Shutterstock
Grøn fluesvamp - gifte svampe

Grøn fluesvamp og andre giftige svampe

Hvid og grøn fluesvamp er de to giftigste svampe, vores skovbund kan diske op med. Se listen over de giftigste svampe her.

De giftigste svampe i Danmark

Du kan finde svampe året rundt, men særligt mellem august og oktober bugner skovbunden med dem – især hvis sensommeren viser sig både varm og regnfuld.

Varmen får træerne til at producere masser af sukkerstoffer, som svampenes store underjordiske cellenetværk – mycelium – kan suge næring fra ved planterødderne. Kommer der godt med regn efter en varm periode, vil svampenes frugtlegemer vækkes til live og skyde talrigt op over jorden for at sprede deres sporer.

Mange af svampene er spiselige – som Karl Johan-rørhatten, pigsvampen og kantarellen – mens andre er meget giftige. Det gælder fx grøn fluesvamp, der er vores giftigste svamp.

Grøn fluesvamp forveksles nemt med en spiselig posesvamp fra Sydøstasien - hvilket er uheldigt, da grøn fluesvamp ødelægger din lever.

De giftigste svampe i Danmark er

  1. Grøn fluesvamp
  2. Snehvid fluesvamp
  3. Randbæltet hjelmhat
  4. Puklet giftslørhat
  5. Almindelig stenmorkel

Læs videre og bliv klogere på landets giftigste svampe.

Grøn fluesvamp

Grøn fluesvamp er den giftigste svamp i Danmark

Grøn fluesvamp
© Shutterstock
  • Latinsk navn: Amanita phalloides
  • Giftighed: Dødelig. Ét milligram per 10 kg. kropsvægt er dødelig dosis. Det svarer til, at en voksen spiser én ubehandlet svamp. Man har endnu ikke fundet noget effektivt middel mod giftstoffet i grøn fluesvamp.

Grøn fluesvamp er den giftigste svamp i Danmark, og den er er derfor vigtig at kende til, når man går på svampejagt. Grøn fluesvamp vokser i løvskove fra juli til oktober og spottes typisk under ege- og bøgetræer.

Den giftige svamp kan kendes på sin hvælvede hat, der typisk er mellem to til 12 centimeter bred. Farven varierer mellem at være gullig og olivengrøn, men kan i enkelte tilfælde være næsten hvidlig, hvilket gør, at grøn fluesvamp ofte forveksles med andre svampe.

Lamellerne på en grøn fluesvamp er frie og sidder tæt. Stokken er hvid og knoldet med en hudagtig ring på midten og kan blive op til 15 centimeter høj.

Grøn fluesvamp kan have en sødlig lugt, men lad dig ikke narre - den er ikke spiselig. Grøn fluesvamp indeholder nemlig giftige amatoxiner, der ved indtag kan forårsage celledød i lever og nyre med fatale konsekvenser til følge.

For en voksen kan en enkelt grøn fluesvamp være nok til en dødelig dosis, mens en enkelt bid kan dræbe et barn. Der er endnu ikke udviklet en effektiv modgift og derfor skal man være meget opmærksom på at undgå de giftige fluesvampe.

Kan grøn fluesvamp forveksles med spiselige svampe?

Med sin hvælvede hat kan grøn fluesvamp i nogle tilfælde forveksles med både champignon, høj posesvamp og flere af de spiselige skørhatte.

Ingen af disse svampe er dog udstyret med den hudlignende ring rundt om stokken, som er kendetegnende for grøn fluesvamp.

Svampe
© Shutterstock

Syv gode råd til svampejagten

Naturen byder på et rigt udvalg af spiselige svampe, men husk altid at have en svampeguide i lommen, så du undgår giftige svampe i gryden.

  • Start med at gå på jagt efter udvalgte spisesvampe
  • Læs op på forvekslingsmuligheder, inden du går på svampejagt
  • Spis kun svampe, du ved er spiselige
  • Undgå som udgangspunkt at spise rå svampe
  • Spis aldrig svampe, der lugter eller smager dårligt
  • Undersøg om svampen vokser i lysninger, på træstammer eller andet, så du har nemmere ved at spotte den rigtige svamp
  • Ring altid til en læge eller til giftlinjen på 82121212, hvis du har mistanke om forgiftning. Tag gerne en rest af svampen med, så den kan analyseres.

Snehvid fluesvamp

Giftig svamp - snehvid fluesvamp
© Shutterstock
  • Latinsk navn: Amanita virosa
  • Giftighed: Dødelig. Indeholder mindre giftstof pr. gram end grøn fluesvamp, men er stadig dødeligt giftig. De første symptomer på forgiftning ses først efter 8-10 timer, og da er giften allerede trængt ind i lever og nyrer.

Snehvid fluesvamp er i familie med grøn fluesvamp, men vokser i nåleskove og omkring moser. Den giftige svamp kan spottes fra juli til oktober, hvor den typisk vil være at finde under birk, gran eller egetræer.

Snehvid fluesvamp er skinnende hvid og fedtet at røre ved. Ligesom hos grøn fluesvamp er lamellerne hos snehvid fluesvamp frie og hætten formet som en halvkugle.

