Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Giftig plante

Giftigste planter i Danmark

Det er ikke til at se, om en plante er giftig. Faktisk ligner nogle af de giftigste planter i Danmark til forveksling andre spiselige planter. Derfor er det vigtigt at kende til de giftigste planter, før du plukker eller sætter tænderne i naturen.

Shutterstock

De giftigste planter i Danmark

De giftigste planter i Danmark indeholder giftstoffer som fx alkaloider, blåsyre eller glykosider. Og nogle af planterne har et så stort indhold af giftstofferne, at blot en enkelt bid er livsfarlig.

Forgiftning sker heldigvis sjældent, men når uheldet er ude, er det oftest børn, der rammes. Det skyldes, at de er nysgerrige på naturen og ikke ved, hvilke planter, der er giftige at spise.

Mennesker kan nemlig ikke instinktivt kende forskel på et giftigt og et spiseligt bær, men må tillære sig viden om giftige planter, før de med ro i maven smager på naturen.

Her finder du en liste over de ni giftigste planter i Danmark.

Liljekonval

Liljekonval (Convallaria majalis)

Liljekonval dufter dejligt, men både blade, stængler og blomster kan være giftige at spise.

© Shutterstock
  • Giftstof: Glykosider og steroidsaponiner, der er hjertevirksomme.
  • Dødelighed: Liljekonval er meget sjældent dødelig, men kontakt læge ved indtag af mere end fem bær, blomster eller plantedele.
  • Symptomer: Kvalme, opkast, ildebefindende og påvirkning af hjerterytmen.
  • Modgift: Drik vand, provokér opkast og kontakt læge.

Liljekonval vokser typisk i løvskove, nåleskove og på heder. Planten består af en jordstængel, aflange grønne blade og hvide klokkeblomster.

Bladene ligner til forveksling de spiselige ramsløg, der vokser i samme områder, så det er en god idé at være opmærksom på, at det ikke er liljekonval, du får med hjem i gryden.

Høsttidløs

Høsttidløs (Colchicum autumnale)

Høsttidløs spirer på samme tid som ramsløg og kan derfor let forveksles med den spiselige plante.

© Shutterstock
  • Giftstof: Colchicin, der kan medføre dårlig celledeling og give hjertesvigt og lammelse af åndedrættet.
  • Dødelighed: Indholdet af colchicin i bladene varierer meget, så alt mellem 3 til 60 g. kan være en dødelig dosis.
  • Symptomer: Tørst, volsomme opkastninger, mavesmerter, blodig diarré og en brændende følelse i munden.
  • Modgift: Drik vand, provokér opkast og kontakt læge. Forgiftning behandles med lavement mod forstoppelse eller aktivt kul, som binder uønskede stoffer i mavetarmen.

Høsttidløs er en løgplante, der gror naturligt på fugtig og næringsrig bund, såsom enge og skråninger. Dens fine blomst gør den dog også populær i parker og haver.

Høsttidløs ser uskyldig ud med sine lange, grønne blade, der er synlige i foråret og om sommeren, og de lilla blomster, der springer ud om efteråret. Men lad dig ikke narre!

Denne plante er så giftig, at bare tre af dens blade kan have en dødelig virkning. Ofte skyldes forgiftning, at den forveksles med ramsløg.

Høsttidløs har dog ikke den samme kraftige løglugt som ramsløg, så på din jagt efter ramsløg er det en god idé at navigere med næsen.

Gifttyde

Gifttyde (Cicuta virosa)

Gifttydens navn signalerer tydeligt, at den er en af de giftigste planter i Nordeuropa.

© Shutterstock
  • Giftstof: Cicutoxin, der er en meget kraftig krampegift, der kan lamme åndedrætsmuskulaturen.
  • Dødelighed: Giftvirkningen af gifttyde afhænger af indholdet af cicutoxin i den enkelte plante, men en enkelt bid kan være dødeligt giftig.
  • Symptomer: Spytdannelse, utilpashed, åndedrætsbesvær og kraftige krampetrækninger.
  • Modgift: Drik vand, provokér opkast og kontakt læge. Forgiftning behandles med aktivt kul, som binder uønskede stoffer i mavetarmen.

Gifttyde vokser ved strande, moser og vandløb og er en af de giftigste planter i Danmark.

Den tilhører skærmplantefamilien og kan kendes på sine grupper af hvide blomster og den glatte, grønne stængel, der er hul indeni.

Gifttyde er især farlig for heste og drøvtyggere, der kan komme til at spise rødderne, der indeholder en stor koncentration af gift.

Derfor er det i Tyskland blevet indført ved lov, at bønder skal fjerne gifttyde fra deres marker.

Skarntyde

Skarntyde (Conium maculatum)

Skarntyde er en skærmplante, der give slemme forgiftninger, hvis den forveksles med for eksempel kørvel.

