Giftige danske planter - Her er 9 planter, der kan slå dig ihjel

• Giftstof: Glykosider og steroidsaponiner, der er hjertevirksomme.
• Dødelighed: Liljekonval er meget sjældent dødelig, men kontakt læge ved indtag af mere end fem bær, blomster eller plantedele.
• Symptomer: Kvalme, opkast, ildebefindende og påvirkning af hjerterytmen.
• Modgift: Drik vand, provokér opkast og kontakt læge.

Liljekonval vokser typisk i løvskove, nåleskove og på heder. Den giftige danske plante består af en jordstængel, aflange grønne blade og hvide klokkeblomster.

Liljekovallens blade ligner til forveksling de spiselige ramsløg, der vokser i samme områder, så det er en god idé at være opmærksom på, at det ikke er den giftige plante, du får med hjem i gryden.

• Giftstof: Colchicin, der kan medføre dårlig celledeling og give hjertesvigt og lammelse af åndedrættet.
• Dødelighed: Indholdet af colchicin i bladene varierer meget, så alt mellem 3 til 60 g. kan være en dødelig dosis.
• Symptomer: Tørst, volsomme opkastninger, mavesmerter, blodig diarré og en brændende følelse i munden.
• Modgift: Drik vand, provokér opkast og kontakt læge. Forgiftning behandles med lavement mod forstoppelse eller aktivt kul, som binder uønskede stoffer i mavetarmen.

Høsttidløs er en giftig løgplante, der gror naturligt på fugtig og næringsrig bund, såsom enge og skråninger. Dens fine blomst gør den dog også populær i parker og haver.

Høsttidløs ser uskyldig ud med sine lange, grønne blade, der er synlige i foråret og om sommeren, og de lilla blomster, der springer ud om efteråret. Men lad dig ikke narre!

Denne plante er så giftig, at bare tre af dens blade kan have en dødelig virkning. Ofte skyldes forgiftning, at den forveksles med ramsløg.

Høsttidløs har dog ikke den samme kraftige løglugt som ramsløg, så på din jagt efter ramsløg er det en god idé at navigere med næsen.

• Giftstof: Cicutoxin, der er en meget kraftig krampegift, der kan lamme åndedrætsmuskulaturen.
• Dødelighed: Giftvirkningen af gifttyde afhænger af indholdet af cicutoxin i den enkelte plante, men en enkelt bid kan være dødeligt giftig.
• Symptomer: Spytdannelse, utilpashed, åndedrætsbesvær og kraftige krampetrækninger.
• Modgift: Drik vand, provokér opkast og kontakt læge. Forgiftning behandles med aktivt kul, som binder uønskede stoffer i mavetarmen.

Gifttyde vokser ved strande, moser og vandløb og er en af de giftigste planter i Danmark.

Den giftige plante tilhører skærmplantefamilien og kan kendes på sine grupper af hvide blomster og den glatte, grønne stængel, der er hul indeni.

Gifttyde er især farlig for heste og drøvtyggere, der kan komme til at spise rødderne, der indeholder en stor koncentration af gift.

Derfor er det i Tyskland blevet indført ved lov, at bønder skal fjerne gifttyde fra deres marker.

Vil du vide mere om den danske natur? Så læs også artiklerne om slanger i Danmark og edderkopper i Danmark.

• Giftstof: Alkaloider, der virker muskellammende og kan føre til iltmangel.
• Dødelighed: Dødelig dosis for voksne mennesker er 150-300 mg alkaloid, svarende til ca. 15-30 g. frugter.
• Symptomer: Savlen, lammelser og kramper.
• Modgift: Drik vand og provokér opkast. Forgiftning behandles med aktivt kul, som binder uønskede stoffer i mavetarmen.

Skarntyde er en giftig skærmplante, der kan blive over to meter høj.

Den gror ofte i grøftekanter eller langs strande og kendes på sin rødplettede stængel, ribbede frugter og hvide blomster, der ligner bjørnekloens.

Skarntyde er så giftig, at en spiseskefuld af dens frugt er nok til at dræbe et menneske. Giften lammer nemlig musklerne, hvilket i værste fald fører til kvælning på grund af iltmangel.

Netop plantens giftige egenskaber har gjort den til en attraktiv henrettelsesmetode i antikken.

Faktisk blev den græske filosof Sokrates dræbt med skarntydens gift, der formentlig er blevet blandet med opium for at dæmpe smerterne.

