nærbillede lotusblomst

Derfor er lotusblomster vandafvisende

Billedet viser overfladen af et blad fra en lotusblomst. Blomstens blade er udstyret med små forhøjninger, som gør det svært for vanddråber at hænge fast.

Billedet viser overfladen af et blad fra en lotusblomst. Blomstens blade er udstyret med små forhøjninger, som gør det svært for vanddråber at hænge fast.

Eye Of Science/SPL

Lotusblomster tilhører slægten Nelumbo og findes i to arter, én i Nord- og Mellemamerika og én i Asien. Planterne lever i vand og slår rødder i eksempelvis søbunden. Herfra sender de lange stængler med blade og store, farverige blomster op i overfladen.

Blomstens blade er ekstremt vandafvisende, hvilket hjælper den med at holde sig sund ved fx at forhindre infektioner med svampe.

De vandafvisende evner stammer fra små forhøjninger kaldet papiller.

Selve papillernes udformning gør det svært for fugt at hænge fast i dråber, fordi dråbeformen bliver forstyrret.

dråber lotusblomst blad
© Shutterstock

På hver enkelt papil sidder der desuden en kanal, som producerer voks, hvilket giver bladet en endnu mere effektiv vandskyende effekt, der faktisk har fået navnet lotuseffekten.

Billedet af papillerne på blomstens blad er taget med et såkaldt elektronmikroskop. Mikroskopet udsender en stråle af elektroner mod en genstand, og herefter opfanger en sensor de partikler, der bliver kastet tilbage af overfladen.

Sensoren kan efterfølgende tegne et detaljeret billede af genstanden, mikroskopet er rettet mod.

Elektronerne ser ingen farver, så fotoet får tilført falske farver i efterbehandlingen.

Selvom overfladen af bladet fra en lotusblomst er grøn, er det altså ikke nødvendigvis præcis den grønne farve, som fotoet viser.

Lotusblomsten findes i arterne Nelumbo nucifera og Nelumbo lutea, populært kendt som den indiske lotus og den amerikanske lotus. Blomsten vokser især i langsomtflydende floder og de områder, hvor floder forgrener sig og løber ud i havet, kaldet floddeltaer.

Blomstens blade er ekstremt vandafvisende. Forskere mener, at evnen har været en evolutionær fordel for planten, fordi bladenes mange spalteåbninger, også kaldet stomata, lettere kan udveksle ilt og kuldioxid med atmosfæren, hvis de bliver holdt tørre.

Forskere har i laboratoriet forsøgt at efterligne bladenes vandafvisende evne til brug i fx solvarmeanlæg, fordi den samtidig gør bladene selvrensende. Da vand aldrig lægger sig på bladene, trækker dråberne nemlig i stedet støv og skidt med sig og falder af.