© Shutterstock
  • Giftstof: Alkaloider, der virker muskellammende og kan føre til iltmangel.
  • Dødelighed: Dødelig dosis for voksne mennesker er 150-300 mg alkaloid, svarende til ca. 15-30 g. frugter.
  • Symptomer: Savlen, lammelser og kramper.
  • Modgift: Drik vand og provokér opkast. Forgiftning behandles med aktivt kul, som binder uønskede stoffer i mavetarmen.

Skarntyde er en skærmplante, der kan blive over to meter høj.

Den gror ofte i grøftekanter eller langs strande og kendes på sin rødplettede stængel, ribbede frugter og hvide blomster, der ligner bjørnekloens.

Skarntyde er så giftig, at en spiseskefuld af dens frugt er nok til at dræbe et menneske. Giften lammer nemlig musklerne, hvilket i værste fald fører til kvælning på grund af iltmangel.

Netop dens giftige egenskaber har gjort den til en attraktiv henrettelsesmetode i antikken.

Faktisk blev den græske filosof Sokrates dræbt med skarntydens gift, der formentlig er blevet blandet med opium for at dæmpe smerterne.

Fingerbøl

Fingerbøl

Fingerbøl dyrkes i nogle lande for at udvinde hjertevirksomme stoffer, mens den i Nordeuropa primært bruges som haveplante.

© Shutterstock
  • Giftstof: Glykosider, som påvirker nervesystemet og hjertefunktionen. I små mængder har den været brugt til at styrke hjertet. I større mængder er den dog dødelig.
  • Dødelighed: Dødelig dosis for voksne er 2-3 blade.
  • Symptomer: Prikken i tungen, svimmelhed, maveproblemer, sløvhed og synsforstyrrelser.
  • Modgift: Drik vand, provokér opkast og kontakt læge.

Fingerbøl er en urt, der tilhører vejbredfamilien. Den vokser i skove, på skrænter og ved gærder og kan kendes på sine tragtformede lilla blomster, der ligner små fingerbøl.

Forgiftning med fingerbøl sker oftest ved, at den forveksles med spiselige blomster fra haven, såsom hjulkrone, der fx bruges i te og salater.

Pigæble

Pigæble

Pigæble har været brugt i folkemedicin, fordi den indeholder skopolamin, der virker hallucinerende.

© Shutterstock
  • Giftstof: Tropan-alkaloider, der kan give hjertebanken, høj temperatur, hallucinationer, opstemthed, hukommelsestab og lammelse af åndedrætsmuskulaturen.
  • Dødelighed: Dødelig dosis for voksne er 100 mg. atropin, svarende til ca. 25 g. frø.
  • Symptomer: Rødmen, tørhed, tørst, mavesmerter, kvalme, synsforstyrrelser m.m.
  • Modgift: Drik vand, provokér opkast og kontakt læge ved sløret bevidsthed. Forgiftning kan behandles med fysostigmin.

Pigæble er en del af natskyggefamilien og kendes på sine store, takkede blade og den piggede, runde frugt.

Planten vokser mange steder og særligt ved byer og affaldspladser.

Pigæblets hallucinerende og ophidsende effekt har gjort den attraktiv som troldomsurt i forskellige salver, der skulle give en erotisk stimulans.

Der skal dog ikke mange frø fra pigæblet til, før man får en overdosis.

Spiselige planter kan indeholde giftstoffer

Mange af de planter, vi indtager til daglig, indeholder faktisk giftstoffer, som kan være farlige, hvis planten indtages i meget store mængder eller ikke tilberedes.

  • Grønne bønner

    Indeholder giftstoffet phasin, som giver mavesmerter og kramper. Giftstoffet ødelægges ved varme og derfor skal bønnerne altid koges, før de spises.

  • Chilipeber

    Indeholder vanillylaminer, som kan give voldsom svie, irriterede slimhinder og mavesmerter, hvis man indtager det i store mængder. Mælk lindrer imidlertid irritationen, eftersom mælkefedt opløser giftstofferne.

  • Citrusfrugter

    Saften fra citrusskræller indeholder furanokumariner, som kan give hudirritation og blæredannelse, hvis huden samtidig udsættes for sollys.

  • Kartoffel

    Indeholder glykoalkaloider, som kan fremkalde kvalme og opkast. Spis derfor aldrig rå kartoffel og undgå at spise grønne dele af kartoflen, da de indeholder den største koncentration af giftstoffer.

  • Tobaksplanten

    Tobaksplanten indeholder alkaloidet nikotin som kan give kvalme, åndedrætsbesvær og rystelser, foruden diverse bivirkninger ved rygning.

