Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Palmeolie

Palmeolie - hvad er palmeolie? Og hvordan udvindes det?

Er palmeolie godt eller dårligt? Bør vi undgå palmeolie, og er det overhovedet muligt? Her kan du læse om, hvordan palmeolie fremstilles, hvorfor mange mener, at palmeolie er dårligt, og hvordan forskere prøver at gøre det mere bæredygtigt.

Shutterstock

Hvad er palmeolie?

Palmeolie er en vegetabilsk olie, der er udvundet af olipalmens frugter.

De sidste 100 år er olien gået fra at været et udtræk fra mindre skovbrug til at være verdens vigtigste vegetabilske olie. Det skyldes især, at palmeolie bruges i en bred vifte af produkter.

Der er fx palmeolie i disse produkter:

  • Olie til friturestegning (hovedsagelig i Asien og Afrika)
  • Jordnøddesmør og nutella
  • Chokolade
  • Brød og korn
  • Instant nudler
  • Stearinlys
  • Shampoo, sæbe og vaskemiddel
  • Læbestift og hudplejeprodukter
  • Tandpasta
  • Barberskum
  • Biobrændstof

Selvom palmeolie har mange anvendelsesmuligheder, er der også flere ulemper ved produktionen af råmaterialet.

Store arealer skov og regnskov er allerede blevet fældet for at gøre plads til oliepalme-plantager, og skovrydningen fortsætter i mange lande. Det betyder tab af habitater for mange dyr, hvilket ødelægger økosystemer og biodiversitet.

Dertil ryddes skov, der hidtil har optaget store mængder CO2, så processen sætter også fart på klimaforandringer.
Oliepalme-plantager findes i mange lande fx: Brasilien, Malaysia, Indonesien, Thailand, Cameroun, Nigeria og Ghana.

Det førende land for inden for produktion af palmeolie er Indonesien, som inden 2020 havde et mål om at producere 40 millioner tons.

Den samlede globale produktion af palmeolie i 2020 var lidt over 75 millioner tons ifølge de seneste data fra det amerikanske landbrugsministerium (USDA).

Oliepalme-plantage ved regnskov

Oliepalme-plantage ved siden af en tropisk regnskov. Den afrikanske oliepalme trives især i våd jord.

© Shutterstock

Hvordan udvindes palmeolie?

Den mest almindelige palmesort til palmeolie er den afrikanske oliepalme (Elaeis guineensis Jacq.), som trives bedst i våde jordarter.

En oliepalme kan vokse op til 30 meter høj og bærer frugtklaser bestående af 1500-2000 frugter.

Hver frugtklase kan veje op til 50 kg, og efter plantningen af træet tager det to-fire år at få den første høst.

Rå palmeolie (CPO), rød palmeolie og palmefedt udvindes af den midterste del af frugtvæggen - den orange-gule mesocarp.

Palmekerneolie (PKO) udvindes derimod fra den hvide kerne af frugten.

Mængden af palmeolie, der kan udvindes fra frugterne anslås til ca. 10-15% af frugtens vægt.

Tværsnit af oliepalmefrugt

En palmeolie med olie i tværsnit. Exocarp er frugtvæggen, mesocarp er den orange-gule midterste del og midt i frugten er den hvide kerne

© Shutterstock

Palmeolie er svært at erstatte

Hvis palmeolie skulle forbydes, ville det ifølge nogle forskere medføre flere konsekvenser.

Palmeolie skal erstattes og produktionen af andre olier fra fx raps, sojabønner, solsikke eller sheasmør skulle derfor øges markant.

Den omlægning kan medføre et endnu større miljøaftryk end palmeolie, da oliepalmen er det olieafgrøde, der producerer mest olie i forhold til det anvendte landareal.

Derudover vil mange mindre samfund miste deres levebrød, hvis oliepalmen forbydes.

Der er derfor et stigende fokus på at gøre palmeolie-produktionen mere bæredygtig.

Nogle initiativer går på at certificere palmeolie ud fra forskellige bæredygtighedskriterier, mens andre går på at udnytte restprodukter og affald fra industrien som en vedvarende energikilde.

Palmebiomasse kan fx bruges i pyrolyse (tør destillation), forgasning, forbrænding og flydende processer til generering af energi.

Forskere fra Wageningen University og International Livestock Research Institute arbejder også på at optimere plantager for at udvinde mere olie pr. hektar.

I deres forskning nævnes det, at 40 procent af den globale produktion stammer fra mindre plantager, og hvis man optimerede høsten, ville det forhindre yderligere fire-seks millioner hektar jord i at blive brugt til oliepalmeplantager i fremtiden.

Forskere undersøger også klimaeffekten af biobrændstoffer, herunder hydrogenereret vegetabilsk olie, også kaldt HVO100. Der er HVO100-varianter med palmeolie, rapsolie, solsikkeolie, slagteaffald og fyrolie.

oliepalmeplantage

Oliepalme-plantage set fra marken. Her kan man se den store afstand mellem palmerne.

© Shutterstock

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul