Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Tsunami rammer land

Tsunami - Hvad er det og hvordan opstår den?

Tsunamier opstår i kølvandet på underjordiske skælv og breder sig som ringe i havet. Kort efter brager de ind på kysterne med en ustoppelig kraft, der fortærer alt på sin vej.

Shutterstock

Tsunami i 2004 bragte helvede til paradisøer

Søndag morgen den 26. december 2004 ryster et jordskælv havbunden ud for den indonesiske ø Sumatra.

Jordskælvet er det kraftigste i fire årtier, og energien fra skælvet svarer til sprængkraften i 23.000 atombomber.

Skælvet sætter oceanets enorme vandmasser i bevægelse, og få minutter senere vælter op mod 30 meter høje flodbølger ind over den indonesiske by Banda Aceh, der ligger tættest ved jordskælvets epicenter.

160.000 indbyggere omkommer i de frådende vandmasser, men katastrofen stopper ikke her. Blot få timer senere smadrer enorme bølger ind mod kysterne ved 13 lande, og tæt på en kvart million mennesker ender med at miste livet.

Animation: Tsunami breder sig ud over Det Indiske Ocean i 2004

Den 26. december, 2. juledag, 2004 ramte en tsunami af hidtil uset størrelse og kraft 14 lande omkring Det Indiske Ocean. Mindst 226.000 mennesker omkom. Denne video viser tsunamiens rejse fra jordskælvets epicenter nær Sumatra.

Hvordan opstår en tsunami?

Tsunami er japansk og betyder egentlig “havne-bølge”, og det er ikke så overraskende, at navnet tsunami har japanske rødder.

De fleste tsunamier opstår nemlig i kølvandet på jordskælv, og det asiatiske ørige ligger på randen af tre tektoniske plader i et af klodens mest aktive jordskælvsområder.

En tsunami kan dog også opstå som følge af vulkanudbrud, bjergskred og meteornedslag. De mest ødelæggende tsunamier, kloden nogensinde har oplevet, skyldes sandsynligvis meteornedslag i verdenshavene for mange millioner år siden.

Sådan opstår en tsunami

Når et jordskælv ryster havbunden, kan det forskubbe enorme vandmasser, som forvandles til kæmpebølger ved kysterne.

Uanset årsagen er mekanikken bag tsunamien den samme: Når massive rystelser får havbunden til at bevæge sig op og ned, begynder vandsøjlen fra overflade til bund at skvulpe – akkurat som når man smider en sten i havet.

Skvulpet danner ringe i vandet, som breder sig som cirkler med kurs væk fra jordskælvets centrum.

På åbent hav bemærker man dårligt nok en tsunami, da bølgen sjældent er mere end en halv meter høj på grund af dens bølgelængde på flere hundrede kilometer.

Med cirka 1000 km/t rejser flodbølgen over havet, indtil den nærmer sig land. Her bremser tsunamien op til 30-40 km/t, og bølgelængden, som før var fordelt over flere kilometer, bliver pludselig presset sammen.

Resultatet er, at vandet tvinges opad og rejser sig til en mange meter høj, lodret mur af vand, som hamrer ind over kysterne.

Fintfølende målere sladrer om tsunami

Varslingssystemer for tsunamier har eksisteret i Stillehavet siden 1948, hvor amerikanerne oprettede Pacific Tsunami Warning Center på Hawaii.

Systemerne består af en fintfølende trykmåler – et tsunameter – monteret på havbunden. Instrumentet kan registrere de trykforandringer, som en forbipasserende tsunami forårsager.

Målingerne sendes til en bøje på havoverfladen, som sender dataene til en satellit med kontakt til varslingscentre over hele verden. Her bruger eksperter dataene til at beregne risikoen for en tsunami og slår alarm om nødvendigt.

I Indonesien ville et varslingssystem ikke have gjort nogen forskel, da tsunamien i 2004 ramte, få minutter efter at jordskælvet blev udløst, men for de titusindvis af mennesker, som omkom i tsunamien flere timer senere, ville et advarselssystem have givet dem livsvigtige minutter at flygte i.

De fem dødeligste tsunamier

  • Det Indiske Ocean, 2004

    Årsag: jordskælv
    Dødstal: 230.000

  • Sicilien, Italien, 1908

    Årsag: jordskælv
    Dødstal: 75.000

  • Lissabon, Portugal, 1755

    Årsag: jordskælv
    Dødstal: 40-50.000

  • Krakatau, Indonesien, 1883

    Årsag: vulkanudbrud
    Dødstal: 40.000

  • Tōhoku, Japan, 2011

    Årsag: jordskælv
    Dødstal: 18.000

Japan er bedst forberedt på tsunami

I dag råder Indonesien over i alt 22 varslingsbøjer, som alle blev opsat efter tsunamien i 2004. Problemet er bare, at bøjerne har været sat ud af drift siden 2014 på grund af hærværk og misligholdelse.

Derfor blinkede advarselslamperne heller ikke den 28. september 2018, da et jordskælv sendte en tsunami ind over øen Sulawesi og tog livet af 1200 mennesker.

I kølvandet på den seneste tsunami har Indonesiens præsident erklæret, at der skal investeres i et nyt advarselssystem. Og han kan jo med fordel kigge over mod Japan efter hjælp.

Da et af de kraftigste jordskælv nogensinde i 2011 sendte en tsunami mod den japanske millionby Sendai, blev befolkningen advaret om flodbølgen via TV, radio og SMS-beskeder blot få minutter efter de første rystelser. Det gav dem cirka 13 minutter til at søge ly, inden tsunamien nåede kysten.

