Tsunamier - hvorfor suger de vandet væk fra stranden?

Tsunamier bringer kaos

En tsunami er et naturfænomen, der opstår som følge af enten et jordskælv, bjergskred, vulkanudbrud eller meteornedslag. Tsunami betyder ”havne-bølge” på japansk. I 2004 rystede et enormt jordskælv havbunden i det Indiske ocean. De enorme kræfter skabte en ødelæggende tsunami, der rejste fra epicentret med over 800 kilometer i timen og ramte flere asiatiske lande med bølger på over 30 meter. Der døde 230.000 mennesker, og flere byer blev efterladt i ruiner på bare få timer. Tsunamier kan opstå når som helst, og videnskaben arbejder på at kunne forudse og advare i tide om en fremtidig katastrofe. Gå på opdagelse i vores arkiv og lær mere om tsunamier.

Forhistorisk mega-tsunami ramte Norden

Tsunami

9 Minutter

Tsunami kan ramme USA når som helst

Tsunami

16 Minutter

Spørg os: Er det muligt at advare mod tsunamier?

Tsunami

1 Minutter

Tsunami udslettede nordens Atlantis

Tsunami

1 Minutter

Hvordan opstår en tsunami i havet?

Tsunami

2 Minutter

Tsunami truer norsk by

Tsunami

2 Minutter

Tsunami brød julefreden

Tsunami

1 Minutter

Nyopdaget koralrev overlevede tsunami

Tsunami

Tsunamier suger vandet væk

Tsunamier opstår oftest på grund af underjordisk aktivitet, der får tektoniske plader til at presse sig mod hinanden. Det udløser en enorm energi, der sætter havet i bevægelse. På det åbne hav kan man kun se en meget lille bølge, men under overfladen gemmer der sig enorme kræfter.

Bølgen når helt ned til havbunden, og kan have en bredde på flere hundrede meter. Den kan den rejse med op til 1000 kilometer i timen og bremser først, når den rammer lavere havbund omkring fastlandet. Her sænkes farten til 30-40 kilometer i timen, men det øgede pres fra tsunamiens fremdrift suger vandet væk fra stranden og skaber bølger, som kan nå en højde på over 30 meter.

Tsunami brød julefreden

Tsunami

1 Minutter

Nyopdaget koralrev overlevede tsunami

Tsunami

Tsunami afslører skjulte skatte

Tsunami

Hvorfor suger tsunamier vand væk?

Tsunami

2 Minutter

Videnskabens kamp mod tsunamier

Siden 1948 har der været varslingssystemer i Stillehavet. Systemet består af fintfølende trykmålere, som er opsat på havbunden. Her opfanges trykforandringer, som kan varsle en tsunami. Målingerne bliver sendt med satellit til varslingscentre over hele verden, hvor forskere analyserer dem og beregner risikoen.

I 2004 ramte en tsunami Indonesien allerede få minutter efter jordskælvet havde rystet havbunden. Her ville varslingssystemet ikke have gjort en forskel, men det ville have givet folk i andre lande tid til at flygte. Derfor har flere lande i dag investeret i moderne systemer, så de kan sikre sig mod tsunamier.