Naturkatastrofer

Naturkatastrofer

Naturens kræfter ødelægger alt

I løbet af kort tid kan en naturkatastrofe ødelægge og ændre alt omkring sig. Når den voldsomme ulykke rammer, skaber det store skader på sin vej og koster mange menneskeliv. Men hvad er det der sker under en tsunami, jordskælv, oversvømmelse eller et vulkanudbrud? Og hvad kan vi gøre for at forberede os på det, så skaderne bliver mindst muligt? Her på siden har vi samlet vores bedste artikler om naturkatastrofer, så du kan komme endnu tættere på naturens barbariske og uforudsigelige kræfter, og blive klogere på de nyeste opfindelser i kampen mod naturkatastroferne.

Hvad er en naturkatastrofe?

En naturkatastrofe er en katastrofe, som ikke forårsages af mennesker, men af naturen selv. Verden over har naturkatastrofer kostet mange menneskeliv og ødelagt en masse på sin vej.

Naturkatastrofer er umulige at standse. Men med tiden er der opfundet mange løsninger til at blive advaret og forberedt bedst muligt mod naturens ustyrlige og uforudsigelig kræfter.

Naturkatastrofer opdeles i 3 kategorier:

  • Hydrologiske naturkatastrofer: Katastrofer som vedrører fænomener med vand. Det vil sige tsunami og oversvømmelser.
    • Geologiske naturkatastrofer: Katastrofer som begynder ved eller under jordens overflade. Her kan nævnes jordskælv, vulkanudbrud og laviner.
  • Klimatiske naturkatastrofer: Katastrofer som inkluderer mange forskellige fænomener inden for vejr og vind. Heriblandt findes tornado, orkaner, hedebølger og snestorme.

Derudover er brand, sygdomme og katastrofer som har sin start i rummet, anbragt i deres egen kategori.

Naturkatastrofe ødelæggelser

©
Naturkatastrofer - Tsunami

Historiens værste naturkatastrofer

Gennem tiden har naturens ødelæggende og dødelige katastrofer kostet mange menneskeliv. Især har Bangladesh og Kina været hårdt ramt af nogle af historiens værste naturkatastrofer. I nyere tid var jordskælvet i Det Indiske Ocean i 2004 et af de værste naturkatastrofer, der har været. Det undersøiske jordskælv fandt sted tæt på øen Sumatra i Indonesien. Skælvet blev målt til 9,3 på Richterskalaen. Det udløste op til flere tsunamier på op til 30 meters højde, der ramte kysterne i otte asiatiske lande: Indonesien, Indien, Sri Lanka, Thailand, Myanmar, Maldiverne, Malaysia og Bangladesh. Tsunamien spredte død og ødelæggelse på ca. Ti procent af Jordens overflade og dræbte cirka 280.000 mennesker.