I alt døde omkring 18.000 japanere i vandmasserne, hvilket er et lavt tabstal, når der boede 580.000 mennesker langs kyststrækningen i området.

Ødelæggelser efter tsunami i Japan 2011

Den 11. marts 2011 rystede havbunden 70 kilometer fra Oshika-halvøen i det østlige Japan. Jordskælvet målte 9,0 på richterskalaen og er det kraftigste jordskælv i Japans historie. Skælvet sendte en enorm tsunami afsted mod den japanske kyst og trak et spor af død og ødelæggelse med sig.

© Shutterstock

Både japanske og amerikanske forskere arbejder løbende på at forfine varslingssystemerne ved blandt andet at knytte de seismiske målinger sammen med GPS-målinger på jordoverfladen.

GPS-målinger kan registrere, hvordan landmassen forskydes forsvindende lidt. Bevægelserne ser ud til at accelerere i ugerne og månederne op til, at et rigtigt jordskælv bliver udløst, og kan dermed give forskerne et fingerpeg om, at et tsunami-udløsende jordskælv er på vej.

Den amerikanske geolog Gerard Fryer fra USA’s tsunamivarslingscenter, National Oceanic and Atmospheric Administration’s Pacific Tsunami Warning Center, er ikke i tvivl om, at varslingssystemer er det vigtigste bolværk mod de altødelæggende tsunamier.

“Der er ingen grund til, at nogen som helst skal dø af en tsunami, så længe vi har velfungerende advarselssystemer,” har Gerard Fryer udtalt til sitet The Verge.

“Og vi bliver hele tiden bedre og bedre til at lave dem.”

Fire forhistoriske megatsunamier

  • Kap Verde, Afrika, 71.000 f.Kr.

    En af de største tsunamier nogensinde registreret i den geologiske historie fandt sted for ca. 73.000 år siden ved øgruppen Kap Verde, der ligger 500 kilometer ud for Afrikas vestkyst.

    Tsunamien blev udløst af et enormt jordskred på en vulkan, der væltede i havet og sendte bølger på op mod 170 meter ind over en nærliggende ø.

    Siderne på nogle hav-vulkaner kollapser med jævne mellemrum. Det sker ved, at store mængder klippe falder ned fra siderne og skubber til vandet under dem, hvilket fører til tsunamier.

    For 100.000 år siden fandt et lignende kollaps af en vulkan sted på Hawaii. Det førte til en kæmpetsunami, der oversvømmede land i 300 meters højde.

  • Nordeuropa, 6200 f.Kr.

    For cirka 8.200 år siden væltede et stykke havbund på størrelse med Island ned fra Norges kontinentalsokkel 1000 kilometer ud mod midten af Atlanterhavet.

    Jordskreddet resulterede i gigantiske tsunamier med op til 25 meter høje bølger, der skyllede ind over Island, Grønland, Norge, Færøerne, Skotland, England og Shetlandsøerne med 130 kilometer i timen.

    Tsunamierne trak også dybt ind i Nordsøen og ramte den jyske vestkyst ved Rømø med meterhøje bølger. Det viser en dansk undersøgelse fra 2015.

    Det undersøiske jordskred er det tredjestørste jordskred, vi kender til, i historien – og det største jordskred, som har skabt en tsunami.

  • Sicilien, Italien, 6000 f.Kr.

    Blot 200 år efter megatsunamien i Nordeuropa blev Europa ramt af endnu en massiv megatsunami.

    Det skete, da Siciliens vulkan Etna eksploderede i en regn af lava, aske og magma og sendte seks kubikkilometer klippesten og lava – eller hvad der svarer til hele Manhattan – ned mod havet med 320 kilometer i timen.

    Analyser af de forskydninger på havbunden, som udbruddet forårsagede, viser, at vulkanlavinen skabte en megatsunami på 40 meter, som strakte sig over hele Middelhavet og smadrede ind på kysterne ved tre forskellige kontinenter.

    Hvis en tsunami af samme størrelse ramte i dag, ville Syditalien blive oversvømmet i løbet af 15 minutter.

    En time senere ville vandmasserne smadre ind på kysterne i det vestlige Grækenland. Og efter blot tre timer ville gigantbølgerne have bevæget sig hele vejen over Middelhavet og nået kysterne ved Israel, Libanon og Syrien.

  • Alexandria, Grækenland, 365 f.Kr.

    Den 21. juli år 365 f.Kr. blev Alexandria i Egypten ramt af en megatsunami udløst af et jordskælv i Grækenland.

    Først trak vandet ved den egyptiske storby sig tilbage, hvilket fik mange af byens indbyggere til at gå ud på den tørlagte havbund og indsamle de mange fisk, som sprællede der.

    Den samtidige historiker Ammianus Marcellinus beskrev hændelsen sådan: “Lidt efter daggry – efter et vedvarende tordenvejr – begyndte den faste, solide jord at ryste og bæve. Da rystelserne havde lagt sig, trak havet sig tilbage fra kysten, så man kunne se de bjerge og dale, som naturen hidtil havde skjult, og som nu for første gang blev ramt af solens stråler.”

    Da vandmasserne kort efter uundgåeligt samlede sig til en kæmpebølge, der bragede ind mod kysten, smadrede den et utal af bygninger og slyngede skibe op til to kilometer ind på land.

    Det anslås, at mere end 50.000 af byens indbyggere omkom i tsunamien.

Læs også:

Klimaforandringer

Japan og Sydkorea vil være klimaneutrale i 2050

4 minutter
Superspreder nyser
Sygdomme

Forskere: En stoppet næse kan gøre dig til superspreder

7 minutter
Aldring

Forskere: Gråt hår KAN FAKTISK genvinde sin farve

4 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul