En tsunami på op til 74 meter vil oversvømme bygderne omkring Karrat Fjorden på Grønlands vestkyst, hvis en stor fjeldskråning styrter i havet.
Efter flere års målinger og beregninger råber geologer nu vagt i gevær, da en stor klippemasse bevæger sig mod afgrunden med faretruende hast.
I værste fald vil flodbølgen udradere de små samfunds spinkle infrastruktur med fatale følger.
Dødsbølge ledte geologerne på sporet
Siden 2017 har De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) overvåget fjeldene omkring Karrat Fjorden, hvor omkring 1.200 mennesker bor - langt størstedelen i byen Uummannaq.
Undersøgelserne blev intensiveret efter fjeldskred i 2017 udløste en mindre tsunami, der kostede fire personer livet, kvæstede ni og rev adskillige huse til havs.
Flodbølgen ramte hovedsageligt de to småbygder Nuugatsiaq og Illorsuit, der i dag ligger øde hen.
For at forhindre en lignende katastrofe i fremtiden påbegyndte GEUS grundige undersøgelser af fjeldene Karrat 1 og 2, som udløste katastrofen.
Men de blev hurtigt opmærksomme på en anden og større trussel - fra et nabofjeld med navnet Karrat 3.
Kæmpe-fjeld på vej mod dybet
Med hjælp fra nye satellit-billeder og beregninger fra Norges Teknologiske Institut har geologerne fastslået, at det er et spørgsmål om tid, før flere klippemasser falder i Karrat Fjorden og udløser den næste naturkatastrofe.
Beregningerne viser, at fjeldskråninger på Karrat 1 og 2 bevæger sig med en hastighed på en centimeter om ugen og er tættest på at styrte ned. Heldigvis vil en flodbølge herfra kun ramme de allerede evakuerede bygder.
Til gengæld bevæger dele af en tre kvadratkilometer fjeldskråning sig endnu hurtigere på Karrat 3, og et skred her vil ifølge GEUS skylle en tsunami af katastrofal størrelse ind over byerne i fjorden.
Flodbølgen vil nå bygderne og Uummannaq omkring en halv time efter et eventuelt fjeldskred, fastslår eksperternes udregninger, men de kan endnu ikke med sikkerhed sige, hvornår katastrofen indtræffer.
Geologerne ved heller ikke, hvorfor fjeldene bevæger sig særligt hurtigt i dette område, men klimaforandringer, stigende temperaturer og smeltende permafrost er under mistanke
Tynd infrastruktur gør ondt værre
Hvis uheldet for alvor er ude, rammer tsunamien de tyndt befolkede områder om vinteren, hvor mørket er konstant og isen for tyk til at sejle igennem. I så fald kan en tsunami fra Karrat 3 få fatale følger.
Sundhedscentret i Uummannaq vil formentlig blive oversvømmet, og der er allerede mangel på kvalificeret redningsmandskab i området.
Desuden vil bølgen smadre småbygdernes mindre elværker, og mobilnetværket vil løbe tør for strøm indenfor fem til ti timer.
Beboerne vil være fanget - sandsynligvis uden hverken drikkevand eller varme.