Hvad er palmeolie?
Palmeolie er en vegetabilsk olie, der er udvundet af olipalmens frugter.
De sidste 100 år er olien gået fra at været et udtræk fra mindre skovbrug til at være verdens vigtigste vegetabilske olie.
Det skyldes især, at palmeolie bruges i en bred vifte af produkter.
Der er palmeolie i disse produkter:
- Olie til friturestegning (hovedsagelig i Asien og Afrika)
- Jordnøddesmør og nutella
- Chokolade
- Brød og korn
- Instant nudler
- Stearinlys
- Shampoo, sæbe og vaskemiddel
- Læbestift og hudplejeprodukter
- Tandpasta
- Barberskum
- Biobrændstof
Selvom palmeolie har mange anvendelsesmuligheder, er der også flere ulemper ved produktionen af råmaterialet.
Store arealer skov og regnskov er allerede blevet fældet for at gøre plads til oliepalme-plantager, og skovrydningen fortsætter i mange lande. Det betyder tab af habitater for mange dyr, hvilket ødelægger økosystemer og biodiversitet.
Dertil ryddes skov, der hidtil har optaget store mængder CO2, så processen sætter også fart på klimaforandringer.
Oliepalme-plantager findes i mange lande fx: Brasilien, Malaysia, Indonesien, Thailand, Cameroun, Nigeria og Ghana.
Det førende land for inden for produktion af palmeolie er Indonesien, som inden 2020 havde et mål om at producere 40 millioner tons.
Den samlede globale produktion af palmeolie i 2020 var lidt over 75 millioner tons ifølge de [seneste data fra det amerikanske landbrugsministerium (USDA.)(https://ipad.fas.usda.gov/cropexplorer/cropview/commodityView.aspx?cropid=4243000 {"rel":"follow"})
Oliepalme-plantage ved siden af en tropisk regnskov. Den afrikanske oliepalme trives især i våd jord.
Hvordan udvindes palmeolie?
Den mest almindelige palmesort til palmeolie er den afrikanske oliepalme (Elaeis guineensis Jacq.), som trives bedst i våde jordarter.
En oliepalme kan vokse op til 30 meter høj og bærer frugtklaser bestående af 1500-2000 frugter.
Hver frugtklase kan veje op til 50 kg, og efter plantningen af træet tager det to-fire år at få den første høst.
Rå palmeolie (CPO), rød palmeolie og palmefedt udvindes af den midterste del af frugtvæggen - den orange-gule mesocarp.
Palmekerneolie (PKO) udvindes derimod fra den hvide kerne af frugten.
Mængden af palmeolie, der kan udvindes fra frugterne anslås til ca. 10-15 procent af frugtens vægt.
En palmeolie med olie i tværsnit. Exocarp er frugtvæggen, mesocarp er den orange-gule midterste del og midt i frugten er den hvide kerne
Hvorfor er palmeolie problematisk?
Palmeolie er svært at erstatte
Hvis palmeolie skulle forbydes, ville det ifølge nogle forskere medføre flere konsekvenser.
Palmeolie skal erstattes og produktionen af andre olier fra fx raps, sojabønner, solsikke eller sheasmør skulle derfor øges markant.
Den omlægning kan medføre et endnu større miljøaftryk end palmeolie, da oliepalmen er det olieafgrøde, der producerer mest olie i forhold til det anvendte landareal.
Derudover vil mange mindre samfund miste deres levebrød, hvis oliepalmen forbydes.
Der er derfor et stigende fokus på at gøre palmeolie-produktionen mere bæredygtig.
Nogle initiativer går på at certificere palmeolie ud fra forskellige bæredygtighedskriterier, mens andre går på at udnytte restprodukter og affald fra industrien som en vedvarende energikilde.
Palmebiomasse kan fx bruges i pyrolyse (tør destillation), forgasning, forbrænding og flydende processer til generering af energi.
Forskere fra Wageningen University og International Livestock Research Institute arbejder også på at optimere plantager for at udvinde mere olie pr. hektar.
I deres forskning nævnes det, at 40 procent af den globale produktion stammer fra mindre plantager, og hvis man optimerede høsten, ville det forhindre yderligere fire-seks millioner hektar jord i at blive brugt til oliepalmeplantager i fremtiden.
Forskere undersøger også klimaeffekten af biobrændstoffer, herunder hydrogenereret vegetabilsk olie, også kaldt HVO100.
Der er HVO100-varianter med palmeolie, rapsolie, solsikkeolie, slagteaffald og fyrolie.
Oliepalme-plantage set fra marken. Her kan man se den store afstand mellem palmerne.
Er palmeolie sundt?
Grundlæggende er palmeolie væsentligt værre for klimaet end kroppen.
I 2018 mødtes en række videnskabelige eksperter i Madrid for at finde frem til fordele og ulemper ved palmeolie.
De konkluderede, at:
- Et moderat indtag af palmeolie som del af en normal, sund kost ikke udgjorde nogen sundhedsfare
- Palmeolie ikke gav større risiko for kræft
En af de store sundhedsmæssige fordele ved palmeolie er, at det er nogenlunde fast ved stuetemperatur og derfor kan bruges til at smøre ud.
Af den grund behøver olien ikke at få tilsat brint (i en proces kaldet 'hydrogenering') for at kunne bruges som margarine, og det skærer usundt transfedt ud af ligningen.
Palmeolie er dog fast ved stuetemperatur, fordi det indeholder forholdsvist mange mættede fedtsyrer - omkring 50 procent. Det er bedre end både palmekerneolie og kokosolie, der begge har omkring 85 procent, men stadig væsentligt højere end de 14 procent i olivenolie.
Mættede fedtsyrer giver højere kolesteroltal og er mistænkt for at øge risikoen for hjertekarsygdomme.
Palmeolie indeholder dog også vigtige antioxidanter, der bekæmper ophobning af uønskede stoffer i kroppen. Vitamin E er palmeolie særligt rig på, og vitaminet er vigtigt for immunsystemet og cellernes evne til at kommunikere med hinanden.
En spiseskefuld palmeolie indholder:
- Kalorier: 120
- Proteiner: 0 gram
- Fedt: 14 gram
- Kulhydrater: 0 gram
- Fibre: 0 gram
- Sukker: 0 gram