Lige under havets overflade blomstrer en ren guldgrube, som vi endnu ikke helt har forstået, hvad er værd – ikke kun miljømæssigt og kulturelt, men også i ren kapital.
Den kan bruges til alt fra føde og medicin til gødning og CO2-opfanger. Og så er den levested for tusinder af undervandsdyr.
Nu har et hold havøkologer fra University of New South Wales i Australien regnet på, hvad dette undervandsvidunder egentlig er værd i kolde kontanter – og det overstiger alle forventninger.
I en forskningsartikel i tidsskriftet Nature Communications har forskerne for første gang beregnet den værdi, som tangskove i verdenshavene til sammen giver samfund verden over.
Fiskere og CO2-filter
Tangskove dækker en tredjedel af alle kyststrækninger, og forskerne fandt frem til, at godt 740 millioner mennesker bor inden for 50 kilometer fra et af disse komplekse økosystemer.
I deres artikel har de brugt 1.354 forskellige undersøgelser af fisk og hvirvelløse dyr som hummere på tværs af seks forskellige typer tangskove i otte forskellige havområder.
Her fandt de frem til, at den økonomiske værdi af tangskovenes bidrag til fiskeriproduktionen i gennemsnit er 29.852 USD og 904 kg per hektar om året.
Tangskovene spiller dog også en stor rolle i det globale næringsstofkredsløb.
Tang er ikke planter, men en slags alger tilhørende riget protister, men ligesom planter har de en fotosyntese, der indoptager kuldioxid, og omdanner det til ilt.
Kort over tangskovsfordeling hvor k markerer den samlede økonomiske værdi per kvadratmeter per år, B markerer den regionale værdi (B). Farver indikerer arter.
Tangskovene optager, foruden kulstof, også andre næringsstoffer som nitrogen og fosfor, der hjælper dem i deres vækst, hvor nogle arter kan vokse op til 50 centimeter på en dag, og de kan vokse mere produktivt end ris og hvede.
”Af de tre elementer gav nitrogenfjernelse den højeste økonomiske værdi pr. hektar pr. år (gennemsnit = 73.831 USD, 620 kg), efterfulgt af fosforfjernelse (gennemsnit = USD 4.075 USD, 59 kg) og endelig kulstoffangst (gennemsnit = 163 USD, 720 kilo),” skriver forskerne.
Omsætter for 500 milliarder USD
Forskerne er kommet frem til at tangskovene tilsammen bidrager med gennemsnitligt 500 milliarder USD om året.
Det er tre gange så meget som tidligere anslået, og i de beregninger er funktioner som turisme, læringsoplevelser og tang som fødekilde ikke regnet med, så forskerne mener, at værdien kan være højere.
Derudover har tang potentiale som bæredygtigt biobrændstof, og hjælper med at beskytte verdens kyster mod erodering.
Dog er tangskovene på tilbagegang på grund af forurening, hedebølger og invasive arter som søpindsvin. I de seneste årtier har godt en tredjedel af alle tangskove lidt store tab.
Forskerne håber, at deres nye værdisætning på tangskovene kan bidrage til, at vi passer bedre på dem og hjælper med at beskytte dem, skriver de.