 7: Kraftige skælv med omfattende skader. Solide og stærke konstruktioner tager betydelig skade.
  • Styrke 8: Jordskælvssikrede konstruktioner tager betydelig skade. Energien er tilsvarende en stor atomsprængning.
  • Styrke 9: Voldsomme, omfattende og altødelæggende rystelser.
Richterskalaen

Jordskælvet i Det Indiske Ocean i 2004 målte 9,0 på richterskalaen. Det havde ekstreme konsekvenser, fordi det ramte et tæt befolket område. 

© Shutterstock

Richterskalaens største jordskælv

Det kraftigste og største skælv der er registreret på richterskalaen, fandt sted ud for Chiles kyst den 22. maj 1960. Det målte omkring 9,5 på richterskalaen.

Jordskælvets centrum lå 150 kilometer fra kysten. Det var et tyndt befolket område, så “kun” 6000 personer mistede livet som følge af rystelser og tsunami. Tsunamien bevægede sig tværs over Stillehavet, og da den 22 timer senere nåede Japan, kunne yderligere 200 personer føjes til tabslisten.

Jordskælvet i Det Indiske Ocean i 2004 målte cirka 9,0 på richterskalaen, hvilket faktisk betyder, at det var væsentligt svagere. Men da kysterne i området var tæt befolkede, blev konsekvenserne alvorlige, og cirka 227.000 omkom.

Kraftige jordskælv er sjældne

Så kraftige jordskælv er heldigvis sjældne. Siden 1900, hvor man begyndte af føre systematiske optegnelser, har der i gennemsnit været mindre end et jordskælv om året med en styrke på over 8,0 på Richterskalaen. 

Til sammenligning er der 150.000 med en styrke på 3,0-8.0 på Richterskalaen.

Jordskælv i Europa

Sydeuropa er mere udsat for ødelæggende rystelser, da det ligger meget tæt på grænsen mellem den Afrikanske plade og den Eurasiske plade. 

© Shutterstock

Jordskælv i Danmark

I forhold til andre dele af Europa er jordskælv noget vi sjældent frygter i Norden. 

Jordskælv er udløsning af spændinger i grænseområder mellem de store tektoniske plader, og da Norden ligger langt fra pladegrænserne, oplever vi ikke ødelæggende jordskælv særlig ofte.

Derimod er Sydeuropa og især Italien mere udsat for jordskælv, da det ligger meget tæt på grænsen mellem den Afrikanske kontinentalplade og den Eurasiske kontinentalplade. 

I Norden har vi svage skælv og rystelser - ofte flere som mærkes, men som nærmest aldrig har alvorlige konsekvenser. Generelt rammes Norden af små jordskælv eller rystelser der måler 1-4 på Richterskalaen.

Hold blæsten ude

Med et Illustreret Videnskab ved hånden bliver du rustet til at forstå naturen omkring dig – lige fra den mindste blomst til de mest frådende og glubske rovdyr. Hvis du tegner et abonnement lige nu, kvitterer vi med et tilbud, der ruster dig til de udendørs strabadser. Du får:

  • En lækker windbreaker – så slipper du for at blive blæst igennem i løbet af efteråret.
  • To numre af Illustreret Videnskab – så er du opdateret på den nyeste forskning
  • Eksklusiv adgang til Moreshop – en webbutik for abonnenter, hvor du kan købe værktøj, sportstøj, ure, gadgets og boligtilbehør med op til 70 pct. rabat.

Og du får det hele til en favorabel pris: Kun 109 kroner.

INDLØS DIT TILBUD HER

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.