CO2-lagringen i Nordsøen kommer til at foregå 1800 meter under havoverfladen. Det sker ved at man indfanger CO2 fra udledernes skorstene for derefter at transportere det via rør eller på skibe til et lager.
Ifølge Energistyrelsen har Danmark et samlet lagringspotentiale på op mod 22 mia. tons CO2. Det er mellem 400-700 gange mere end Danmarks samlede CO2-udledninger på det nuværende niveau. Det skriver DI.
Et udtjent oliefelt
Takket være gunstige vilkår i undergrunden kan Danmark samtidig være på vej mod et nyt erhvervseventyr. Det viser en analyse fra tænketanken Kraka.
Her starter olieselskaberne Ineos og Wintershall Dea med at lagre CO2 i et udtjent oliefelt i den danske del af Nordsøen.
Fangst, transport og lagring af CO2 i undergrunden - også kaldet CCS - kan resultere i op mod 9000 danske arbejdspladser, viser analysen.