Skovbrande fremmaner ilddjævle og flammetornadoer
Grækenland, Tyrkiet, Italien, Spanien, Sibirien og Californien. Altødelæggende skovbrande har hærget vidt og bredt i sommeren 2021.
Ud over de åbenlyse katastrofer i tabte menneskeliv og nedbrændt hjem koster de store brande også dyrt i klimaregnskabet. Enorme mængder CO2 farer ud i atmosfæren, når skovene står i brand - faktisk viser data fra det Europæiske Miljøagentur, at sommerens skovbrande har udledt mindst lige så meget kuldioxid som Australien, Brasilien og Frankrig gjorde tilsammen i 2019.
Skovbrandene er ikke alene altødelæggende, de er også selvforstærkende. Ud af flammerne danner brandene nemlig deres eget vejrsystem, der med flammende stormvinde, tørt tordenvejr og ildtornadoer kan ødelægge alt på sin vej.
Hvis du ser artiklen på din mobiltelefon, kan vi anbefale dig at åbne den på din desktop, når du kommer hjem. Der vil du få alle detaljerne med.
Regn af gløder flytter flammefronten
I et bål stiger gløder med varmen mod himlen. Gløderne er som regel så små, at de brænder ud, før de lander igen. Pga. omfanget af en skovbrand kan flammerne bære fx brændende bark og kviste højere op, hvorfra de med vinden kan blive båret fra 500 meter op til 24 kilometer og antænde nye skovbrande.
Ilddjævel intensiverer branden
Varm, opstigende luft roteres af vinden og skabe en hvirvelvind af flammer i brandens udkant. Den såkaldte ilddjævel trækker luft og brandbart materiale ind i bunden og forstærker derved forbrændingen 3-8 gange. En ilddjævel strækker sig typisk 10-50 meter og varer et par minutter.
Kæmpebrande danner ildstorme
I takt med at skovbrande vokser, opstår en såkaldt skorstenseffekt. Når varm luft stiger op i en søjle, suger den luft ind nederst, som kan nå hastigheder af stormstyrke. Derved bliver branden varmere, selvforstærkende og mere uforudsigelig. Ildstorme opstod fx i bombede byer under 2. verdenskrig.
Røgsøjle forvandles til ildsky
Hvis en skovbrand dækker et stort nok område, blander røgen sig med køligere luft i højderne, som køler og udvider søjlen. Længere oppe bliver røgens indhold af vanddamp til skyer, kaldet flammagenitus. I sjældne tilfælde giver skyerne kraftige regnskyl, som kan slukke skovbranden.
Dommedagssky udløser tørt tordenvejr
De største ildskyer hedder cumulonimbus flammagenitus og kan ligesom vulkanudbrud medføre lynnedslag. Præcis hvordan lynene opstår, er uvist, men den opstigende varme, vanddamp og turbulens menes at skabe spændingsforskelle i skyen, som udløses ved tør torden uden regn. Lynene kan antænde nye brande.
Varm luft fremmaner tornado fra helvede
I tre tilfælde har en skovbrand udviklet en tornado, der strækker sig fra jorden til ildskyen over den og varer i halve timer. Ildtornadoer opstår i store mængder opstigende varm luft og kan nå hastigheder på op mod 260 km/t, den tredjeværste tornadokategori. Det er nok til løfte brandbiler fra jorden.
Partikeltæppe kan medføre atomvinter
Målinger i ildskyer viser, at røgsøjlen spreder små partikler i luftlagene over skyerne, stratosfæren. Her kan de blive varmet op af Solen og derved holde sig svævende omkring Jorden. Partikeltæppet blokerer for sollyset og medfører globale fald i temperaturen i op til otte måneder, ligesom fænomenet atomvinter.
Røgtæppe farver himlen rød som blod
Skovbrandene i Californien i september 2020 farvede himlen over San Francisco rød midt på dagen pga. mikropartikler i atmosfæren, der spreder sollysets længere bølgelængder – det røde og orange lys. Farverne overdøver den ellers blå himmel, der normalt opstår af lysets møde med partikler som vanddamp og kvælstof.
