Lotusblomster tilhører slægten Nelumbo og findes i to arter, én i Nord- og Mellemamerika og én i Asien. Planterne lever i vand og slår rødder i eksempelvis søbunden. Herfra sender de lange stængler med blade og store, farverige blomster op i overfladen.
Blomstens blade er ekstremt vandafvisende, hvilket hjælper den med at holde sig sund ved fx at forhindre infektioner med svampe.
De vandafvisende evner stammer fra små forhøjninger kaldet papiller.
Selve papillernes udformning gør det svært for fugt at hænge fast i dråber, fordi dråbeformen bliver forstyrret.
På hver enkelt papil sidder der desuden en kanal, som producerer voks, hvilket giver bladet en endnu mere effektiv vandskyende effekt, der faktisk har fået navnet lotuseffekten.
Billedet af papillerne på blomstens blad er taget med et såkaldt elektronmikroskop. Mikroskopet udsender en stråle af elektroner mod en genstand, og herefter opfanger en sensor de partikler, der bliver kastet tilbage af overfladen.
Sensoren kan efterfølgende tegne et detaljeret billede af genstanden, mikroskopet er rettet mod.
Elektronerne ser ingen farver, så fotoet får tilført falske farver i efterbehandlingen.
Selvom overfladen af bladet fra en lotusblomst er grøn, er det altså ikke nødvendigvis præcis den grønne farve, som fotoet viser.