Stokken er skællet og udstyret med samme hudlignende ring, som adskiller snehvid fluesvamp og grøn fluesvamp fra lignende spiselige svampe. Både hat og stok kan blive op til 12 centimeter.

Kan snehvid fluesvamp forveksles med spiselige svampe?

Snehvid fluesvamp kan forveksles med posesvamp, parasolhat og champignon. Sidstnævnte er den hyppigste årsag til forveksling med snehvid fluesvamp.

Snehvid fluesvamp har dog hvide lameller og en ring øverst på stokken, hvilket adskiller den fra champignoner. Vær alligevel ekstra opmærksom, når du går på jagt efter champignoner.

Randbæltet hjelmhat

Giftig svamp - randbæltet hjelmhat
© WikiCommons
  • Latinsk navn: Galerina marginata
  • Giftighed: Meget giftig. Indeholder amatoxiner og kan give nyresvigt ved indtagelse i større mængder. Vokser ofte på træstubbe i nåleskov, enten i små knipper eller enligt.

Randbæltet hjelmhat hører til knoldtrøffelfamilien og vokser frem fra træer og træstubbe i efterårsmånederne september til november.

Selvom den måske ser appetitlig ud med sin gyldenbrune farve, skal man ikke spise randbæltet hjelmhat. Svampen er nemlig meget giftig og indtag kan i værste tilfælde skade lever og nyre.

Randbæltet hjelmhat vokser typisk i nåleskove og kan kendes på den hvælvede brune hat og de tynde, lysebrune lameller. Stokken er tre til seks centimeter lang og hatten kan blive op til fire centimeter bred.

Kan randbæltet hjelmhat forveksles med spiselige svampe?

Randbæltet hjelmhat kan forveksles med mange andre små, brune svampe. Den farligste forveksling er dog foranderlig skælhat, der er en spisesvamp.

Foranderlig skælhat vokser i løvskove og har den særlige egenskab, at den skifter farve alt efter vejret. Derfor skal man være en garvet svampejæger, før man går på jagt efter foranderlig skælhat.

Puklet giftslørhat

Giftig svamp - puklet giftslørhat
© Shutterstock
  • Latinsk navn: Cortinarius rubellus
  • Giftighed: Meget giftig. Kan forårsage alvorlige nyreskader. Forgiftningen viser sig ofte først efter flere dage, og da er nyren allerede under angreb. I svære tilfælde må man ty til nyretransplantation.

Puklet giftslørhat vokser typisk i nåleskov, men forekommer også i løvskove. Den kan kendes på sin skællede, puklede hat og rødbrune farver.

Den giftige svamp er forholdsvis stor og hatten kan blive op til otte centimeter bred, mens stokken kan blive 11 centimeter høj.

Kan puklet giftslørhat forveksles med spiselige svampe?

Puklet giftslørhat er tidligere blevet forvekslet med kantarel, selvom der er tydelige forskelle på den giftige svamp og de spiselige kantareller.

Derfor er det altid vigtigt, at du kun samler de spisesvampe, der passer på beskrivelsen i din svampeguide.

Almindelig stenmorkel

Giftig svamp - almindelige stenmorkel
© Shutterstock
  • Latinsk navn: Gyromitra esculenta
  • Giftighed: Giftig. I rå tilstand er stenmorklen meget giftig, da maven spalter giftstoffet gyromitrin til methylhydrazin - der bruges til brændstof i raketter. Tørrer man svampen i månedsvis eller koger den i lang tid, aftager giftigheden dog.

Almindelig stenmorkel eller ægte stenmorkel, som den giftige svamp også kaldes, vokser på sandjord og træstubbe i nåleskove og kan spottes i månederne marts til maj.

Almindelig stenmorkel har en rødbrun hætte, der er formet som en hjerne. Hætten kan blive op til 10 centimeter, mens stokken, der er hvid med grå og gullige toner, bliver op til seks centimeter høj.

Kan almindelig stenmorkel forveksles med spiselige svampe?

Almindelig stenmorkel kan forveksles med den beslægtede spiselige morkel, der dog er lysere og har en tekstur, der nærmere ligner en badesvamp end en hjerne.

Så galt kan det gå: Svamp sender jyder i dialyse

I august 2020 blev to nordjyder indlagt på sygehuset med tegn på forgiftning og nedsat nyrefunktion. En god uge forinden havde de to mænd været på svampejagt og efterfølgende indtaget fangsten i en stuvning.

Begge patienter kom i dialysebehandling og var i risiko for at skulle igennem en nyretransplantation.

Mændene havde sandsynligvis spist hvælvet giftslørhat (Cortinarius orellanus), en særdeles giftig svamp i familie med puklet giftslørhat.

Svampen indeholder giften orellanin, der ødelægger de såkaldte tubulus-celler i det mikroskopiske rørsystem, der løber gennem nyrerne.

Cellerne er nødvendige for at rense kroppens blod for affaldsstoffer og samtidig for at kunne tilbageholde blodets gavnlige næringsstoffer.

Dialysebehandlingen på Aalborg Universitetshospital måtte derfor varetage blodrensningen for de to mænd, mens deres nyrer kom sig.