Hvordan kan planter bevæge sig?

Normalt forbindes bevægelser kun med dyr og mennesker. Men planter er ikke så passive, som man umiddelbart skulle tro, selv om de som regel er bundet til jorden med deres rødder og ikke har et muskelbaseret bevægeapparat. Almindelig vækst skyldes celledelinger, og så er bevægelsen irreversibel. Men visse planter kan foretage bevægelser, der kan gå tilbage til udgangspunktet. Disse bevægelser hænger sammen med ændringer i saftspændingen i bestemte planteceller. Det kan fx være rytmiske døgnbevægelser, som blomster eller blade foretager. Bl.a. har skovsyre og mange bønneplanter blade, der folder sig sammen om natten. Forskerne mener, at sammenfoldningen foretages for at mindske varmetabet om natten. Den svenske botaniker Carl von Linné kaldte planters nattebevægelser for plantesøvn, og selv i dag kalder mange botanikere dem for søvnbevægelser. Ved den inderste del af de blade, der kan bevæge sig, finder man som regel en opsvulmet struktur med cylinderform. I denne struktur er der arrangeret flere store, tyndvæggede planteceller, og når mængden af væske i disse celler ændres, bevæger planten sig. Når bladet fx skal løftes, fyldes de nederste celler i organet med væske, mens de øverste tømmes. Planten styrer væskemængden ved at ændre det osmotiske tryk med bl.a. kalium-ioner. I plantecellernes væg sidder der små pumper, der bringer kalium-ioner ind i cellen, når væsketrykket skal øges. Den forøgede koncentration af kalium-ioner får nemlig vand til at diffundere igennem den porøse cellemembran. Omvendt pumpes kalium-ioner ud af cellerne, når cellen skal tømmes for vand. Cellepumperne kan fx styres af planternes biologiske ur, der består af biokemiske molekyler som fx det lysfølsomme phytochrom. Man kender ikke helt dette urs virkemåde, men man ved, at det bliver synkroniseret med dagslyset, hvilke også er baggrunden for, at planterne kan bevæge deres blade på samme tidspunkt hver dag.

Vores natur har mange forskellige planter. Nogle af dem er dødsensfarlige. Lær om de giftige planter.