Skælvende fjeld truer norsk by med udslettelse

De norske myndigheder vurderer, at kommunen Rauma er i "rød" farezone. Flere borgere er evakueret, efter at bjerget "Mannen" endnu en gang truer med at styrte sammen.

De norske myndigheder vurderer, at kommunen Rauma er i "rød" farezone. Flere borgere er evakueret, efter at bjerget "Mannen" endnu en gang truer med at styrte sammen.

Fantefilm Fiksjon

Flere indbyggere i den norske kommune Rauma, som ligger i fylket Møre og Romsdal, er mandag blevet evakueret grundet fare for klippenedstyrtning.

De norske myndigheder hævede allerede i midten af juni fareniveauet til gult. Søndag blev beredskabs-farven hævet til orange - og senere rød.

Det sker efter, at det 1.300 meter høje bjerg Veslemannen er ved at give efter grundet vandmængder fra nedbør og jordrystelser.

De seismiske bevægelse er fortsat med forøget hastighed, skriver Norges Vand- og Energidirektorat en i pressemeddelelse..

Og truslen er til at føle på. Eksperter mener, at klippenedstyrtningen vil indbefatte intet mindre end 120.000 kubikmeter klippesten, som angiveligt vil falde fra omkring én kilometers højde.

Den bedst overvågede mulige katastrofe

Overvågning af fjeldpartiet Veslemannen viser, at der har været mange og store bevægelser med meget nedbør de seneste fem år - og det har resulteret i gentagende evakueringer af indbyggerne i Rauma-området.

Det er imidlertid ikke det eneste sted i Norge, hvor en tonstung klippeformation truer med at smadre hele byer. Der er nemlig tre andre fjelde - som overvåges i døgndrift - og som betragtes for at være i høj risiko for fjeldskred.

Det er henholdsvis Hegguraksla, Nordnesfjellet og Åknes. Sidsnævnte er sandsynligvis verdens bedst overvågede potentielle naturkatastrofe.

Tsunamien ligger på lur

Åknes, som også ligger i fylket Møre og Romsdal, vil måske i dag, måske i morgen eller måske om 10 år sende sine 150 millioner tons klippe fra 900 meters højde mod dybet af Sunnylvsfjorden.

Resultatet bliver, viser flere computer- og skalamodeller, en fatal flodbølge i 70 meters højde, som fjerner byen Geiranger fra landkortet totalt.

De omkring 250 indbyggere vil dog vide besked i god tid. Forhåbentlig. Seismiske sensorer har ustandseligt deres følsomme blikke rettet mod fjeldets indre. Web-kameraer, radarer, laser-afstandsmålere og teleskopstænger afrapporterer selv de mindste udslag.

Og geologer har et fæstnet fokus på den 600 meter lange og 20 meter dybe sprække, som gaber mere og mere. Nogle steder op til 15 centimeter om året.

Det sker, fordi fjeldet hviler på såkaldte glideplaner. Åknes glideplaner er opstået, fordi den primære grundfjeldsbjergart, gnejs, er nedslidt og porøs 100 meter nede. Det øger friktionen - og det øger chancen for, at Åknes' jordmasser på det hælende klippeterræn vil styrte i fjorden.

Fjeldskredet er uafværgeligt. Spørgsmålet, som forskerne ikke kan svare på, er: Hvornår?

Åknes skrøbelige anatomi

/ 4

Glideplan

Åknes består af grundfjeldsbjergarten gnejs. 100 meter nede er gnejsen meget nedslidt og friktionen meget lav. Tyngdekæften fra de øvre klippelag vil på et tidspunkt trække hele fjeldsiden ned i vandet.

Sprækken

Sprækken er 600 meter lang og 20 meter dyb. Sprækken æder sig hele tiden ind i bjerget, men ganske langsomt - omkring 0,1-0,5 millimeter dagligt. Først hvis sprækken udvides med 10 millimeter går alarmerne i gang, politiet tilkaldes og evakueringen igangsættes.

Den løseste blok

Den øvre, nordlige del af bjergsiden er den mest ustabile og mest aktive.

Sunnylvsfjorden

Det er her, den angiveligt 70 meter høje tsunami vil samle sig fra dybet. Flodbølgens usædvanlige højde skyldes, at vandmasserne kastes fra side til side mellem fjeldene og ikke har mulighed for at aftage i samme grad som tsunamier i havet.

©