Hvad er et jordskred?
Jordskred opstår alle steder på kloden, hvilket gør det geologiske fænomen til en af de mest udbredte naturkatastrofer i verden.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anslår, at jordskred i årene 1998-2017 globalt set berørte 4,8 millioner mennesker og var skyld i, at 18.000 mennesker mistede livet.
Jordskred opstår, når naturfænomener eller menneskelig aktivitet får store mængder af jord, klipper og sten til at flå sig løs og tumle ned ad en skrænt eller et bjerg.
Den internationale katastrofedatabase vurderer, at jordskred fra 1990 til 2015 udgjorde 4,9 procent af alle naturkatastrofer på kloden og stod bag 1,3 procent af alle dødsfald relateret til naturkatastrofer i den periode.
Forskere har dog påpeget, at andelen af fatale jordskred globalt set kan være op mod 1400 gange højere.
Da jordskred til tider opstår i kølvandet på større naturkatastrofer såsom vulkanudbrud og jordskælv, bliver de ofte ikke registreret som separate fænomener i statistikkerne.
Klimaforandringer øger risiko for jordskred
De uhyggelige tal vil efter alt at dømme kun stige i fremtiden takket være klimaforandringerne.
I takt med at temperaturerne stiger, vil permafrosten tø op og isen på bjergsiderne smelte.
Det gør skrænter og bjergskråninger mere ustabile, fordi jordens sammenbindingskraft forringes, når isen tør op.
Jorden er nemlig sammensat af forskellige partikler, fx ler, sand og sten. Mellem partiklerne er der små, luftfyldte hulrum, og når de fyldes med vand, får det partiklerne til at skride, og jorden sættes i bevægelse.
Særligt Arktis er blevet ramt af flere jordskred, i takt med at temperaturstigningerne har tøet permafrosten op.
En rapport udgivet i tidsskriftet Nature i 2019 viser fx, at antallet af jordskred på en canadisk ø i Arktis er mere end 60-doblet på 30 år.
Hvordan opstår et jordskred?
Den hyppigste udløser af jordskred er regn.
Når de øverste jordlag på en skrænt eller en bjergskråning bliver udsat for store mængder nedbør, tager de på i vægt, fordi vandet fylder små, luftfyldte hulrum op i jordens struktur.
Da vand er tungere end luft, forøges jordens massefylde, hvilket forvandler jorden til en flydende, ustabil masse, der skrider ned ad skråninger og bjergsider.
Jordskred kan også forekomme som følge af jordskælv, både på land og under havets overflade.
Mange tsunamier bliver fx udløst af undersøiske jordskred forårsaget af jordskælv. Når vulkanudbrud forårsager jordskred – også kaldet lahar – kan ødelæggelserne være næsten ufattelige.
Da Mount St. Helens i USA gik i udbrud i 1980, smeltede de varme masser fra vulkanens indre store mængder sne og is fra vulkanens top.
Smeltevandet startede en mudderstrøm, der løb ned ad vulkankraterets sider og strømmede videre ned gennem North Fork Toutle River-dalen, hvor 200 huse blev begravet, og 57 mennesker omkom.
Sådan opstår et jordskred
Regn siver ned i jordens øverste lag og fylder små, luftfyldte hulrum op med vand. Hulrummene eksisterer naturligt mellem de partikler, der udgør jordens tekstur.
Vandet øger jordlagets massefylde, da vand vejer mere end luft. Den øgede vægt svækker sammenbindingskraften i jorden og får den til at skride.
Tyngdekraften skaber en dominoeffekt, hvor den løsrevne jord tager til i styrke og flår alt fra sten og træer med sig i faldet, inden jordskreddet rammer bunden.
Hvor er der størst risiko for jordskred?
Asien er det land, der er hårdest ramt af jordskred. Over halvdelen af alle jordskred opstår i Asien, og det er også her, hvor flest mennesker dør under de altødelæggende jordmasser.
Som den amerikanske geolog og chefforsker ved Lamont-Doherty Earth Observatory (LDEO), Art Lerner-Lam, på Columbia University har udtalt om de dødelige kræfter: “I tætbefolkede områder er jordskred skånselsløse. De udrydder hele landsbyer på én gang, og selv et lille jordskred kan dræbe hundredvis af mennesker”.
