Sådan overlever du 3 gigantiske katastrofer
Ved du, hvad du skal gøre, når en atombombe får dine trommehinder til at dirre, eller en muteret dræbervirus banker på i dit villakvarter? Vi har samlet videnskabens overlevelsesråd til de helt store katastrofer.
1. ATOMKATASTROFE
ATOMVÅBEN SMELTER STORBYER VÆK
Hvad sker der?
Atombomben er med god grund verdens mest frygtede våben. Virkningerne er en kombination af et brændende inferno, en eksplosiv trykbølge og dræbende radioaktive stråler.
Er du så uheldig at opleve en atombombe på 15.000 tons TNT – som den, USA kastede over Hiroshima i 1945 – skal du være mere end 1 km fra det sted, hvor bomben detonerer for ikke at smelte eller få en dødelig dosis radioaktiv stråling.
Selv et par kilometer fra bomben vil alle bygninger splintre, når luften udvides af varme og skaber en trykbølge, der spreder sig hurtigere end lyden.
Hvad gør du?
Hvis du er ude, når braget lyder, skal du se væk og kaste dig på jorden, til trykbølgen er forbi. Bagefter skal du søge dækning i en solid bygning, lukke vinduer, og slukke ventilationsanlæg.
Du skal helst være bag tykke mure af mursten, beton eller jord i en kælder. Bliv indenfor i mindst ni dage, og hold dig opdateret om situationen via fx tv og radio.
2. SUPERVULKAN
GIFTGASSER KVÆLER ALT LIV
Hvad sker der?
Glem alt om lava - hvis supervulkanen Yellowstone i USA går i udbrud, vil den brede et tykt asketæppe hen over kontinentet 1600 km fra vulkanen.
Før asken falder, vil flere millioner tons askepartikler og giftige gasser hvirvle op til en enorm, paraplyformet sky og fylde luften med partikler, der i vores lunger bliver til en kvælende cementagtig blanding.
Supervulkaner er betegnelsen for vulkaner, der under et udbrud spyer mere end 1000 km3 aske og lava ud.
Hvad gør du?
Er du er i nærheden, når sådan en tømmer sit magmakammer, skal tage du tage benene på nakken. Ved udbrud spreder dødelig aske sig med 16-72 km/t.
Det er også en god idé at få fat i en støvmaske, der filtrerer små partikler fra og beskytte dine øjne og din hud.
Den gode nyhed er, at forskerne mener, at en supervulkan vil advare os i hvert fald et år, før den går i udbrud.
3. PANDEMI
200 MILLIONER BLØDER IHJEL
Hvad sker der?
Engang spredte sygdom sig ikke hurtigere, end vi kunne rejse til hest. Men i dag kan en dræbervirus via globale flyruter og travle lufthavne få tag i kontinenter over hele verden på få dage.
En pandemier en sygdom, der hurtigt og overraskende spreder sig over store dele af kloden, og forskere vurderer, at den næste bliver en influenza. Virussen er især alvorlig, når en type fra dyr, fx fugle eller svin, smitter mennesker.
Angriber en fugle- og en menneskeinfluenza samme celle, kopieres deres dna samtidigt og kan forenes til en ny virus, der udnytter de farligste egenskaber fra begge.
Hvad gør du?
Hvis en dræbervirus bryder ud i nærheden af dig, skal du sørge for at hoste og nyse i et engangslommetørklæde eller i ærmet – ikke i hånden. Du skal vaske hænder ofte med varmt vand og sæbe eller sprit, og aldrig dele personlige ejendele som håndklæder, sengetøj og tandbørste.
Du skal rengøre overflader som dørhåndtag, borde, legetøj, tastaturer, service og toiletter ofte. Og så skal du undgå nærkontakt med smittede eller holde dig fra andre, hvis du selv bliver syg.