• Giftstof: Glykosider, som påvirker nervesystemet og hjertefunktionen. I små mængder har den været brugt til at styrke hjertet. I større mængder er den dog dødelig.
• Dødelighed: Dødelig dosis for voksne er 2-3 blade.
• Symptomer: Prikken i tungen, svimmelhed, maveproblemer, sløvhed og synsforstyrrelser.
• Modgift: Drik vand, provokér opkast og kontakt læge.

Fingerbøl er en giftig urt, der tilhører vejbredfamilien. Den vokser naturligt i skove, på skrænter og ved gærder og kan kendes på sine tragtformede lilla blomster, der ligner små fingerbøl.

Den giftige plante er populær i haven, og forgiftninger med fingerbøl sker oftest ved, at den forveksles med spiselige blomster fra haven, såsom hjulkrone, der fx bruges i te og salater.

• Giftstof: Tropan-alkaloider, der kan give hjertebanken, høj temperatur, hallucinationer, opstemthed, hukommelsestab og lammelse af åndedrætsmuskulaturen.
• Dødelighed: Dødelig dosis for voksne er 100 mg. atropin, svarende til ca. 25 g. frø.
• Symptomer: Rødmen, tørhed, tørst, mavesmerter, kvalme, synsforstyrrelser m.m.
• Modgift: Drik vand, provokér opkast og kontakt læge ved sløret bevidsthed. Forgiftning kan behandles med fysostigmin.

Pigæble er en del af natskyggefamilien og kendes på sine store, takkede blade og den piggede, runde frugt.

Den giftige plante vokser mange steder og særligt ved byer og affaldspladser.

Pigæblets hallucinerende og ophidsende effekt har gjort den attraktiv som troldomsurt i forskellige salver, der skulle give en erotisk stimulans.

Der skal dog ikke mange frø fra pigæblet til, før man får en overdosis.

• Giftstof: Atropin, der virker hallucinerende.
• Dødelighed: Dødelig dosis er tre galnebær for børn og 10 for voksne.
• Symptomer: Tørst, synsforstyrrelser og mavepine.
• Modgift: Drik vand, provokér opkast og kontakt læge ved sløret bevidsthed.

Galnebær er en giftig urt, der kan bliver omkring en meter høj. Den kendes på sine sorte bær og vokser tæt på strandkrat, grusgrave og bebyggelse.

Ligesom pigæblet tilhører den natskyggefamilien, som indeholder giftige alkaloider.

Galnebær kaldes også belladonna, som betyder ‘smuk kvinde’. Navnet kommer af, at bærret giver store pupiller, hvilket romerske kvinder efter sigende har udnyttet til at fremstå mere forførende.

• Giftstof: Daphnaner, som er et hudirriterende og kræftfremkaldende stof. Pebertræ kan være dødeligt giftig ved indtag og give slem eksem ved berøring.
• Dødelighed: Dødelig dosis for voksne er ca. 10-12 bær.
• Symptomer: Mavesmerter, blodig diarré og kramper.
• Modgift: Drik vand, provokér opkast og kontakt læge.

Pebertræ er en giftig busk, der kan blive en meter høj og kendes på sine lange, grønne blade og skinnende, røde bær.

Træet vokser ved fugtige, stenede skove og ofte i kalkholdig jord.

Pebertræets hudirriterende gift har før i tiden været brugt til at overdøve gigtsmerter og det siges endda, at tiggere har fremprovokeret hudirritation med pebertræ for at høste medlidenhed.

• Giftstof: Taxiner, som påvirker hjertefunktionen ved at nedsætte pulsen. Forgiftning med taks kan give hjerteflimmer og hjertestop.
• Dødelighed: Dødelig dosis for voksne er ca. 50 g. taksnåle, svarende til et par spiseskefulde.
• Symptomer: Kvalme, opkast og hjerteproblemer kort efter indtag.
• Modgift: Drik vand og kontakt læge.

Taks, også kaldet almindelig taks, er kendetegnet ved dens stedsegrønne, nåleformede blade og dens røde bær.

Den giftige plante vokser i haver, parker og nogle skove. I middelalderen blev takstræet brugt til at fremstille buer på grund af træet bøjelighed.

Taks er en indbydende plante, hvilket kan friste især børn til at spise dens røde bær. Dyr bliver oftest forgiftet af taks ved, at de ved en fejltagelse bliver fodret med taksgrene.

To bjørne i Københavns Zoo døde i 2007 af taksforgiftning på grund af en dyrepassers uvidenhed om plantens dødelige gift.