Tsunami i 2004 bragte helvede til paradisøer
Søndag morgen den 26. december 2004 ryster et jordskælv havbunden ud for den indonesiske ø Sumatra.
Jordskælvet er det kraftigste i fire årtier, og energien fra skælvet svarer til sprængkraften i 23.000 atombomber.
Skælvet sætter oceanets enorme vandmasser i bevægelse, og få minutter senere vælter op mod 30 meter høje flodbølger ind over den indonesiske by Banda Aceh, der ligger tættest ved jordskælvets epicenter.
160.000 indbyggere omkommer i de frådende vandmasser, men katastrofen stopper ikke her. Blot få timer senere smadrer enorme bølger ind mod kysterne ved 13 lande, og tæt på en kvart million mennesker ender med at miste livet.
Animation: Tsunami breder sig ud over Det Indiske Ocean i 2004
Den 26. december, 2. juledag, 2004 ramte en tsunami af hidtil uset størrelse og kraft 14 lande omkring Det Indiske Ocean. Mindst 226.000 mennesker omkom. Denne video viser tsunamiens rejse fra jordskælvets epicenter nær Sumatra.
Hvordan opstår en tsunami?
Tsunami er japansk og betyder egentlig “havne-bølge”, og det er ikke så overraskende, at navnet tsunami har japanske rødder.
De fleste tsunamier opstår nemlig i kølvandet på jordskælv, og det asiatiske ørige ligger på randen af tre tektoniske plader i et af klodens mest aktive jordskælvsområder.
En tsunami kan dog også opstå som følge af vulkanudbrud, bjergskred og meteornedslag. De mest ødelæggende tsunamier, kloden nogensinde har oplevet, skyldes sandsynligvis meteornedslag i verdenshavene for mange millioner år siden.
Sådan opstår en tsunami
Havbunden skubber vandet væk
Et jordskælv rykker havbunden opad og sætter vandet i bevægelse væk fra epicenteret. På det dybe hav er bølgen kun en krusning, men til gengæld kan den være flere hundrede kilometer bred.
Bølgen mister fart
Vandmasserne rejser med op til 1000 km/t. Ved kysterne bremses de af den højere havbund til cirka 30-40 km/t. Presset suger vandet væk fra stranden, og de ekstra vandmængder får bølgen til at vokse.
Vandet skyller over land
Vandmasserne bevæger sig tilbage mod stranden. En bølge af kæmpe dimensioner – helt op mod 30 meters højde – rammer land med en kraft, der kan skylle hele byer væk.
Uanset årsagen er mekanikken bag tsunamien den samme: Når massive rystelser får havbunden til at bevæge sig op og ned, begynder vandsøjlen fra overflade til bund at skvulpe – akkurat som når man smider en sten i havet.
Skvulpet danner ringe i vandet, som breder sig som cirkler med kurs væk fra jordskælvets centrum.
På åbent hav bemærker man dårligt nok en tsunami, da bølgen sjældent er mere end en halv meter høj på grund af dens bølgelængde på flere hundrede kilometer.
Med cirka 1000 km/t rejser flodbølgen over havet, indtil den nærmer sig land. Her bremser tsunamien op til 30-40 km/t, og bølgelængden, som før var fordelt over flere kilometer, bliver pludselig presset sammen.
Resultatet er, at vandet tvinges opad og rejser sig til en mange meter høj, lodret mur af vand, som hamrer ind over kysterne.
Fintfølende målere sladrer om tsunami
Varslingssystemer for tsunamier har eksisteret i Stillehavet siden 1948, hvor amerikanerne oprettede Pacific Tsunami Warning Center på Hawaii.
Systemerne består af en fintfølende trykmåler – et tsunameter – monteret på havbunden. Instrumentet kan registrere de trykforandringer, som en forbipasserende tsunami forårsager.
Målingerne sendes til en bøje på havoverfladen, som sender dataene til en satellit med kontakt til varslingscentre over hele verden. Her bruger eksperter dataene til at beregne risikoen for en tsunami og slår alarm om nødvendigt.
I Indonesien ville et varslingssystem ikke have gjort nogen forskel, da tsunamien i 2004 ramte, få minutter efter at jordskælvet blev udløst, men for de titusindvis af mennesker, som omkom i tsunamien flere timer senere, ville et advarselssystem have givet dem livsvigtige minutter at flygte i.
Japan er bedst forberedt på tsunami
I dag råder Indonesien over i alt 22 varslingsbøjer, som alle blev opsat efter tsunamien i 2004. Problemet er bare, at bøjerne har været sat ud af drift siden 2014 på grund af hærværk og misligholdelse.
Derfor blinkede advarselslamperne heller ikke den 28. september 2018, da et jordskælv sendte en tsunami ind over øen Sulawesi og tog livet af 1200 mennesker.
I kølvandet på den seneste tsunami har Indonesiens præsident erklæret, at der skal investeres i et nyt advarselssystem. Og han kan jo med fordel kigge over mod Japan efter hjælp.
Da et af de kraftigste jordskælv nogensinde i 2011 sendte en tsunami mod den japanske millionby Sendai, blev befolkningen advaret om flodbølgen via TV, radio og SMS-beskeder blot få minutter efter de første rystelser. Det gav dem cirka 13 minutter til at søge ly, inden tsunamien nåede kysten.
I alt døde omkring 18.000 japanere i vandmasserne, hvilket er et lavt tabstal, når der boede 580.000 mennesker langs kyststrækningen i området.
Den 11. marts 2011 rystede havbunden 70 kilometer fra Oshika-halvøen i det østlige Japan. Jordskælvet målte 9,0 på richterskalaen og er det kraftigste jordskælv i Japans historie. Skælvet sendte en enorm tsunami afsted mod den japanske kyst og trak et spor af død og ødelæggelse med sig.
Både japanske og amerikanske forskere arbejder løbende på at forfine varslingssystemerne ved blandt andet at knytte de seismiske målinger sammen med GPS-målinger på jordoverfladen.
GPS-målinger kan registrere, hvordan landmassen forskydes forsvindende lidt. Bevægelserne ser ud til at accelerere i ugerne og månederne op til, at et rigtigt jordskælv bliver udløst, og kan dermed give forskerne et fingerpeg om, at et tsunami-udløsende jordskælv er på vej.
Den amerikanske geolog Gerard Fryer fra USA’s tsunamivarslingscenter, National Oceanic and Atmospheric Administration’s Pacific Tsunami Warning Center, er ikke i tvivl om, at varslingssystemer er det vigtigste bolværk mod de altødelæggende tsunamier.
“Der er ingen grund til, at nogen som helst skal dø af en tsunami, så længe vi har velfungerende advarselssystemer,” har Gerard Fryer udtalt til sitet The Verge.
“Og vi bliver hele tiden bedre og bedre til at lave dem.”