Palæontologer har fundet den længste dinosaurhals til dato
Med en halslængde seks gange en nulevende girafs slår analyse af fossil fra Kina alle rekorder nogensinde for langhalsede væsner.
På denne illustration kan man fornemme Mamenchisaurus sinocanadorums kæmpe hals på 15,1 meter. Den levede på Jorden for godt 162 millioner år siden, i det der i dag er en nordvestlig region i Kina.
De langhalsede dinosaurer kaldet sauropoder er ikoniske med deres lange halse.
Gennem årene er den ene sauropod dukket op efter den anden, som har sat nye rekorder for længden på halsen på disse gigantiske dyr.
Nu er rekorden slået igen, og denne gang er det en kinesisk langhals, der løber med sejren.
Et hold forskere fra Natural History Museum i England og Stony Brook University i USA har analyseret en række fossiler.
Deres resultater kan læses i tidsskriftet Systematic Palaeontology.
Ny rekordholder
Sauropoden har fået navnet Mamenchisaurus sinocanadorum, og den vandrede rundt på sletterne, i det der i dag er den nordvestkinesiske region Xinjiang Uyghur, for 162 millioner år siden.
Dens hals har strakt sig 15,1 meter op i luften, hvilket gør den til væsnet med den længste hals til dato i Jordens historie.
Halsen har gjort sauropoden i stand til at få føde fra områder, som har været utilgængelige for andre arter, hvilket har givet dem mulighed for konstant at udvikle deres hals.
Forskerne mener også, at halsen kan have hjulpet til med at afgive overskydende kropsvarme med det øgede overfladeareal, på samme måde som nulevende elefanters ører hjælper med at holde dem kølige.
Med en hals på 15 meter har det krævet en særlig konstruktion af halshvirvlerne.
Som andre sauropoder har Mamenchisaurus sinocanadorum haft et komplekst åndedrætsapparat, som ikke kun har omfattet lungerne, men også en lang række ballonlignende luftsække.
Det er blandt andet dette kæbeparti, som forskerne har genanalyseret. Det er en del af et mindre fund fra 1987, som i dag kan opleves på Natural History Museum i London.
Disse luftsække har været forbundet med lungerne og luftrøret, og spredt sig ned gennem hele væsnet hals, bryst og mave.
Derved har den trukket vejret ind i knoglerne, hvilket har hjulpet med at holde den gigantiske hals oppe.
Dog har de kun haft halsen hævet i en 20 til 30 grader vinkel, hvilket har placeret hovederne mellem 7,5 til 10 meter over jordoverfladen.
Sammenlignet med slægtninge
Sauropode-fossiler kan være udfordrende at studere, da deres størrelser gør dem svære at fossilere, mens de er hele. Derfor finder palæontologer ofte sauropdernes fossiler i mindre dele.
Forskerne arbejder med andre ord ud fra et ufuldstændigt puslespil, hvilket også udfordrer deres evne til at bestemme den præcise længde på sauropodernes hals.
Fossiler af Mamenchisaurus sinocanadorum blev fundet i 1987, men de bestod kun af en håndfuld knogler fra halsen og kraniet.
Dengang kunne forskerne ikke regne ud, hvor lang dinosauren havde været. Derfor har forskere nu analyseret dem igen med nye teknikker og nyt udstyr.
På illustrationen kan Mamenchisaurus sinocanadorum ses nederst, og øverst dens nære slægtning Xinjiangtitan shanshanesis. Ved at sammenligne Xinjiangtitan shanshanesis' evolutionære udvikling med Mamenchisaurus sinocanadorums, kunne forskerne regne sig frem til længden på kæmpens hals. De hvide markerede knogler er de rester, som forskere er lykkedes med at finde.
For at komme frem til Mamenchisaurus sinocanadorums længde, undersøgte forskerne artens stamtræ for at udregne dens evolutionære forhold i kæmpens skelet, og regne sig frem til dens mest sandsynlige kropsdimension.
De tog blandt andet udgangspunkt i slægtningen Xinjiangtitan shanshanesis, der blev opdaget i 2012, og som har den næstlængste hals på 13,4 meter.
Foruden længden kunne forskerne regne sig frem til, at Mamenchisaurus sinocanadorum har haft 18 nakkehvirvler.
Efter en CT-scanning af ryghvirvlerne kunne forskerne også se, at 77 procent af halshvirvlernes knoglevolumen har bestået af luft, hvilket har gjort dem lettere.
Slutteligt har Mamenchisaurus sinocanadorum haft 4 meter lange ribben på begge sider af halsen, som har beskyttet mod skader.