Har planter også sanser?

Jeg satte en duftranke i vinduet. På to dage fandt den snoren til persiennen og viklede en tentakel omkring den. Det fik mig til at spekulere på, om planter mon har sanser?

Jeg satte en duftranke i vinduet. På to dage fandt den snoren til persiennen og viklede en tentakel omkring den. Det fik mig til at spekulere på, om planter mon har sanser?

Planter har sanser, og de er lige så afhængige af dem, som dyrene er af deres, og vi selv er af vores.

Planter har bl.a. en følesans, som virker ved hjælp af såkaldte mekanoreceptorer i cellemembranerne, der minder meget om dyrerigets tilsvarende følereceptorer.

Det er mekanoreceptorer, der gør det muligt for slyngplanter at finde genstande, de kan klynge sig til.

Slyngplante slynger

Slyngplanter er udstyret med trykfølsomme receptorer, som registrerer, når stænglerne rammer noget, de kan sno sig omkring.

© Shutterstock

Det er også mekanoreceptorer, der gør det muligt for kødædende planter som venusfluefanger, Dionaea muscipula, at mærke deres bytte. Og ikke nok med, at fluefangeren kan mærke bevægelserne fra byttet – den kan også huske dem.

I 2020 opdagede japanske forskere fra National Institute for Basic Biology, at påvirkningen af fluefangerens følehår får den til at ophobe kalcium i sine fangstblade – og først når kalciumniveauet overskrider en bestemt tærskel, klapper fælden om byttet.

Venusfluefangeren kan mærke, når insekter berører følehårene på indersiden af fangstbladene. Og med en særlig mekanisme kan den huske berøringerne.

Plante i UV
© NIBB

1. Berøring udløser kalcium

Berøringen af følehårene får den kødædende plante til at ophobe kalcium i sine fangstblade. Niveauet af kalcium kan på billederne her ses på en skala, der går fra lavt (violet) til højt (gult).

Plante i UV
© NIBB

2. Tærsklen overskrides

Den første berøring er ikke nok til, at fluefangeren udløser sin fælde. Typisk skal der mindst to berøringer til, før kalciumniveaet i fangstbladene når over den tærskel, som aktiverer fælden.

Plante i UV
© NIBB

3. Fælden klapper

Når tærsklen overskrides, klapper fluefangeren fælden sammen. Herefter skal der yderligere tre berøringer til, før planten begynder at producere de enzymer, som nedbryder byttet.

Mekanismen sikrer, at fluefangeren ikke spilder energi på at klappe fælden sammen, hvis et følehår fx bliver berørt af en regndråbe.

Planter deler deres sanseindtryk

Nogle planter har evnen til at udveksle information om deres sanseindtryk via lugt og på den måde hjælpe hinanden.

I 1980’erne viste forskere fx, at træer kan opsnuse luftbårne organiske forbindelser fra andre træer, der bliver angrebet af insekter. Advarslen om angrebet giver de raske træer tid til at danne stoffer, som gør dem uspiselige for insekterne.

I 2011 viste fem israelske forskere desuden, at en underjordisk besked om tørke efter blot en time kunne smages med rødderne af planter fem rækker væk i et drivhus. Advarslen fik de endnu ikke tørkeramte planter til at lukke de åbninger i bladene, som vand fordamper fra.