Hunslanger har i flere tilfælde ikke én men hele to klitorisser. Det viser en australsk-ledet undersøgelse.
Resultaterne viser, at mindst ni slangearter har en særlig todelt kliotoris, som også kaldes hemiclitoris.
Og det er interessant, for mens der er blevet forsket flittigt i hanslangers kønsorganer, så forholder det sig stik modsat med de kvindelige slangers genitalier.
Faktisk kredsede forskningen om hunslangernes kønsorganer primært om, hvorvidt de overhovedet havde en klitoris.
Men det er ikke tilfældet længere, siger forsker Meghan Folwell fra University of Adelaide i Australien til mediet New Scientist.
“Det var ikke svært at finde den. Vi trak skindet tilbage, og så var hemiclitoris der bare.”
Ikke to slangearter er ens
Inden forskerne nåede så langt, scannede og dissekerede de 9 forskellige slanger i den zoologiske afdeling ved University of Michigan i USA.
Disse undersøgelser viste, at størrelsen og strukturen på hemiclitoris varierede fra slangeart til slangeart.