Ødelæggelser efter tsunami

Er det muligt at advare om tsunamier?

Hvor er risikoen for at blive ramt af en tsunami størst, og er det muligt at give et varsel til beboerne på kysten, inden den rammer?

Hvor er risikoen for at blive ramt af en tsunami størst, og er det muligt at give et varsel til beboerne på kysten, inden den rammer?

Shutterstock

Tsunamier kan opstå efter jordskred eller vulkanudbrud, men de store, oceankrydsende tsunamier, der kan ramme kyster flere tusind kilometer væk, er oftest udløst af jordskælv.

Før en tsunami kan opstå, skal en markant lodret bevægelse flytte vandsøjlen op eller ned og dermed sætte en bølge i gang. Den store sydøstasiatiske tsunamikatastrofe i 2004 blev fx udløst, da Den Indoaustralske Plade dykkede ned i Sundagraven.

Størst fare ved stillehavskyster

Store skælv af den lodrette type er særlig hyppige, hvor to af de tektoniske plader, der udgør jordskorpen, bevæger sig imod hinanden – fx hele vejen rundt om Stillehavet, hvor risikoen for at blive ramt af en tsunami er størst.

Syd- og Nordamerikas vestkyst, ø-rigerne nord for Australien, Japan, Indonesien og New Zealand er de mest tsunami-udsatte områder i verden.

© NOAA

Tsunamier er vanskelige at varsle, fordi den udløsende faktor heller ikke kan forudsiges. Når et jordskælv opstår, breder chokbølgerne sig dog gennem jordskorpen meget hurtigere end den tsunami, som eventuelt følger efter.

Det giver mulighed for at reagere, før selve tsunamien er blevet opdaget. Når tsunamien er på vej over åbent hav, kan et varslingssystem kaldet DART II registrere den.

Varslingssystemet DART II kan ved hjælp af sensorer på havbunden advare om, at en tsunami er på vej.

Tsunami advarsel
© NOAA

1. Sensor opfanger bølgen

En tryksensor på havbunden registrerer ændringer i vandtrykket. Sensoren kan skelne tsunamier fra almindelige bølger og afsløre tsunamier på blot én centimeter.

Tsunami advarsel
© NOAA

2. Bøje modtager målinger

Sensoren sender via lydbølger data op til en bøje i overfladen hvert 15. minut. Registrerer sensoren en tsunami, skifter den frekvens til at sende data hvert 15. sekund.

Tsunami advarsel
© NOAA

3. Forskere vurderer data

Bøjen overfører dataene til en af i alt 66 Iridium-satellitter, som bringer dem videre, fx til centeret PTWC på Hawaii. Her afgør forskere, om der skal udsendes et varsel.

Systemet består af et netværk af sensorer, som er placeret på havbunden rundtom i Stillehavet. Fra deres positioner sender de data til den døgnbemandede kommandocentral Pacific Tsunami Warning Center (PTWC) på Hawaii.

PTWC kan derefter udsende et varsel til nationerne rundt om Stillehavet, så de kan iværksætte evakueringer i de truede områder.

Andre steder er tsunamivarslingen mere lokal. Det gælder fx ved det norske bjerg Åknes, der truer med at styrte ned i den lokale Geirangerfjord og skabe en 70 meter høj bølge.