Skandinavien er heller ikke ubekendt med de ødelæggende skred, hvilket man bl.a. så den 30. december 2020, hvor landsbyen Ask i Gjerdrum, Norge, blev ramt af et stort jordskred, der tog livet af syv personer.
Kan vi forebygge jordskred?
Selvom jordskred tilsyneladende rammer hyppigere og hyppigere, er vi ikke fuldstændig magtesløse over for dem.
Jordskred kan bl.a. undgås ved at installere et underjordisk værn af pæle og støttemure eller dræne skråningerne for vand, så jordens stabilitet sikres under massive regnskyl.
Hos det amerikanske rumagentur, NASA, arbejder forskere på en ny algoritme, som skal være i stand til at kortlægge risikoen på globalt plan.
Kortlægningen finder sted ved hjælp af detaljerede satellitmålinger af nedbør og landarealer og forskellige variabler, der har betydning for jordskreddenes opståen.
Teknologier som denne har potentialet til at forudsige, hvor skreddene vil opstå henne, før de laver ravage – og på den måde gøre os i stand til at forebygge katastrofen eller rømme området for mennesker i tide.
Ødeleggelsene efter skredet i Venezuela i 1999.
Historiens fem største jordskred
Jordskred bliver oftest udløst af regn, men de mest katastrofale af slagsen opstår efter jordskælv og vulkanudbrud.
Kina
Hvornår: 1920
Antal døde: 200.000
Udløst af: jordskælv
Venezuela
Hvornår: 1999
Antal døde: 30.000
Udløst af: Regn
Colombia
Hvornår: 1985
Antal døde: 23.000
Udløst af: vulkanudbrud
Peru
Hvornår: 1970
Antal døde: 18-20.000
Udløst af: jordskælv
Indien
Hvornår: 2013
Antal døde: 5700
Udløst af: regn
Kunstig intelligens skal forudsige jordskred
Som en del af deres 2019 AI Impact Challenge spurgte virksomheden Google nonprofitorganisationer og videnskabsinstitutioner verden over: “Hvordan vil I bruge AI til socialt arbejde?”
Civil- og miljøingeniør fra Pennsylvania State University Chaopeng Shen var ikke i tvivl. Han ville bruge kunstig intelligens til at forudsige jordskred forårsaget af regnskyl.
Shen og hans kolleger fik støtte til deres projekt, og siden har de arbejdet på at lave et værktøj, der kan udpege og forudsige de dødelige naturkatastrofer.
Første skridt var at indsamle satellitbilleder af tidligere jordskred via Google Earth. Dernæst trænede de den kunstige intelligens i at forstå, hvilke visuelle markører i landskabet der typisk optræder ved jordskred.
“Basalt set er det identifikation af objekter. Ved at studere satellitbilleder over længere tid får man en idé om, hvor der sandsynligvis har fundet et jordskred sted, fordi landskabet har ændret sig drastisk. De fleste visuelle markører kommer fra vegetationen i området,” forklarer Chaopeng Shen til Penn State News.
Den kunstige intelligens skulle også lære at adskille, hvornår der var tale om ændringer i landskabet forårsaget af fx skovbrande, en udgravet mine eller en nedrevet bygning.
Efter et års træning kunne den kunstige intelligens udpege et jordskred på satellitbilleder med 97 procents præcision.
Borgere trænede kunstig intelligens
Shen og hans hold har også fået hjælp af almindelige borgere til træningen af deres værktøj.
På hjemmesiden www.deepldb.org kan brugere verificere jordskred identificeret af den kunstige intelligens og sågar uploade deres egne Google Earth-billeder af jordskred til den digitale database.
Den kunstige intelligens gør forskerne i stand til præcist at vide, hvor jordskreddene ofte finder sted, samt hvilke faktorer i landskabet der typisk øger risikoen.
Forskerne håber, at den kunstige intelligens kan udpege højrisikoområder i fremtiden, så myndigheder kan sætte ind med forebyggelse eller evakuering, inden katastrofen finder sted.
“Forhåbentlig vil vores værktøj i sidste ende gøre os i stand til at redde menneskeliv,” udtaler Chaopeng Shen.