  • Agurk

    Agurk hører til græskarfamilien, som indeholder bitterstofferne cucurbitaciner, der kan give irritation i slimhinderne og synkebesvær. Planten vil dog smage så bittert, at man oftest spytter den ud med det samme og undgår forgiftning.

  • Rabarber

    Rabarber indeholder oxalsyre, som kan give svie og opkast, hvis man spiser for meget. Størstedelen af giftstofferne sidder dog i bladene, så forgiftning er usandsynlig.

  • Enebær

    Enebær indeholder æteriske olier, der kan virke hudirriterende og i meget store mængder give nyreskader. I familie med enetræet er busken sevenbom, der indeholder større mængder giftstoffer, og derfor blev brugt som abortmiddel før i tiden.

Galnebær

Galnebær

Galnebær har meget giftige frø, som kan give synsforstyrrelser og hallucinationer.

© Shutterstock
  • Giftstof: Atropin, der virker hallucinerende.
  • Dødelighed: Dødelig dosis er tre galnebær for børn og 10 for voksne.
  • Symptomer: Tørst, synsforstyrrelser og mavepine.
  • Modgift: Drik vand, provokér opkast og kontakt læge ved sløret bevidsthed.

Galnebær er en urt, der kan bliver omkring en meter høj. Den kendes på sine sorte bær og vokser tæt på strandkrat, grusgrave og bebyggelse.

Ligesom pigæblet tilhører den natskyggefamilien, som indeholder giftige alkaloider.

Galnebær kaldes også belladonna, som betyder ‘smuk kvinde’. Navnet kommer af, at bærret giver store pupiller, hvilket romerske kvinder efter sigende har udnyttet til at fremstå mere forførende.

Pebertræ

Pebertræ (Daphne mezereum)

Pebertræ kan give slem eksem, hvis barken eller frugterne gnides mod huden.

© Shutterstock
  • Giftstof: Daphnaner, som er et hudirriterende og kræftfremkaldende stof. Pebertræ kan være dødeligt giftig ved indtag og give slem eksem ved berøring.
  • Dødelighed: Dødelig dosis for voksne er ca. 10-12 bær.
  • Symptomer: Mavesmerter, blodig diarré og kramper.
  • Modgift: Drik vand, provokér opkast og kontakt læge.

Pebertræ er en busk, der kan blive en meter høj og kendes på sine lange, grønne blade og skinnende, røde bær.

Træet vokser ved fugtige, stenede skove og ofte i kalkholdig jord.

Pebertræets hudirriterende gift har før i tiden været brugt til at overdøve gigtsmerter og det siges endda, at tiggere har fremprovokeret hudirritation med pebertræ for at høste medlidenhed.

Taks

Taks

Taks er en af de planter, børn oftest forgiftes af, fordi dens røde bær ser så indbydende ud.

© Shutterstock
  • Giftstof: Taxiner, som påvirker hjertefunktionen ved at nedsætte pulsen. Forgiftning med taks kan give hjerteflimmer og hjertestop.
  • Dødelighed: Dødelig dosis for voksne er ca. 50 g. taksnåle, svarende til et par spiseskefulde.
  • Symptomer: Kvalme, opkast og hjerteproblemer kort efter indtag.
  • Modgift: Drik vand og kontakt læge.

Taks, også kaldet almindelig taks, er kendetegnet ved dens stedsegrønne, nåleformede blade og dens røde bær.

Den vokser i haver, parker og nogle skove. I middelalderen blev takstræet brugt til at fremstille buer på grund af træet bøjelighed.

Taks er en indbydende plante, hvilket kan friste især børn til at spise dens røde bær. Dyr bliver oftest forgiftet af taks ved, at de ved en fejltagelse bliver fodret med taksgrene.

To bjørne i Københavns Zoo døde i 2007 af taksforgiftning på grund af en dyrepassers uvidenhed om plantens dødelige gift.

Hvad gør du, hvis du er blevet forgiftet af en plante?

Der er ikke noget bedre end at pynte kagen med en blomst fra haven eller servere en salat med hjemmeplukkede blade og bær. Men vær varsom med, hvad du putter i munden, lyder rådet fra Per Mølgaard:

“Det er blevet moderne at sanke. Da jeg var barn spiste man ikke ramsløg, men nu er det alle vegne og det kan være farligt, hvis den bliver forvekslet med høsttidløs eller liljekonval. Spis derfor kun det, du kender”.

Inden du plukker føde i det fri, er det altså en god idé at have læst op på, hvilke planter der gror området, hvordan de ser ud og hvilke giftige planter de eventuelt kan forveksles med.

Ofte sker der ikke noget ved at smage på naturen, men er uheldet alligevel ude, er det altid en god idé at drikke masser af vand og forsøge at kaste den giftige plante op.

Derudover kan du kontakte giftlinjen på HER.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul