Hvad er et jordskred?
Jordskred opstår alle steder på kloden, hvilket gør det geologiske fænomen til en af de mest udbredte naturkatastrofer i verden.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anslår, at jordskred i årene 1998-2017 globalt set berørte 4,8 millioner mennesker og var skyld i, at 18.000 mennesker mistede livet.
Jordskred opstår, når naturfænomener eller menneskelig aktivitet får store mængder af jord, klipper og sten til at flå sig løs og tumle ned ad en skrænt eller et bjerg.
Den internationale katastrofedatabase vurderer, at jordskred fra 1990 til 2015 udgjorde 4,9 procent af alle naturkatastrofer på kloden og stod bag 1,3 procent af alle dødsfald relateret til naturkatastrofer i den periode.
Forskere har dog påpeget, at andelen af fatale jordskred globalt set kan være op mod 1400 gange højere.
Da jordskred til tider opstår i kølvandet på større naturkatastrofer såsom vulkanudbrud og jordskælv, bliver de ofte ikke registreret som separate fænomener i statistikkerne.
Klimaforandringer øger risiko for jordskred
De uhyggelige tal vil efter alt at dømme kun stige i fremtiden takket være klimaforandringerne.
I takt med at temperaturerne stiger, vil permafrosten tø op og isen på bjergsiderne smelte.
Det gør skrænter og bjergskråninger mere ustabile, fordi jordens sammenbindingskraft forringes, når isen tør op.
Jorden er nemlig sammensat af forskellige partikler, fx ler, sand og sten. Mellem partiklerne er der små, luftfyldte hulrum, og når de fyldes med vand, får det partiklerne til at skride, og jorden sættes i bevægelse.
Særligt Arktis er blevet ramt af flere jordskred, i takt med at temperaturstigningerne har tøet permafrosten op.
En rapport udgivet i tidsskriftet Nature i 2019 viser fx, at antallet af jordskred på en canadisk ø i Arktis er mere end 60-doblet på 30 år.