De fleste tsunamier udløses af undersøiske jordskælv. Når havbunden rystes af et skælv, sættes hele vandmassen ovenover i bevægelse, og det kan i nogle tilfælde føre til en tsunami.
En tsunami adskiller sig fra de bølger, vinden skaber, ved at være en svingning i hele vandsøjlen. En tsunami kan også dannes ved et meteornedslag, eller hvis en bjergside skrider ned i havet.
På åbent hav bemærker man dårligt nok en tsunami – bølgen er sjældent mere end en halv meter høj, og den bevæger sig forbi med cirka 700 kilometer i timen, nogenlunde samme fart som et passagerfly.
Taber ingen energi
Tsunamier taber næsten ikke kraft undervejs, og netop på grund af den høje fart indeholder de masser af energi, som udløses på lavt vand.
Her kan flodbølgen rejse sig til en lodret mur af vand på 12 meters højde, nogle gange mere.
Tsunamier forekommer især i Stillehavet, fordi jordskælv er særligt hyppige her, men de kan optræde i alle have og endda i søer. Den størst kendte tsunami til dato ramte Lituya Bay i Alaska i juli 1958 efter et klippeskred. Her blev træer skyllet ned fra bjergsiden i en højde af over 500 meter!